Tilgiv hinanden

Af Erik Løvind Andersen Frikirkepræst ved Sindal Baptistkirke og Kaas Frikirke (Missionsforbundet)
Af Erik Løvind Andersen
Frikirkepræst ved Sindal Baptistkirke og Kaas Frikirke (Missionsforbundet)

Vi kommer ikke uden om tilgivelsen, uanset hvordan det ser ud i vores liv.

Det er ikke så ligetil at tilgive. Der kan så let opstå gnidninger selv blandt gode venner. Hvem af os har ikke oplevet at blive forurettet, svigtet og endog trådt på. Alligevel kommer vi ikke uden om tilgivelse!

Men hvor meget?
Det var også et problem blandt brødre i discipelkredsen, som Jesus måtte tage sig af.
”Jeg kan da ikke blive ved med at tilgive? Der er vel grænser for, hvad man skal stå model til?”
Syv gange må da være nok!” ”Nej det er ikke nok”, siger Jesus! 77 er langt ud over den grænse, vi selv ville sætte! Ja vi kan faktisk ikke tillade os at sætte en grænse, hvis vi tror på en barmhjertig og tilgivende Gud.

Er det muligt?

Vi er borgere og betroede tjenere i Guds rige. Men vi er også med i en verden, som ofte går imod Gud. I vort livs regnskab står vi faktisk i en enorm gæld til Gud, som vi umuligt selv kan betale. Det er håbløst at forsøge at klare det på egen hånd. Vi er helt afhængige af Guds velvilje.
Vi må derfor erkende vores gæld og oprigtigt bede om tilgivelse i håbefuld tro på Guds frelse i Kristus, idet vi udtrykker vilje til at leve efter Guds vilje.
Heldigvis er Gud ikke ufølsom og ubevægelig overfor os og vor situation. Gud er kærlighed – i en sådan grad at Gud gav sig selv for at frelse os fra vor bundløse gæld. Det Jesus gjorde for os på korset, betyder eftergivelse, så vi kan begynde et helt nyt liv igen!

Hvad sker der?

Hvordan opfører vi os så overfor hinanden i vort nye liv? Desværre sker det, at selv kristne falder over hinanden, trods al Guds godhed og medkristnes bøn om velvilje. Vi vil ikke finde os i andres forseelse, selv om det kan skade vores tjeneste og gudsforhold.
Derved fængsler vi faktisk både os selv og andre. Det der begyndte så utroligt godt, ender i forsmædelighed og gru. Det er noget, der piner og lammer mange menigheder, så vi ikke kan være det, Gud har udset og kaldet os til at være! Hvad kan vi andet end sørge over det og bede til Gud om hjælp.

Men den går ikke!

Når Gud tager fat på sagen igen, slipper vi ikke uden om det ultimative regnskab. ”Hvad bilder du dig ind! Betyder det intet for dig, hvad jeg har gjort for dig? Har du glemt, hvem du tjener, og at du har fået et nyt liv med alle gode muligheder?”
Selv om Gud er kærlighed, så er Gud ikke ligeglad med, hvordan vi lever vores liv! Vi kommer ikke uden om, at vort indbyrdes forhold betyder noget særligt for Gud. Hvis vi lever uden Gud i forhold til vore medmennesker, så har vi al grund til at frygte Guds dom.

Modtag og giv!

Lignelsen skal lære os, at vi deler livet med hinanden, og at det kun leves, når vi tilgiver hinanden.
Når Gud tilgiver os, så ser Gud ikke bort fra det, jeg hidtil har gjort. Men Gud ser også frem til det, jeg endnu kan gøre, om jeg holder mig til Guds nåde. Guds tilgivelse giver os altid oprejsning til at leve vor fremtid i tilgivelsen lys. Livet er ikke altid lige let, men tilgivelsen åbner vor fremtid, både min og min næstes! At modtage tilgivelse må give os tilskyndelse, kraft og mod til selv at tilgive.
Det er godt at bringe alting frem for Jesus, og lytte til hans svar og løsning – også når det gælder kunsten at komme godt ud af det med hinanden! Vi kommer ikke uden om tilgivelsen!

Mat. 18:21-35

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk


Artiklen fortsætter efter annoncen:



»Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive en, der forsynder sig imod mig?« spurgte Peter. »Er syv gange nok?« 22»Nej,« svarede Jesus, »lad det være 77 gange!
23 Med Guds rige er det nemlig som med en konge, der bad sine embedsmænd om at aflægge regnskab. 24Den første skyldte ham et millionbeløb. 25Da han ikke kunne betale sin gæld, gav kongen ordre til, at alt hvad han ejede, skulle beslaglægges, og at han selv, hans kone og hans børn skulle sælges som slaver. 26 Manden faldt på knæ for kongen og bad: ‘Vær tålmodig med mig, så skal jeg nok betale det hele tilbage!’ 27 Så fik kongen ondt af ham, eftergav ham al hans gæld og lod ham gå.
28 Udenfor stødte embedsmanden på en kollega, der skyldte ham et par tusinde. ‘Betal, hvad du skylder mig!’ hvæsede han og greb ham i struben. 29 Kollegaen faldt på knæ for ham. ‘Vær tålmodig med mig,’ bønfaldt han, ‘så skal jeg nok betale!’ 30 Men det ville han ikke høre tale om. Tværtimod fik han kollegaen arresteret og kastet i fængsel, hvor han skulle blive indtil hele gælden var betalt.
31 De andre kollegaer blev meget bedrøvede, da de så, hvad der foregik. De gik straks til kongen og aflagde rapport. 32 Kongen kaldte så embedsmanden ind igen. ‘Din ondskabsfulde slyngel,’ sagde kongen. ‘Her eftergav jeg dig hele din gæld – og det bare fordi du bad mig om det. 33 Burde du så ikke vise andre lidt medfølelse?’
34 Derefter gav den vrede konge ordre til sine fængselsbetjente om at sætte ham i fængsel, indtil gælden var betalt.
35 Sådan vil min himmelske Far også gøre med jer, hvis I ikke tilgiver hinanden af hele jeres hjerte,« sluttede Jesus.