Katrine vovede at bede og mærkede Gud
Katrine troede ikke på Gud, men endte alligevel med at blive nysgerrig og til sidst bede en bøn til Gud i hemmelighed. En bøn, som forandrede alt…
Trods ivrige argumenter fra sin kristne kæreste var 19-årige Katrine Keis Hansen slet ikke interesseret i Gud. Alligevel begyndte hun langsomt at føle sig draget og tog til sidst chancen.
Katrine ligger vågen i sin seng. Klokken er halv et om natten. Bag hende ligger en hektisk måned som au pair i Virginia i USA, som er gået alt andet end som forventet. Hun har voldsom hjemve, og mange nætter er hun faldet grædende i søvn. Om fem dage rejser hun hjem. Men denne aften spekulerer hun på noget helt andet: Gad vide, om Gud egentlig findes?
Hun blev ikke døbt som barn og fravalgte senere konfirmationen. Kirken forbandt hun med begravelser. Alligevel har tanken om Gud fyldt underligt meget de seneste dage. Mens hun de seneste uger har fulgt de børn, hun passer, hen i søndagsskole, har hun følt sig mærkeligt draget af den store kirkebygning ved siden af. Som ”forbudt land” hun ikke må betræde, har det vakt hendes nysgerrighed, og de seneste dage har hun sneget sig indenfor i kirken. Senest helt op til alteret.
Gud var som en forældet, god historie
I det hele taget er tanken om Gud kommet meget nærmere hendes liv. Blot en måned før hun rejste til USA, fik hun en kristen kæreste, som ihærdigt forsøgte at overbevise hende om Guds eksistens med logiske argumenter. Mens han lykkedes med at få hende til at skifte politisk standpunkt, har bestræbelserne været nyttesløse i forhold til hendes tro.
– Jeg kunne ikke udstå kristendom eller andre religioner. Selve tanken om at se mig selv som synder var ubehagelig og simpelthen forfærdelig, syntes jeg, for jeg følte, at jeg var et godt menneske, der behandlede både dyr og mennesker godt – og så skulle jeg alligevel per automatik acceptere, at jeg var synder, blot fordi jeg var menneske?
Alle kærestens rationelle argumenter rykkede hende heller ikke for alvor.
– Det var som at høre en god historie. Men jeg følte ikke, det havde nogen relevans for mig. Så uanset hvor meget han argumenterede for det, og hvor spændende jeg synes, det lød, var det stadig bare ord. Det var som at høre en historie om stenaldermennesker, der er virkelig interessant, men uden betydning for mit eget liv, siger hun.
– Er du der, Gud?
Mens hun nu ligger i sengen, få dage før hun vender tilbage til Danmark, får hun en mærkelig tilskyndelse. Hun overvejer at bede en bøn til Gud. En tanke, hun først afslår som fjollet. Men omvendt vil der jo ikke ske noget ved at prøve, tænker hun og forbereder sig på et lille eksperiment. Ingen behøver at vide noget. Men hvis nu Gud findes, skal det være en dybfølt og oprigtig bøn, tænker hun og overvejer, hvordan man egentlig beder. Hun tænker på film, hvor folk har bedt, mens hun folder hænderne og samler tankerne:
– Tak for min situation og mit liv og de ting, jeg har fået, indleder hun bønnen i sine tanker, og fortsætter med at undskylde for det, hun har gjort forkert igennem sit liv.
Pludselig mærker hun en begyndende glæde boble frem indvendigt. Maven bliver varm, og hun opdager, at hun ligger og smiler i sengen.
– Hvad sker der, tænker hun. Kan det være rigtigt? Er dette et svar fra Gud? Får jeg virkelig respons? Er det sandt, det der står i Bibelen? Døde og opstod Jesus for vores synder?
– Jeg mærkede sådan en overvældende glæde og kærlighed i mit bryst, og jeg begyndte at grine, så jeg fik tårer i øjnene, som trillede ned i ørerne, mens jeg lå der i sengen og følte en mavepuster af kærlighed. Og så vidste jeg bare, at det er sandt.
Mit liv er forandret
– Nu havde jeg fået svar!
Jeg fik kærligheden og sandheden serveret på et sølvfad. Og jeg har ikke tvivlet siden. Det er overraskende, men sandt. I dag er det den største sandhed i mit liv, fortæller Katrine Keis Hansen fra sin lejlighed i Bagsværd.
Hun begyndte efterfølgende i den netværksgruppe, hun nåede at besøge, inden hun tog til USA, og kommer i frikirken Vineyard på Frederiksberg.
Der gik noget tid, inden hun turde fortælle sin familie om den store omvæltning i sit liv. Så hun forberedte sin søster på en alvorlig nyhed. Søsteren frygtede, at hun var gravid.
– Åh, er det bare det, udbrød søsteren lettet, da Katrine fortalte, at hun var blevet kristen.
Men for Katrine har det ændret hele hendes liv, selvom hun har svært ved at forklare hvordan.
– Jeg kan ikke beskrive det anderledes, end at verden siden den nat i USA har set helt anderledes ud. Det er som om, jeg har taget nogle mørktonede solbriller af.
I sommer blev hun døbt på Amager Strand.
– Det var den første mulighed, der bød sig, forklarer Katrine Keis Hansen og tilføjer:
– Der skulle ikke være nogen tvivl om, at jeg er blevet kristen.
