Selvmord er den alvorligste synd af alle
KLUMME: Læge Hans Holmsgaard, der er erklæret aktiv modstander af aktiv dødshjælp, har fået fortaget en undersøgelse via analyseinstituttet Gallup, der viser, hvad danskernes holdning til aktiv dødshjælp er. I sidste uge blev den så offentliggjort. Næsten fire ud af ti svarer, at aktiv dødshjælp skal legaliseres for demente og børn. Andre undersøgelser viser, at omkring 70 procent af danskerne mener, at det bør være op til det enkelte menneske selv at bestemme, hvornår det skal dø.
Holmsgaards undersøgelse viser, at der nu også er et stigende ønske om at indføre aktiv dødshjælp for dem, der ikke selv kan bestemme, nemlig ældre demente og alvorligt syge børn. Det er netop denne glidebane, som modstandere af aktiv dødshjælp allerede længe har advaret imod.
Derfor kunne man forvente, at resultaterne af den nye undersøgelse ville rejse en storm af debat, men det har den ikke. Overhovedet ikke. Der har været en larmende tavshed i medierne. En bekendt ringede til mig og spurgte bekymret, hvorfor ingen politikere havde taget de alarmerende tal op? Jeg spørger mig selv, hvorfor ingen kirkelige stemmer, en hær af præster og biskopper, har rejst sig og råbt nej?
Er det fordi, flere og flere kristne faktisk har ladet sig overbevise om, at det er bedst selv at bestemme, hvornår man skal dø, og hvornår andre skal dø? I det gamle Rom kørte man også ældre og svage ud over en skrænt, så man var af med besværet. Det var de kristne, som ændrede synet på syge og svage. Nu er vi så godt på vej tilbage til en før-kristen, hedensk tankegang og praksis.
Kristendommen lærer også, at selvmord er en særlig alvorlig synd. Så alvorlig at en selvmorder før moderne tid ikke kunne blive begravet i indviet jord. I dag omtales det som en barmhjertighedsgerning. En russisk ortodoks præst fra Moskva, som jeg kender, siger, at selvmordet er den alvorligste synd af alle, fordi den ikke kan skriftes og angres.
Kirken viser bedst barmhjertighed ved at fortælle, selvmordet ikke er den fribillet, som det ateistiske samfund lover, men at man, hvis man frivilligt vælger den handling, risikerer at få det endnu værre i det hinsides, end man havde som syg på jorden. Det er ikke at true med bål og brand, men derimod at vise kærlighed og omsorg for mennesker og deres videre liv efter døden, som jo er det, der varer længst.