Helbredt for fibromyalgi
Lone Hansen fra Helsinge skulle have siddet i kørestol siden 2005, men er i dag mirakuløst helbredt – og har løbet to halvmaraton.Med tre sæt opslidte løbesko og to splinternye blå løbesko i hånden, skulle man ikke tro, at Lone Hansen fra Helsinge på Nordsjælland var dømt af eksperterne til at ende i en kørestol i 2005.
Glimtet i hendes øjne og det varme smil vidner om et menneske, som har oplevet Guds mirakuløse indgriben. Siden Lone blev helbredt i 2005, har hun præsteret at løbe to halvmaratons, deltaget i forskellige løb i København, og hun løber tre gange om ugen i løbeklubben Ram-Løberne.
Livet syntes at tegne godt for Lone, hun var lykkelig gift med Peter og ventede parrets første barn i 1989. Graviditeten medførte bækkenløsning, som i første omgang gik i sig selv, indtil Lone blev gravid for anden gang i 1991.
– Jeg fik at vide, at bækkenløsningen ville fortage sig, men det gjorde den ikke. Jeg fødte i november, og da vi nåede juleaften, gik det så galt, at gæsterne selv måtte lave julemaden færdig, fortæller Lone.
Smerterne tog til, og Lone kunne ikke gå uden krykker eller støtte. Efter fire år begyndte hun at få ondt i muskler, sener og led og fik konstateret fibromyalgi hos en fysiolog i Hillerød. Nyheden gjorde både Lone lettet og deprimeret.
– Det var ikke bare mig, som var hysterisk, der var en årsag til smerten. Men jeg fik jo også at vide, at jeg ikke skulle regne med at blive rask. Fra 2005 ville min sygdom forværres, og at jeg skulle forberede mig på at ende mit liv i en kørestol. Det var meget deprimerende, siger Lone.
Med en stærk vilje og håbet om forbedring af fibromyalgien gik Lone til kamp mod sygdommen; hun ville ikke acceptere udsigten til kørestolen.
– Jeg gik til fysioterapeuter og kiropraktisk behandling, der kom små forbedringer, hvorpå smerten kom tilbage. Jeg fortsatte med forskellig træning – hver gang gik det lidt fremad, og så tilbage, husker Lone.
Lægerne tilbød en operation, som kunne gøre Lones bækkenled stive, men hun afslog tilbuddet.
– Operationen kunne måske give mig 10 år mere, inden jeg havnede i kørestolen; jeg ville ende der alligevel. Jeg kunne bare blive fri for smerte i en periode, så det ville jeg ikke, forklarer Lone.
Da almindelige behandlingsmetoder ikke syntes at gøre en forskel i Lones situation, gik hun over til alternativ behandling, men fandt ikke det, hun søgte. De alternative behandlere kunne ikke helbrede fibromyalgien og bækkenløsningen.
– Jeg prøvede alternativ behandling, healing, kosttilskud af enhver art, og krystaller. Jeg har rendt med tonsvis af krystaller i lommerne, under hovedpuden og i vindueskarmen. Jeg købte bøger om krystaller, for hver krystal havde virkning på forskellige smerter. Krystallerne var smukke, men hjalp ikke. Jeg blev ikke rask, fortæller Lone.
Venner og bekendte kom med mange ideer og råd, og Lone gik til den ene behandling efter den anden. Til sidst fik hun nok og indså, at hun måtte acceptere dommen: Kørestolen.
– Alle behandlingsmetoderne kostede hver gang masser af tid, og penge; det hjalp jo ikke. Jeg var nødt til at acceptere, at min fremtid var i en kørestol. Jeg måtte indrette mit liv efter de præmisser og få det bedste ud af mit liv, siger Lone.
Efter 16 års smerte og kamp mod sygdom fik Lone og Peter besøg af et vennepar, som introducerede dem til et kristent foredrag om Åndens Magt i Helsinge. Peters interesse blev vakt, da han hørte, hvad vennerne havde oplevet, men Lone var skeptisk.
– For mig lød det meget alternativt. Der var ikke flere, som skulle fortælle mig, hvad jeg skulle gøre.
Men jeg tog med til næste foredrag, fordi min mand insisterede, siger Lone med et smil.
