Det kan vi lære af fodbold-VM

Det er ikke nok at lave smarte finter. Man skal også score mål! På samme måde skal kirken ikke kun snakke og holde møder. Vi skal handle!Danmark er ude af VM, og nu er det tid for evaluering. Hvad gik godt, hvad gik galt? Selv var jeg tit imponeret over spillernes dygtige teknik. Men også forbavset over, hvor få gange det lykkedes at score mål.
Tag nu den skæbnesvangre kamp Danmark – Japan. Danmark spillede godt, Japan spillede middelmådigt. På banen, altså.
Men Japan scorede tre mål, og Danmark scorede kun ét. Japan scorede to af målene på frispark og var altså ikke kommet frem til mål ad driblingernes og de snu finters vej. Men de scorede, og det gjorde forskellen. Danmark spillede dygtigt og havde mange chancer, men…
På samme måde er kirkefolket rigtig dygtige til at holde møder, dvs. snakke, planlægge og prædike, hvad vi alle sammen burde gøre. Men hvor mange går rent faktisk ud og gør det? Beder vi? Suger vi til os fra Bibelen? Fortæller vi bramfrit om vores tro? Med andre ord: Scorer vi mål?
De samme gælder kirkens kommunikation. Vi er igen rigtig god til at snakke, planlægge og i visse sammenhænge klare den interne kommunikation i kirkeblade og nyhedsbreve. Men hvad med den eksterne? Hvordan skal almindelige danskere nogensinde finde ud af alt det gode, der sker i kirken, hvis vi ikke fortæller det? Hvordan skal de nogensinde få lyst til at komme ind i kirken og blive tanket op? Og langt mindre opleve autentisk fællesskab som gør, at de også får lyst til at engagere sig?
Kirken bør altså score nogle flere mål. Ikke kun drible. Ikke blot aflevere flot til hinanden. Ikke blot fremvise formidable finter. Men score.
Det gør vi kun, hvis vi kommer ud over kanten, ud over prædikestolen, ud af kirkebænken, ud af kirkedøren og helt ud på gågaden, i hjemmene, på skolerne og arbejdspladserne med det gode kristne budskab. Og der er kun et middel til at gøre det effektivt på:
Brug medierne.