Jeg føler mig elsket af Gud
Selv om Lena Maria blev født uden hænder og med kun halvandet ben, så skriver hun bøger, maler billeder og holder foredrag og koncerter over hele verden. – Det er fantastisk at føle sig elsket af Gud, siger Lene Maria Klingvall.Hun er ikke den som sidder og triller tommefingrer og venter på at andre skal hjælpe. Hun nyder at kunne klare sig selv og at have mange bolde i luften samtidig.
Lena Maria Klingvall fik i 2008 en medalje af den svenske kong Carl Gustaf med motiveringen For fremstående gerning som artist og idrætskvinde, samt som et forbillede for mennesker med handikap både indenfor og udenfor Sverige.
Jeg spørger hende, hvordan det var at give kongen hånd.
– Han gav mig ikke hånden, siger hun, og bemærker mit onde spørgsmål.
– Men jeg fik et knus af både kongen og dronningen, og så satte kongen selv medaljen på mit jakkeslag. De andre fik den i en boks, siger Lena Maria og giver igen.
Hun gør det, hun føler, at hun skal, uden først at tænke på, om det er muligt eller ej.
Hun synger på flere forskellige sprog. Hun maler flotte billeder. Hun holder foredrag på seminarier og møder. Hun skriver, og så har hun sit eget firma.
Hun har indspillet ca. 50 cder, hvilket inkluderer de forskellige versioner fra forskellige nationer. Den seneste hedder En sommervind med viser, salmer og folkemelodier. Albummet inden hedder Smile og indeholder sange om kærlighed. På den synger hun duet med Geir Rønning i to af sangene.
Men det er i Japan, Taiwan, Singapore, Thailand og Syd Korea, at hun er mest populær. Hun har, siden hun begyndte for snart 20 år siden, holdt 60 koncert turnéer i Asien. 80% af Japans befolkning har set Lena Maria på fjernsyn! Det giver et godt fingerpeg om, hvor populær hun er. Et af de absolut største højdepunkter var at synge som solist med Tokyo Filharmoniske orkester med 90 musiker. Der blev spillet og sunget populære klassikere.
– Når man får sådan et tilbud, kan man jo ikke takke nej. Det var vildt fedt. Jeg nød det sikkert mere, end publikum gjorde, siger hun selvironisk.
Efter sidste år, hvor hun havde travlt med mange rejser i Asien og USA, koncerter og foredrag i kirker og koncertsale, er Lena Maria nu landet i Jönköping.
Hun har lejet sig ind hos en keramiker i en butik. Hun er i gang med at skrive en bog, som udkommer til den næste bogmesse i Göteborg.
Ved siden af keramikværkstedet, hvor hun sælger sine billeder og musik, har hun sit atelier og sit kontor. Det er samtidig blevet et mødested for mennesker.
– Det er sjovt at mødes med mennesker og blive inspireret af andre kunstnere, siger Lena Maria.
Siden 1990 har hun haft et stipendiat i Mund- og Fodmalende kunstneres forening. Hun har altid kunnet lide at male. Prøvet forskellige stil og teknikker. Hendes billeder er mest inspireret af natur og blomster. Og så kan hun jo vælge, om hun vil male med munden eller foden.
Hvor får hun al sin energi og dette væld af idéer fra?
Lad os gå tilbage til 1968, da Lena Maria blev født i Habo i den sydlige del af Sverige. Ingen ved egentlig rigtig, hvorfor Lena Maria er født uden arme. Hendes bror er helt normal. Man har dog mistanke om, at bekæmpelsesmidlet hormonlyr kan være årsagen, da Lena Marias mor var udsat for det under graviditeten. Hormonlyr blev dengang brugt til at bekæmpe ukrudt og insekter i landbruget.
– Jeg er taknemlig for, at jeg lige netop blev født i slutningen af tresserne. Inden da var handikappede set på som anden rangs mennesker, og de måtte kæmpe hårdt for at være en del af samfundet. I dag ville jeg måske ikke en gang være blevet født! Foster-diagnostikken ville jo vise et alvorligt handikap, siger hun mens hun samtidig tænker over det.
