Aggressiv forfølgelse i Iran: Irans præster bekæmper kirken
Iranere i hundredtusindvis vender sig fra islam og bliver kristne. Derfor har det iranske præstestyre ført en aggressiv kampagne mod kristne med muslimsk baggrund de sidste to år, fortæller en iransk kristen leder, Mojtaba Mohamedi i dette eksklusive interview med Samuel Nymann Eriksen.
– De unge er trætte af islam og oplever evangeliet som friskt kildevand i tørstige hjerter, siger Mojtaba Mohamedi.
Mojtaba Mohamedi er ikke den interviewedes rigtige navn. Hvis det iranske præstestyre finder ham, er han i stor fare. Derfor beskytter vi hans identitet ved at bruge dette dæknavn. Han er en person, der har haft stor betydning for kirken i Iran, fortæller Samuel Nymann Eriksen fra Dansk Europamission.
Mohamedi indleder med at fortælle, at Iran er et land og en nation, der fylder meget i Bibelen. Geografi er vigtig for Herren, fortæller Mojtaba, og Iran er et strategisk område i Guds Ord. Adskillige bøger i Bibelen er enten direkte relateret til Iran eller skrevet af personer, der var i Iran. Eksempelvis var Ester dronning i Iran.
Iran blev næsten helt kristnet i de første århundreder efter Kristus og var blevet fuldstændig kristnet, hvis det ikke havde været for den arabiske invasion.
De iranske kristne på den tid var meget aktive i mission, og nestorianerne tog Bibelen østpå, helt til Kina. Iranerne blev påtvunget islam af muslimerne, og senere skilte de sig ud og blev shiamuslimer.
Derudover har der været etniske minoriteter i Iran som eksempelvis jøder fra Det Babyloniske Riges tid, samt kristne aramæere og assyrere.
Efter revolutionen i 1979 begyndte ayatollaherne at kontrollere kirkerne. Sidst i 1980erne dræbte styret ni kirkeledere. Det skadede dog landets image i udlandet, så styret begyndte at tage nye strategier i anvendelse for at forfølge kristne og lægge pres på nye troende.
Denne metode med at gå efter nye konvertitter støjede mindre. Styret lukkede Bibelselskabet få år efter revolutionen. De forbød opførelsen af nye kirker og kontrollerede de kirker, der stadig var officielt godkendt, delvist på samme måde som staten kontrollerer Tre-selv-kirken i Kina.
Nu skal nye pastorer godkendes, og kirker skal fremvise kopier af id-kort på alle medlemmer til politiet. Ingen kristne med muslimsk baggrund må være ledere i disse kirker.
Iran har 75 millioner indbyggere, meget olie og er meget indflydelsesrigt i Mellemøsten. Derfor har den islamiske revolution i 1979 forandret både regionen og verden.
Iran er det eneste land i verden, der forfatningsmæssigt ledes af præster. Iran er den eneste nation, der har haft mullaher og religiøse ledere som regering. Derved har iranerne set islam, som den virkelig er. Resultatet er, at en stor del af befolkningen er meget skuffede over islam.
Det anslås, at over 65 procent af befolkningen er under 30 år. Denne generation har ikke været en del af revolutionen. De ved ikke, hvorfor landet er, hvor det er i dag. Derfor er de unge de mest desillusionerede af Irans befolkning.
Krigen med Irak begyndte umiddelbart efter revolutionen. Ayatollah Khomeini sendte unge teenagere ud på slagmarken med plastiknøgler om halsen som symbol på nøglen til himlen. De blev brugt som mineryddere, så soldaterne kunne følge efter dem.
I islam er mennesker mindre værd end koranen og islam. Derfor er mennesker underlagt den islamiske regering. Og derfor kunne ayatollahen bruge tusindvis af børn som mineryddere, fortæller Mojtaba.
– De unge er trætte af islam og leder efter svar, og budskabet om Jesus appellerer meget til dem. Evangeliet, Salmerne og Ordsprogene opleves som friskt kildevand i tørstige hjerter, fortæller Mojtaba Mohamedi.
Siden revolutionen er flere hundrede tusinde iranere kommet til tro på Kristus. Det mest forsigtige skøn siger, at mindst 1 million er konverteret til den kristne tro i Iran. Hertil skal lægges titusinder af de fem millioner, der bor uden for Iran.
Regeringen er meget bekymret over denne tendens. Deres strategi er at kontrollere kirkerne endnu hårdere. Regeringen vil sikre, at de officielt godkendte kirker – med etablerede kirkebygninger – ikke oplever, at nye kommer til tro. Disse officielt godkendte kirker trues med lukning, og i Abadan, i Isfahan, Shiraz, Kerman og Kermanshah er det allerede sket. Bygningerne konfiskeres ikke, men de bliver lukket til, så de står og forfalder.
Intet af dette har dog stoppet strømmen af iranere, der kommer til Jesus. Statistikken fortæller, at når en person distribuerer Nye Testamenter i Teherans gader, vil kun 1 ud af 10 personer sige nej tak. Statistikken viser videre, at hvis der er nok medarbejdere til opfølgnings-arbejdet, vil fire ud af ni komme til tro på Jesus. Det viser potentialet for kirkevækst i Iran.
Hvis der kommer nok Nye Testamenter, kan 40 procent af befolkningen teoretisk set, ud fra denne statistik, komme til tro på Jesus. Skuffelsen over islam og hungeren efter evangeliet medfører, at mennesker i hundredvis kommer til tro på Jesus hver uge.
På grund af kontrol og pres fra regeringen må de kristne mødes hemmeligt i husmenigheder. Der er nu i tusindvis af disse undergrundskirker ud over Iran.
Når regeringen ser dette fænomen, begynder den en hård og rå forfølgelse mod huskirkerne og konvertitterne med muslimsk baggrund. Regeringen ser dem – pga. deres store antal – som en fundamental trussel mod deres regime, en trussel, som de ikke kan ignorere.
Nu har regimet påbegyndt en massiv og ondskabsfuld forfølgelse af konvertitter i Iran. Siden begyndelsen af 2010 har styret arresteret og fængslet mere end 250 huskirkeledere. Nogle af disse har været i fængsel i mere end ni måneder, og et antal er stadig i fængsel, bl.a. Farshid Fathi.
Den iranske regering frygter, at andre i regionen skal se, hvordan millioner af iranere vender sig fra islam og bliver kristne.
– Dansk Europamission er med til at sikre, at bibler smugles ind i Iran. Samtidig giver man praktisk hjælp til nødlidende iranske kristne, fortæller Samuel Nymann Eriksen.
Bodil Lanting/Samuel Nymann Eriksen