Døve kristne stifter egen frikirke

Hørende forstår sjældent døves særlige behov. Derfor har døve kristne stiftet deres egen frikirke i Storkøbenhavn.
Døve taler hjertesprog – siger de selv. Alligevel er det et generelt problem, at døve let bliver isolerede – også i det kristne fællesskab.

Døve kristne holder gudstjeneste hver søndag i Glostrup.

De sidder ofte tilbage uden at have forstået budskabet. Heller ikke selv om det skulle være lykkedes at finde en tolk.

De hørendes blinde vinkel

– Jeg vil ikke være negativ over for de hørende, men vi er deres blinde vinkel, siger Jan Tausen Zachariassen, der er præst for Døves Frikirke.
Han har været primus motor i ”Døves Kristne Fællesskab” gennem mange år. Men nu har døve kristne – mest fra Storkøbenhavn – taget skridtet fuldt ud og stiftet en frikirke.
Jan Tausen Zachariassen forklarer, at de hørendes blinde vinkel skyldes, at de hørendes kirke er bygget op om lydkommunikation; præsten prædiker og menigheden synger salmer. Dermed går kommunikationen hen over hovedet på de døve.

Jan Tausen Zachariassen er præst i Døves Frikirke.
Griber ikke budskabet

Der har været forsøg på samarbejde mellem hørende frikirker og døve kristne, men med dårligt resultat. Det er svært at få tolke nok, og mange døve forstår simpelthen ikke dybden i budskabet via tolken.
– De hørende har en anden slags kommunikation, der ”flyder ud” over alle tilhørerne. De døves kommunikation derimod bliver mellem de to eller tre personer omkring dem, forklarer Jan Tausen Zachariassen.

På egne præmisser

Døves Frikirke vil fortsat arbejde for fællesskab med den hørende kirke og deltage i relevante netværk. Men det er vigtigt, at døve kan mødes på deres egne præmisser.
Folkekirken har også en egen kirke for døve: De Døves Kirke på Frederiksberg. Her foregår alting på de døves egne præmisser.
– Her tolkes gudstjenesterne til de hørende, så det faktisk er de hørende, der føler sig som handicappede, smiler døvepræst Lise Lotte Kjær fra De Døves Kirke.

Døve byggede selv folkekirke

De Døves Kirke på Falkonergårdsvej blev bygget af døve så tidligt som i 1904. Der er ingen kirkeklokker, og i kirkerummet kan alle se hinanden og præsten. Gulvet skråner som i en biograf, og der er ingen prædikestol ”på væggen”.
Der er seks døvepræster ansat i Folkekirken. De holder gudstjenester i almindelige sognekirker over hele Danmark. Men ingen af de seks døvepræster er selv døve.
– Det håber jeg, vi får engang i fremtiden. Ligesom i de andre nordiske lande, siger Lise Lotte Kjær.

Døve danner netværk

I den nye Døves Frikirke er præsten selv døv, og der er ingen hørende præster tilknyttet. Jan Zachariassen prædiker og trækker også på præster fra de andre nordiske lande.
Døves Frikirke er som alle frikirker uafhængige af staten. Kirken lejer lokaler i Glostrup, hvor der er undervisning og holdes gudstjenester hver søndag.
Døve kristne er desuden aktive i forhold til en række nordiske og internationale organisationer – bl.a. EDCA (European Deaf Christian Alliance) og er i 2013 værtsland for en lederkonference for døve.
Frikirken har indtil nu 50 medlemmer og prøver at spare penge op til egne lokaler.
Også i De Døves Kirke på Frederiksberg kommer der ca. 50 til gudstjeneste.
Der er ca. 4.000 døve i Danmark; halvdelen befinder sig Øst for Storebælt. I februar 2013 udkommer en autoriseret bibel på dansk tegnsprog.