Gudstjenester fornys på Klitten
Menighedsrådene på Holmsland Klit har netop vedtaget et visionspapir, der fastholder søndagens gudstjeneste som noget helt centralt i kirkernes forkyndelsesarbejde. Desuden lægges der op til at styrke udviklingen af alternative former for gudstjenester.
Det frivillige kirkelige arbejde i sognet fylder en stor del af målsætningen. Her beskrives det, at kirken vil bakke både økonomisk og praktisk op omkring sognets mangeartede kirkelige tilbud arrangeret af frivillige. Alt sammen har til formål, at Folkekirken skal forkynde Kristus som verdens frelser.