Er det katolske ægteskabssyn utopisk?

Psykologen Bent Avlund beskriver ægteskabet, som det betragtes i den katolske kirke, som et helligt sakramente med livsvarig gensidig omsorg for hinanden og for de børn, som bliver resultatet af det seksuelle samliv. I den katolske kirke er ægteskabet et af de syv sakramenter og som sådant helligt og ubrydeligt, så længe begge parterne i et lovligt indgået ægteskab lever.Bent Avlund
er cand.psych og bor i Hillerød.

Forudsætninger for et ægteskabs gyldighed er, at begge parter er voksne individer, der frivilligt med bevidsthed om de forpligtelser, som ægteskabet medfører, siger ja til hinanden. Til forpligtelse hører livsvarig gensidig omsorg for hinanden og for de børn, som bliver resultatet af deres seksuelle samliv. Som bekendt accepterer kirken ikke nogen form for provokeret afbrydelse af et svangerskab, ligesom den afviser brug af kunstig prævention.
Det katolske ægteskab grunder sin hellighed på Jesu belæring af farisæerne om ægteskabets ubrydelighed, idet han betoner, at det er Gud, som har sammenføjet de to ægtefæller til en enhed. De er ikke længere to, men ét, og intet menneske må skille, hvad Gud således har forenet, jfr. Matt 19,4 ff.

Moderne kritik

Det katolske ægteskabssyn har ikke mindst i vor tid, hvor individets autonomi er stærkt i forgrunden, mødt betydelig modstand, idet det foruden at afvise mulighed for skilsmisse udelukker al tale om seksualitet endsige ægteskab mellem personer af samme køn.
Det katolske ægteskabssyn står i absolut modsætning til Luthers syn på ægteskabet som en ren borgerlig indretning. Konsekvenserne af afkald på ægteskabets sakramentalitet til fordel for det lutherske syn ses bl.a. i den almindelige accept af skilsmisse og intimt samliv mellem personer af samme køn, og ikke mindst i den standende debat om adgang til vielser af homoseksuelle i Folkekirken.
Både den nuværende pave og den foregående, Johannes Paul II, er ofte blevet beskyldt for at være både konservative og reaktionære på grund af deres fastholden af de katolske værdier omkring ægteskab og seksualmoral, og begge har på forskellig måde forsøgt at komme det moderne menneske i møde. Den nuværende pave appellerer nok mest til intellektet med sin insisteren på, at der ikke er nogen modsætning mellem tro og fornuft, og han argumenterer ud fra dette syn. Begge har imidlertid fastholdt kirkens traditionelle lære om ægteskab og seksualmoral.
Kirken fastholdelse af sit syn af ægteskabet som sakramentalt og helligt såvel som dens afvisning af prævention og provokeret abort, forekommer mange reaktionært og umoderne, ikke mindst efter at man efter 2. Vatikankoncil igen har fremhævet lægfolkets myndighed og betonet, at den personlige samvittighed er den højeste instans for afgørelser af moralske spørgsmål.
Mange katolikker synes, at det er en anakronisme at fastholde det klassiske ægteskabssyn i den moderne verden. De danner sig deres egen mening ud fra deres personlige tolkning af Bibelen, også om adgang til giftermål efter en skilsmisse.
Forbuddet om brug af kunstig prævention har længe været ignoreret af mange katolske ægtepar. Kirkens officielle holdning til menneskets fysiske behov og specielt dets seksuelle udfoldelsesmuligheder synes i den grad at stride mod de gængse forestillinger om menneskets frihed og autonomi, at man med rette kan stille spørgsmål om, hvorvidt et så restriktivt syn på mennesket stadig har gyldighed for det moderne menneske.
Er hele det traditionelle katolske menneskesyn ikke blot en stædig fastholden ved for længst overleverede kulturelle normer – et Utopia, som kun forstokkede cølibatære gamle mænd tror på?

Pavens budskab som en virkelig nytolkning

Det katolske ægteskab grunder sin hellighed på Jesu belæring om ægteskabets ubrydelighed, idet han betoner, at det er Gud som har sammenføjet de to ægtefæller til en enhed.

