21 teser om åndsfrihed

En gruppe på 23 kristne har formuleret disse 21 teser for at sikre religionsfriheden.

Carsten Hjorth Pedersen viser manifestet med de 21 teser, som er gengivet her på siden. Når han står foran Christiansborg skyldes det, at det er politikerne, der fastlægger religionsfriheden.
Åndsfrihedens begrundelse

1 Mennesket skal frit kunne lade sig forpligte af religiøse, ideologiske eller etiske overbevisninger. Ægte overbevisning kan kun tilegnes i frihed.

2 Friheden til at vælge og til at lade sig binde af en overbevisning fremmer individets identitet og fællesskabets mangfoldighed.

3 Åndsfrihed styrker og udvikler et samfund, fordi forskellige og modstridende overbevisninger kan mødes og modsiges i gensidig respekt.

4 Åndsfrihed er et værn imod ensretning i samfundet og omstyrtning af samfundsordenen med voldelige midler.

Åndsfrihedens væsen

5 Åndsfrihed viser sig tydeligst derved, at man giver den person eller gruppe, som man er dybt uenig med, frihed til at tro, tænke, ytre sig og virke efter deres overbevisning.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



6 Åndsfrihedens ledetråd er ”munden fri, hånden bundet.” Det betyder, at enhver borger og enhver gruppe af borgere har ret til inden for lovens rammer og under ansvar over for domstolene på tryk, i skrift og tale at gøre sig til talsmand for enhver tænkelig holdning.

7 Ytringsfriheden er en uundværlig del af åndsfriheden, herunder en åbenhjertig og respektfuld debat præget af såvel hårdførhed som hensyntagen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Åndsfrihed i samfundet

8 Offentlige myndigheder skal strække sig langt for at give mindretal mulighed for at udfolde sig i overensstemmelse med deres overbevisning.

9 Af hensyn til åndsfriheden skal offentlige myndigheder begrænse deres indblanding i, kontrol med og overvågning af borgernes individuelle og fælles liv mest muligt.

10 Den offentlige forvaltning skal være neutral i forhold til borgernes overbevisninger.

11 Mindretal må acceptere, at et lands historie, kultur og traditioner kommer til udtryk i det fælles liv i samfundet.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



12 Religiøse og ideologiske organisationer eller institutioner skal have frihed til på sagligt grundlag at stille holdningsmæssige eller etiske krav til ansatte medarbejdere.

13 Så længe Folkekirken nyder en begunstiget stilling i den danske grundlov, er det påkrævet, at lovgivningen og det danske samfund i almindelighed sikrer mest mulig frihed og statslig service også for andre religiøse samfund og organisationer.

Åndsfrihed og demokrati

14 Demokratiet er den bedste styreform, der indtil nu er etableret. Det skaber rammer for at træffe nødvendige beslutninger, der er repræsentative for befolkningens vilje.

15 Åndsfrihed, mindretalsbeskyttelse og respekt for vedtagne spilleregler er vigtige forudsætninger, for at demokratiet kan være den bedste ramme om håndteringen af uenigheder mellem borgere eller grupper af borgere.

16 I et demokrati er det tilladt at argumentere for dets afskaffelse, men ikke at gribe til vold, tvang, magt og våben for at omstyrte det.

Åndsfrihed og uddannelse

17 Begrebet åndsfrihed er en betydningsfuld del af formålsparagraffen for Folkeskolen, og åndsfrihed bør gives konkret indhold i undervisning, dannelse og samvær mellem lærere, elever og forældre.

18 Åndsfrihed indebærer forældres (eller værgers) ret til at vælge alternativ undervisning for deres børn. I det danske samfund er denne ret kun reel, hvis staten yder så stort et økonomisk bidrag til frie grundskoler, efterskoler og private gymnasier, at forældrene ikke pålægges større økonomiske omkostninger ved barnets skolegang, end de kan bære.

19 Åndsfrihed indebærer, at frie videregående uddannelsesinstitutioner efter saglige kriterier bør tildeles eksamensret, SU-ret mm.

Åndsfrihed i internationalt perspektiv

20 Åndsfrihed er et fællesmenneskeligt gode. Skønt samfund kan bygges forskelligt op, og skønt staters grundlove kan være forskellige, bør der i alle samfund råde åndsfrihed, herunder religionsfrihed og ret til frit at skifte religion samt ret til at fremsætte religionskritik.

21 Det er såvel borgernes som de legitime nationale og internationale myndigheders ansvar at understøtte og værne om åndsfriheden i hver enkelt nation.