Hun roser sine forældre, fordi de aldrig har gjort nogen stor sag ud af hendes handikap. Det var naturligt, som frikirkefamilie, at opdrage hende som alle andre og lade hende gå i almindelig skole. Den altid så nysgerrige og videbegærlige pige fik lært at svømme – og blev en del af det svenske landshold i handikap-VM. Der vandt hun guld og slog dobbelt verdens rekord. Hun var også med til de Olympiske Lege i 1988 i Seoul. I 1998 sang hun til indvielsesceremonien til handikap-OL i Nagano.
Det var dog musikken, som fik den største plads i hendes liv. Hun flyttede til Stockholm og studerede på den Kongelige Musikhøjskole i fire år. På det tidspunkt lavede svensk TV en dokumentarserie, der hed Målet i sigte. Lena Marias deltagelse gjorde hende kendt i hele Sverige. Nogle år senere var hun programvært i TV2s Syng ud.
Tv-dokumentaren spredtes over hele verden, og japanerne fik øje på hende. At en handikappet pige havde udviklet sit talent og var blevet en artist, det var en sensation i Japan. Hun fik en varm og hjertelig modtagelse i Japan, og man har endda lavet en manga-tegneserie om hendes liv.
At få lov at fødes i Skandinavien er et privilegium, synes Lena Maria. Hun har set i mange asiatiske lande, hvordan udviklingshæmmede næsten ikke bliver regnet som mennesker. De bliver ofte gemt væk. Man ser ikke de handikappede i gadebilledet, de er på institutioner, ofte ude på landet.
Hun er utroligt taknemlig for, at hun har forældre, der elsker hende, som hun er.
– Det er i min tro på Gud, at jeg har den grundlæggende tryghed, der påvirker mit liv, mine valg, mine beslutninger og mine holdninger.
Men det er ikke kun troen, der giver mig styrke og glæde. Jeg får også energi fra, at jeg ved, at jeg har familie og venner, der elsker mig. Derudover får jeg lov at lave ting, der betyder noget og giver mening, forklarer Lena Maria.
Mennesker der klager konstant over omstændigheder og giver omgivelserne skylden på deres manglende evner, har hun ingen sympati for.
– Det handler om at finde tilfredsheden i de daglige rutiner. Det gælder om at se på de talenter, man har, og ikke fokusere på dem, man ikke har. Hvert menneske har jo så meget at give. Man må turde at bryde grænser, turde at risikere sin tryghedszone for at kunne opnå det, man drømmer om.
Selv om ikke alle naturligt er lige så positive, som Lena Maria, peger hun på et princip.
– Jeg tror, at hvis man tænker negative tanker, tænker på ting man bliver træt af, og som er hårdt, og lader det fylde ens tanker, så er det en selvfølge, at man bliver påvirket af det.
– I Guds kærlighed har jeg en ubetinget vished om, at jeg er tryg, uanset hvad der sker. Selv om min familie skulle dø, eller hvis jeg ville miste mine venner, ved jeg, at Guds kærlighed aldrig forlader mig. Det er en tryghed, som intet andet kan erstatte.
Er så alt en dans på røde roser for den positive og glade multibegavede pige?
– Nej, slet ikke, det ville være en løgn. Jeg har mine dårlige dage. Jeg må arbejde med at sætte farten ned nogle gange, lade tingene tage sin tid. Kroppen orker ikke altid det hele, og man bliver træt. Når man er træt, bliver man nemmere irriteret, men det er ikke så ofte jeg er i dårligt humør, siger Lena Maria med et smil.
– Uanset personlighed har vi brug for hinanden for at klare os i livet. Vi har brug for hinandens omsorg og opmuntring, siger hun.
Hun ved, at livet nogle gange gør ondt. Som når ægteskabet ikke fungerer, selv om man arbejder hårdt og med hele sin vilje prøver at redde det.
– Ordet skilsmisse eksisterede ikke i min verden, da vi blev gift. Men det lykkedes ikke at redde det, konstaterer hun roligt.
Det faldt mange tårer den gang. Men det er vigtigt, når man sørger, at man ikke drukner i tårer, så mislykketheden får magten over en.
– Der har været mange tårer, men man bliver nødt til at gå videre.
Og hvad skal den nye bog omhandle?
– Først af alt vil jeg, at det skal være en bog, som man kan blive inspireret og opmuntret af. Hvert eneste liv er vigtigt og værdifuldt. Hvis vi giver plads til alle, får vi et rigt samfund.
Det er mit budskab.
