SOMMERSTÆVNER
Workshop om kunst og krise i Europa

Er man interesseret i kunst og fælleskab med kristne, kan man tage på sommerkursus i Tyskland.
Kristne kunstnere afholder seminar i Bad Honnef, Tyskland, fra 29. juli til 3. august med fokus på social dialog.
Organisationen Christian Artists Europe, (Kristne Kunstnere i Europa), som har base i Holland, inviterer til seminar med fokus på økonomi og kunst i en krisetid.
Et gennemgående tema vil være, om kulturen og kunstnerne kan overleve krisen.
Også emner som kristen etik og hvordan man med kreative midler kan skabe harmoni i EU, bliver taget op.
Der vil være mulighed for at vælge imellem kreative workshops med forskellige typer musik, kommunikation, billedkunst, multimedier og teater mm.
Kurset tilbyder i alt mere end 80 forskellige workshops med over 60 internationale undervisere.