Ringeagtens trivsel

Den mest elskede TV-serie, der nogen sinde har set dagens lys i kongeriget Danmark, er vel nok Danmarks Radios Matador, der blev til efter en idé af Lise Nørgaard. Ikke mindst på grund af et mangfoldigt og herligt persongalleri, spillet af de på den tid ypperste skuespillere.

Skal man pege en hovedperson ud, må det siges at være Mads Skjern, især fordi det netop er hans ankomst til den søvnige provinsby, Korsbæk, der sætter hele det lille samfund på den anden ende.
Forargelsen vil ingen ende tage blandt byens bedsteborgere, anført af den snobbede bankdirektør Varnæs. For hvad bilder han sig ind, denne usle opkomling, at komme og lave rav i byens hakkeorden og udfordre selveste Damernes Magasin?
Korsbæk-borgernes forargelse har altså grobund i en ringeagt mod denne fremmede handelsmand. En ringeagt, der næres af, at han netop ret hurtigt viser sig at være en trussel mod det bestående.
En interessant mekanisme. Netop fordi den i virkeligheden i sig indeholder et paradoks: Jo mere Mads Skjern bevæger sig opad i byens hierarki, desto mere ringeagtes han.

Ringeagten trives

Også i søndagens evangelium trives ringeagten. Nemlig mod de mennesker, der med en samlebetegnelse bliver kaldt ”tolderne og synderne” i evangelierne. Men Jesus ringeagter dem ikke. Han sidder tværtimod til bords med dem og viser dermed sin accept af disse mennesker. Men som rabbi – som lærer i skriftens ord – burde Jesus vide bedre, mener de skriftkloge. Ved han da ikke, hvad det er for mennesker, han er iblandt!
Mon ikke Jesu respons har givet dem et og andet at tænke over: ”De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.”
Måske det alligevel har været til selvransagelse for nogle af de i egne øjne meget retfærdige skriftkloge: For hvad gjorde de egentlig selv for at hjælpe mennesker på vej? Opretholdt de tværtimod ikke selv alle fordommene? Og var de nu selv så retfærdige, når det kom til stykket?

En ny dagsorden

Jesus derimod satte en ny dagsorden. For ham handlede forholdet til Gud ikke om at overholde en mængde påbud og forbud. Derfor fastede hans disciple ikke, og det havde de heller ikke grund til, så længe Jesus var iblandt dem.
Med Jesus var det forbi med den gamle lovtrældom. Og det gjaldt hele loven, så altså også fasten. Man hælder ikke ny vin på gamle sække, siger Jesus. Med andre ord: Det nytter ikke noget at ville prædike evangeliet, men så alligevel beholde dele af loven. Nej, ny vin på nye sække!
Af samme årsag var der også plads til en fyr som Levi, tolderen, der senere skulle blive forfatter til Matthæusevangeliet. Jesus havde ingen forbehold over for det at sætte sig til bords i tolderen Levis hus.
Levi var bestemt ikke et af Guds bedste børn. Af jøderne betragtedes tolderne ikke alene som forrædere, der gik romernes ærinde, men deciderede svindlere, der tog overpriser og uberettiget stak fortjenesten i egen lomme. Og der var jo nok noget om snakken!
Sådan en skidt fyr var Levi altså. Alligevel kom Jesus hen til ham der ved toldboden med opfordringen: ”Følg mig!”
Nu er der nemlig det ved Jesus, at han er meget mere rummelig, end vi er.
Så længe vi holder os på et teoretisk plan, er det jo så enkelt, så enkelt: Vi kan jo læse om, hvordan Jesus igen og igen tog imod synderne, de udstødte, dem, ingen andre ville have med at gøre. Og sådan skal vi så også gøre.
Anderledes svært kan det blive i praksis. Især når forargelsen og ringeagten stikker sit grimme ansigt frem.
Nuvel, forargelse kan bestemt være berettiget. Der bliver eksempelvis begået mange uretfærdigheder i vores verden, hvor forargelse er en naturlig og sund reaktion. Men så er der altså også den forargelse, der bygger sin forargelse på menneskebud. Eller mangel på barmhjertighed.

Tid til selvransagelse

Så er det, vores menigheder kan ende som i det betændte miljø i Korsbæk: Hvem tror hun egentlig, hun er? Hvad laver han egentlig her i vores menighed, sådan som han er? En forargelse, der avler ringeagt.
Det er i sådanne situationer, vi ofte er mestre i at opfinde ”gode” undskyldninger til lejligheden: ”Ja, nu er det jo ikke for at bagtale …”, eller ”man skal jo heller ikke finde sig i alt.” Har du hørt disse eller lignende replikker i din menighed? Det kan jeg forestille mig, du har! Måske har du endda hørt dig selv sige dem.
Men i Guds Rige er der aldrig – aldrig – gode grunde til at ringeagte et andet menneske. Og da slet ikke i menigheden. Heller ikke selv om man sminkerer ringeagten med andre prædikater, der er mere passende til lejligheden.
Prøv at være ærlig over for dig selv: Findes der mennesker, du går rundt og ringeagter, og værre: som du omtaler eller tiltaler med ringeagt? Vær et øjeblik ærlig, og lad alle dine undskyldninger for din ringeagtende adfærd falde. Hvordan føles det?
Hvis du ikke kan komme i tanke om noget, selv efter at have vredet hjernen på kryds og tværs, vil jeg sige tillykke! Der findes heldigvis fordomsfrie mennesker i den kristne menighed!
Og så er der os andre, der måske har et og andet i vores liv, vi skulle se at få gjort op med …

Søndagens tekst: Markus 2:14-22

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Jesus kalder Levi
14Da han passerede toldstedet, så han Levi, Alfæus’ søn, sidde der. »Kom med mig!« sagde Jesus til ham. Straks rejste Levi sig og fulgte med ham som en af hans disciple.
15Derefter blev Jesus og disciplene indbudt til spisning i Levis hjem. Mange skatteopkrævere og nogle af de andre »syndere«, som til stadighed fulgte Jesus, blev også inviteret. 16Da nu de skriftlærde blandt farisæerne så Jesus i det selskab, sagde de til hans disciple: »Hvordan kan han få sig selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?«
17Jesus hørte det og svarede: »Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. Jeg er kommet for at invitere syndere til at vende om til Gud. Det mener de ‘frelste’ jo ikke, at de har brug for!«

Jesus kommer med en ny lære
18En dag, da Johannes Døbers disciple og farisæerne havde en fastedag, kom der nogle og spurgte Jesus: »Hvorfor faster dine disciple ikke, når både farisæernes og Johannes’ disciple gør det?«
19»Brudgommens venner kan da ikke faste og sørge, så længe de er sammen med ham,« svarede Jesus. 20»Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste.
21Man lapper ikke gammelt tøj med et stykke nyt, uvasket stof. Enhver ved, at når den nye lap krymper, river den det gamle tøj i stykker, så hullet bliver endnu værre. 22Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, vil sækkene sprænges – den nye vin går til spilde, og de gamle sække bliver ødelagt. Nej, til ny vin bruger man nye lædersække.«