Venstre sidebanner eksempel

BOG-TEMA
Delvist vellykket roman om ukendt Bach-partitur

Den omdiskutereds, østrigske forfatter Robert Schneider har igen skrevet en roman, der kun delvist lykkes.Et helt ukendt partitur af ingen ringere end Johann Sebastian Bach dukker juleaften i 1992 op i orgelhuset forud for en gennemrenovering af orglet i Wenzelskirken i byen Naumburg.
Det er vel at mærke ikke noget lille partitur. Det drejer sig om intet mindre end et stort oratorium over Johannes’ Åbenbaring.
Organisten, der gør fundet, studerer det og bliver klar over, at det ikke kun er helt ægte, men også af en så usædvanlg karakter, at han betragter det som århundredets mest sensationeller fund.
Men det er altså kun en roman. Forfatteren er østriger og hedder Robert Schneider. Han brød igennem i 1992 med romanen Søvnens bror, der også er oversat til dansk, og har siden skrevet flere romaner, hvoraf dog ingen er oversat til dansk, bortset fra den seneste, Åbenbaringen (fra 2007), om det sensationelle Bach-fund.

Næsten dostojevskij’sk

Organisten, der finder det, hedder Jakob Kemper, er 45 år og ugift og lever og ånder kun for musikken. Han har uden held først forsøgt sig som både komponist, dirigent og musikforsker, men har altså måttet nøjes med et virke som organist ved en af den tidligere østtyske bys kirker. Han er en særling, der af type minder om dostojevskij’ske figurer. Når man læser hans historie, ved man snart ikke, om man skal le ad eller græde over ham, men Schneider fortæller historien på en måde, så man hælder mest til det første.
Og så finder Kemper altså dette højst ualmindelige partitur.
Bachs oratorium over Johannes’ Åbenbaring viser sig at være helt ekstraordinært usædvanligt. Ikke kun giver partituret indtryk af, at Bach med sin musik her udviklede sig i en retning, ingen kunne have forestillet sig; men partituret eller musikken har tilsyneladende en magisk virkning på den, der beskæftiger sig med den.

Satirisk

Det skulle være historisk korrekt, at Bach i 1746 opholdt sig kortvarigt i Naumburg og også spillede på orglet i Wenzelskirken – hvorfor fire prominente Bach-forskere bliver kaldt til byen for at besigtige orglet og overvåge renoveringen af det.
I skildringen af – i alle fald tre af – disse Bach-forskere og i gengivelsen af samtalerne mellem dem indbyrdes og mellem dem og Kemper bliver Schnei-der satirisk. Deres personligheder og omgang med hinanden og det, de beskæftiger sig med, åbner da også Kempers øjne, så han opgiver ”al den pomp og pragt, lyset og beundringen, som han havde drømt om i så mange år”, for det var kun ”en luende ild af forfængelighed, grådighed, magtbegær og arrogance”.

Ansatser til noget stort

Robert Schneider, født 1961, har, inden han blev fuldtidsforfatter, bl.a. studeret komposition og arbejdet som organist. Blandt hans øvrige romaner, der alene ved deres titel kunne påkalde sig opmærksomhed, er ”Paven og pigen” (2001) og ”Kristus” (2004) (foto fra bogens omslag).

Schneider er i Tyskland og Østrig en stærkt omdiskuteret forfatter, og jeg forstår det godt efter endt læsning af Åbenbaringen. Nok kan han være underholdende, men der er også noget i hans måde at skrive og skrue en historie sammen på, der virker ujævn, altmodisch og for konstrueret, i mere end en forstand ufærdig – og det er ærgerligt. Der er ansatser til noget stort i Åbenbaringen, men stort bliver det desværre kun lejlighedsvist.

Robert Schneider:
Åbenbaringen
284 sider • 269 kr.
Hovedland