Lægedom og med-lidelse

En ny bog af den katolske præst og forfatter, Henri Nouwen, er på gaden.
Det vil sige ganske ny er den ikke, faktisk taler vi 40 år på bagen, men som alle bøger, der har noget på hjerte, har alder ikke så meget at sige. Derimod friskhed og aktualitet. Og dét har den.
En ny pave har netop sat sig i stolen, og målsætningen for hans virke synes at være arbejdet for de fattiges kirke, symboliseret dels gennem pavenavnet Frans (der henviser til Frans af Assisi) og understreget af, at den pavelige fisker-ring alene er forgyldt (altså ikke af massivt guld).
De fattige er også de sårede, og Henri Nouwen mener ikke, at man kan skrive nogetsomhelst om menighedstjeneste ”uden at tilegne sig en dyb forståelse af, hvordan de, der tjener, må forvandle deres egne sår til lægedom for andre”. Med andre ord: leve sig ind i sin egen samtids smerte.
Dele af denne smerte kan beskrives med ord som fremmedgørelse, håbløshed, isolation, ensomhed og historisk rodløshed, bl.a. illustreret gennem beretningen om en ung mand, der dropper præstekollegiet og i stedet lader sig optage på et verdsligt universitet. Han oplever det ikke som et tab; tabet er allerede til stede i forvejen som tab af institutioner (bl.a. kirkelige) og ideologier.

Nouwen nævner dels mystikeren, dels den revolutionære som to typer med hver deres bud på en vej til fornyet frihed og genoprettelse af ideologitabet. Faktisk ser han mystik og revolution som to sider af samme sag – og Jesus som det punkt, den person hvori de to veje forenes.
Der er mange gode tanker og ikke mindre stof til eftertanke i denne lille bog. Særligt indtryk gør et lille afsnit om principperne for kristent lederskab: personlig omsorg, troen på et værdifuldt og meningsfyldt liv og håbet – det håb, som Jesus gik i døden med som eneste ledsager.

Henri J. M. Nouwen:
Den sårede læge – At tjene i verden i dag
127 sider 175 kr.
Boedal