Kender du mon (menighedsråds) typen?

På tirsdag er der menighedsrådsvalg i folkekirker over hele landet. Her er en oversigt over de fleste menighedsrådsmedlemmers interesser.
Tirsdag den 13. november er der menighedsrådsvalg i Danmarks 2200 sogne. Over 13.000 menighedsrådsmedlemmer stiller op. Nogle fortsætter endnu en periode, andre afløses, og i ca. 800 sogne skal helt nye menighedsrådsmedlemmer stemmes ind.
Der er ofte kampvalg mellem forskellige lister. Hvor meget indflydelse får de missionske, de grundtvigske, socialdemokraterne osv.
En ny rapport fra Landsforeningen af Menighedsråd kortlægger fem forskellige typer af menighedsrådsmedlemmer. De beskrives efter, hvilke interesser, de repræsenterer.

Kirken i lokalsamfundet

Nogle menighedsrådsmedlemmer er stedets repræsentant. For dem er det vigtigt, at kirken er involveret i lokalsamfundet. De udgør ca. seks procent.

Kirken som forkynder

Nogle er troens repræsentant. Det er folk, der går jævnligt i kirke og selv har et aktivt bønsliv.
De fokuserer på at forkynde det kristne budskab og udgør ca. 11 procent af alle menighedsrådsmedlemmer.

Kirken som serviceorgan

Så er der servicekirkens repræsentanter. De ser kirken som professionel forvaltning og går meget op i administration. Disse menighedsrådsmedlemmer udgør ca. otte procent.

Kirken i mangfoldighed

Og så har vi submenighedernes repræsentant. De repræsenterer ikke sognet direkte, men en subkultur i sognet. De knytter sig til dele af kirkens udtryk – enten musikalsk i form af hhv. gospel og klassiske koncerter – eller liturgisk i form af klassisk højmesse, stillegudstjenester eller familiegudstjenester. Disse menighedsrådsmedlemmer udgør seks procent.

Kirken som en enhed

Den største medlemstype er pragnatikeren. De udgør hele 41 procent og altså næsten halvdelen af samtlige menighedsrådsmedlemmer. De tænker praktisk og vil have tingene til at glide. Derfor er de også brobyggere mellem de forskellige fraktioner i menighedsrådet. Derfor er det ofte pragmatikerne, der bliver formænd.
Nu kan alle medlemstyper ikke puttes ind i ovennævnte kasser. Faktisk udgør de fem typer kun 72 procent af menighedsrådsmedlemmerne.
De resterende 28 procent fordeler sig på ikke færre end 39 andre typer, viser undersøgelsen fra Landsforeningen.