Katolikker går på gaden
Danske katolikker er kommet mere frem i skoene på det seneste. I København har en evangeliseringsgruppe delt pjecer ud i anledning af jul og påske, og nu går også katolikker i Esbjerg på gaden med det glade budskab.
Det sker lørdag den 16. april, hvor Skt. Nikolaj katolske kirke opstiller et stort maleri af Den Barmhjertige Jesus på byens Torv.
– Medlemmer fra menigheden vil invitere folk til at tænde et lys for fred og forsoning i verden foran maleriet, og der vil blive uddelt invitationer til påskens mange gudstjenester i Skt. Nikolaj kirke, fortæller pastor Benny Blumensaat.