Tilgivelse er en investering i lykke

Lektion 37“Jeg tilgiver dig!” Denne vidunderlige lille sætning overgås kun af ordene “Jeg elsker dig!” De tre ord, som fritager ægtefællen for skyld, lyder så enkle, så vise, så kærlige og gode. Hvorfor nøler vi sommetider med at bruge dem?
Som oftest er der tre forhold, som udfordrer beslutningen om at tilgive:
Vor stolthed. Kun en ydmyg person – én som er bevidst om sin egen syndighed – vil tilgive en anden synder. At give tilgivelse er at give den anden det, vi selv har så hårdt brug for. Horace Bushnell har sagt: “Tilgivelse er menneskets dybeste behov og højeste præstation.”
Vor retfærdighedssans. Hvis vi er selvretfærdige og siger til os selv, at “jeg kunne aldrig selv finde på at gøre sådan!” ender vi som dommere. Vi fælder en hård dom over vores ægtefælles dårlige opførsel. Skal vi tilgive, må vi gå ned fra dommersædet og holde op med at dømme.
Vort ønske om at straffe. Vi bestemmer os ikke bare for, at ægtefællen bør straffes, men vi vil også vælge den mest velegnede straffemetode! Men at tilgive er at give afkald på ønsket om at straffe.
Karen Burton Maines definerer tilgivelse i The Key to a Loving Heart (nøglen til et kærligt hjerte) som at være villig til at bære smerten ved en andens overtrædelser. Denne definition bliver forstærket af Alice og Robert Fryling (A Handbook for Married Couples, 1984), som skriver: “Tilgivelse betyder ikke, at vi lader som om, vi ikke er sårede. Det betyder ikke, at vi aldrig taler om vore sår. Tilgivelse betyder, at vi i lydighed mod Jesu eksempel er villige til at bære smerten i overtrædelsen; at vi beder Gud hjælpe os og læge sårene i forholdet. Vi vil aldrig blive bedt om at bære større smerte end det, Jesus bar, og vi vil aldrig blive bedt om at tilgive en synd, som ikke alllerede er tilgivet på korset.”

Dean Ornish (Diet and Your Heart, 1984) fortæller om en hjertepatient, som indrømmede, at han var vred på en soldaterkammerat, fordi han havde forrådt ham til fjenden i 2. Verdenskrig. Han følte, at det var en retfærdig harme, og det havde han muligvis ret i. Men hans vrede skadede ikke hans soldaterkammerat overhovedet. Han blev nemlig dræbt under krigen. Derimod sårede det patienten i høj grad. Bare det at fortælle historien gav ham stærke brystsmerter. Faktum var, at patienten skadede sig selv ved at hade en mand, som havde været død i mange år.
Ormish lægger vægt på, at ingen skal tilgive for at blive et godt menneske; for at få en belønning; for at komme i Himlen, men ganske enkelt for sin egen skyld. Det er hensigtsmæssigt. Gør vi det, føler vi os mere fri for stress, smerte og sygdom. Livet er så kort. Hvorfor skal vi ødelægge endnu en dag i tillæg til alle de dage, som er blevet ødelagt? At tilgive hinanden kræver, at vi lægger det gamle bag os, ser hinanden ind i øjnene og siger: “Jeg tilgiver dig.” – Det, at vi tilgiver hinanden, er først og fremmest en sund investering i vores fremtidige helse og lykke.

Føler du nogensinde, at din tilgivelse af ægtefællen er betinget? Svækker du fx tilgivelsen på én af nedenstående måder? Kryds dét af, som passer, og tal derefter med ægtefællen om det.

… Jeg tilgiver dig, men jeg er bare så træt af at tilgive dig for det samme igen og igen.
… Jeg tilgiver dig, men vov ikke på at vække min vrede på dén måde igen.
… Jeg tilgiver dig denne gang.
… Jeg tilgiver dig, hvis du lover, at du aldrig gør den samme fejl én gang til.
… Jeg tilgiver dig, men jeg vil aldrig glemme det, du har gjort.
… Jeg tilgiver dig (- gør sætningen færdig, hvis du har andre måder at svække tilgivelsen på).

Er der noget i fortiden, som du føler, at ægtefællen ikke helt har tilgivet? Hvis ja, så tal med hende/ham om det.

Råd og vink til den lyttende ægtefælle: Lov at lytte uden at forsvare dig eller blive vred. Prøv i stedet at forstå. Hvis ægtefællen nævner noget, som hun/han aldrig har følt, vedkommende er blevet tilgivet for, skal du ikke prøve at overbevise ham eller hende om, at du tilgav for uger, måneder eller år siden. Din ægtefælle udtrykker en følelse, som skal forstås – ikke et faktaark, som du skal rette i. Tak din ægtefælle, fordi hun/han fortæller om smerten; rør ved ham/hende; se vedkommende ind i øjnene, og sig fx: “Jeg tilgiver dig for… Du er tilgivet, skyldfri og i mine øjne lige så uskyldig, som hvis du aldrig havde gjort dette mod mig. Besegl tilgivelsen med et kys eller knus.

Praktisér tilgivelse i samme øjeblik, som du bliver uretfærdigt behandlet. Sig til Gud i dit hjerte: “Jeg tilgiver… for … Hvis det er ægtefællen,så se ham eller hende i øjnene; rør ved hende/ham og sig:”Jeg tilgiver dig.”