Ny hjemmeside til efterladte
Ny hjemmeside vil støtte voksne og ældre efterladte i deres sorg.
Sorggrupper og støtte til voksne og ældre findes i 70 af landets 98 kommuner. Det viser den første danske kortlægning på området, som Palliativt Videncenter står bag.
På hjemmesiden Sorgstøtte.dk kan efterladte klikke på et kort og bl.a. se, hvilke kirkelige tilbud om sjælesorg og sorggrupper, der er i en given kommune. Oplysningerne er en guide for både efterladte og professionelle og kan inspirere kommuner, foreninger og præster til at oprette sorgstøttetilbud i de kommuner, hvor tilbud mangler, skriver Palliativt Videncenter.
/lb/sl