Den aften var Lones smerter ikke så voldsomme, at hun tog krykkerne med, i stedet støttede hun sig til Peter og tog plads blandt publikum.
– Jeg forventede, jeg skulle spilde en fredag aften. Jeg sad med korslagte arme og tænkte:Det er spændende, hvad ham taleren nu vil prakke mig på, siger Lone.
Taleren Jens Garnfeldt viste sig at være en frikirkepræst fra Københavns Bibeltrænings Center, som holdt et kristent informationsmøde. Mens Jens Garnfeldt fortalte om Jesus, begyndte Lone at lytte.
– Han sagde, at der var mange syge mennesker, der gik til alternativ behandling for at blive helbredt.
Han nævnte healing og krystaller, som er noget af det, jeg har brugt rigtig meget energi på. Han havde ret, når han sagde, at det ikke virkede, for jeg havde oplevet det på egen krop, siger Lone og tilføjer:
– Da han fortalte om Jesus, og hvad han kunne gøre for os, at vi bare kunne åbne op og tage imod Jesus, tænkte jeg: Ja, det vil jeg gøre.
Efter Lone sagde ja til Jesus, begyndte der at ske noget inden i kroppen, og hun faldt ned på gulvet.
– Jeg mærkede en varme strømme gennem mig. Jeg blev underlig tilpas, men ikke dårlig. Jeg kunne mærke, at der skete en masse inden i mig, som om der var en kamp.
Jeg kan huske, at Jens Garnfeldt også havde talt om dæmoner, det virkede, som om alle disse dæmoner forlod mig, siger Lone.
Peter og Lones veninde blev bekymrede, da de så, hvad der skete, men Lone ville hverken hjem eller have hjælp.
– Det var, som om jeg havde kørt i elevator og stadig kunne mærke suset. Mens jeg sad på gulvet, forsvandt alle smerter og symptomer. Der var ingen, som bad for mig eller rørte ved mig. Jeg blev helbredt for fibromyalgi og bækkenløsning, da jeg tog imod Jesus som min frelser, siger Lone glad.
Det var ikke kun Lone, som fik sit mirakel den fredag aften i januar 2005. Da Peter så sin hustru blive helbredt ved Guds kraft, gik han til Jens Garnfeldt, fik forbøn for sin ødelagte ryg og blev helbredt for kroniske rygsmerter samme aften.
– Da vi kom til foredraget, måtte Peter støtte mig hele vejen ind, jeg var bange for at falde. Da mødet var slut, gik jeg selv, uden støtte eller smerter for første gang i 16 år. Det var fantastisk.
Tænk, at det tog mig 16 år at gå fra det ene behandlingssystem til det andet, uden at jeg blev rask, og så helbredte Jesus mig på fem minutter, siger Lone. – Det er et mirakel!
I dag lever Lone en normal tilværelse. Hun arbejder i Peters murerfirma som kontoradministrator og bogholder.
– Jeg har fået mit liv tilbage. Jeg kan gøre alt lige fra at stå op og skrælle kartofler, til at gå på trapper og løbe ture. Faktisk har jeg deltaget i to halvmaratons, og jeg løber tre gange om ugen i den lokale løbeklub, Ram-løberne. Jeg har slidt tre par løbesko op og har lige fået et nyt sæt, siger Lone og holder sin gamle krykke frem i den ene hånd og de nye blå løbesko i den anden.
– Når man oplever så stort et mirakel i sit liv, kan man ikke andet end at tro, siger Lone, og Peter tilføjer:
– Det ændrede vores liv, da vi gik ud af døren fra mødet. I mange år kunne vi ikke foretage os noget som familie. Vores tre ældste børn har fx ikke oplevet en skovtur med deres mor. Hvis ikke jeg hjalp med mad og rengøring, kunne vi slet ikke fungere. Som familie kunne vi bare se på, at Lone fik det dårligere og dårligere, Peter holder en kort pause og lyser så op i et smil.
– Men nu er hun rask. Hun lever et normalt liv. Jeg måtte knibe mig selv i armen, da jeg så min kone og datter løbe to halvmaraton-løb sammen på det tidspunkt, hvor Lone skulle have siddet i kørestol. Det er helt fantastisk!
Peter og Lone smiler til hinanden, glæden er stor. De tror på, at det, Jesus gjorde for dem, kan han også gøre for andre.