Den afdøde pave Johannes Paul II, der personlig kender et Utopia som brast – nemlig den marxistiske ideologi om mennesket frigørelse – har imidlertid gjort et beåndet forsøg på at trænge ind til kernen i den det bibelske grundlag for det katolske ægteskabssyn.
Resultatet af dette forsøg, der er gjort gennem 129 foredrag, er trykt under titlen: ”Man and Woman He Created Them, Theology of the Body”. Foredragene blev holdt under de ugentlig offentlige audienser i årene 1979 – 1984, dog afbrudt i en periode efter attentatet i 1981.
Den katolske teolog George Weigel har beskrevet pavens teologi om kroppen som ”en af de dristigste tolkninger af en katolsk teolog i århundreder” og som ”en slags teologisk tidsindstillet bombe, som vil detonere med dramatisk konsekvens, måske i det 21. århundrede”.
Pavens budskab, som virkelig er en nytolkning af den menneskelige seksualitet og legemets betydning for menneskets åndelige udvikling, er hidtil forblevet relativt upåagtet i Europa, omend den amerikanske kateket og forfatter Chrisopher West, bl.a. i sin bog ”Theology of the Body Explained”, har udarbejdet en fyldig kommentar til pavens bog, ligesom han i talrige andre udgivelser har udbredt kendskabet til pavens budskab, specielt i USA.
Pavens budskab til det moderne menneske tager udgangspunkt i den forvirring, som hersker omkring den menneskelige seksualitet, en forvirring, der ikke mindst kan henføres til en ensidig dyrkelse af den menneskelige krop og seksualitet på bekostning af de åndelige værdier, som ligger gemt i den gave, som menneskets krop og seksualitet egentlig er.
Paven lægger således vægt på at betone den menneskelige seksualitet som Guds gave til mennesket, idet han hævder at den fra begyndelsen var ment som et billede på Guds eget liv i treenigheden. Han forsøger derfor at undgå enhver moralisering i erkendelse af, at seksualitet og kropsligheden indtager en betydelig del af menneskets bevidsthed, og at de hidtidige formuleringer omkring kirkens etik og moral på dette område ikke har appelleret til det moderne menneske.

Kroppens teologi

I sin ”Theology of the Body” fremfører paven sin analyse af menneskets situation før syndefaldet, hvor Gud så, at hele hans skaberværk var godt, og hvor mand og kvinde levede i et spontant og uspoleret kærlighedsforhold, hvor de hengav sig til hinanden uden nogen form for selviskhed og beregning.
”Kroppens teologi” er derfor en analyse i form af en bibelsk refleksion over meningen med menneskets kønsopdeling og de deraf følgende implikationer omkring kropslighed – i særdeleshed de erotiske og seksuelle følelser.
Der er således tale om en mere direkte belæring af den katolske lære om disse ting end man finder i den katolske katekismus, der traditionelt har behandlet spørgsmålene om seksualitet og kropslighed på en noget distanceret måde i forhold til nutidens sprog.
Kærlighed er for mange voksne først og fremmest den erotiske kærlighed. Den er en bestandig kilde til fryd og begejstring, såvel som til sorg, jalousi, mord og selvmord. Intet kan som den erotiske kærlighed inspirere til kunstnerisk fantasi og produktion. Kærligheden, der ved skabelsens begyndelse var delagtighed i Guds egen kærlighed, blev ved syndefaldet underlagt menneskets autonomi, som indbefatter frihed til at misbruge gaven, så den menneskelige egenkærlighed får forrang for omsorgen for partneren og dennes behov.
Under henvisning også til Paulus, som i Efeserbrevet 5, 31ff i relation til ovennævnte tekster fra Mattæus udtaler, at det at mand og kvinde bliver ét kød rummer ”en stor hemmelighed, jeg sigter til Kristus og kirken”, opfatter paven den paradiske tilstand før syndefaldet – som beskrevet i Genesis -, som nøglen til foreståelsen af mand og kvindes forhold til hinanden. Samme tilstand opfattes tillige som et billede på selve den treeniges Guds liv, som mennesket er kaldet til at deltage i.

Et billede på Guds forhold til mennesket

Paven henviser tillige til de utallige tekster i GT og NT, hvor forholdet mellem Gud og mennesker fremstilles som et ægteskab. Bryllup og ægteskab er som bekendt ofte anvendte billeder på den kommende lyksalighed, hvor bruden i kirken forenes med sin brudgom Kristus. Han har med sin analyse givet et moderne svar på de evige eksistentielle spørgsmål: Hvad er meningen med livet og med menneskets skabelse i to køn? Hvad betyder mand og kvindes seksuelle forening i ægteskabet som symbol på Guds kærlighed i Treenigheden? Hvad er ægte kærlighed, og er det muligt at praktisere den?
Endelig giver han også et moderne svar på kirkens syn på den cølibatære tilværelse, der netop for tiden i medfør af den katolske kirkes aktuelle krise er under stærk debat i dagspressen.


Artiklen fortsætter efter annoncen: