Dansk far og søn fik nyt liv efter mange års misbrug

På billedet ses fra venstre: Far Josef, Maritasatiftelsens leder Leiv Holstad, og til højre Josefs søn Joe. Kopi fra artikel i det norske blad Korsets Seier fra 1. maj i år. Foto: Martin Rosenhoff.
På billedet ses fra venstre: Far Josef, Maritasatiftelsens leder Leiv Holstad, og til højre Josefs søn Joe. Kopi fra artikel i det norske blad Korsets Seier fra 1. maj i år. Foto: Martin Rosenhoff.

Mor valgte alkohol, og far elskede morfinen højere end mig, fortæller danske Joe. Ligesom sin far fik han hjælp gennem Maritastiftelsen.

Af Tåran Reindal. Oversat fra en artikel i Korsets Seier

Faderen valgte morfin. Moderen valgte alkohol. Men så skete der noget for den danske far og søn.

Det hele begyndte med en desperat telefonsamtale med Leiv Holstad i Maritastiftelsen. Far Josef behøvede hjælp til at komme ud af narkotikamisbruget.
Josef havde tidligere fået hjælp ved Maritacenteret i Danmark, men af forskellige årsager fik han et knæk. Han var nedkørt og desperat, og opringningen til Leiv var hans sidste håb.
– Da jeg noget senere tog imod ham på Oslo centralstation for at køre ham til Kimerud, var Josef udkørt og dødtræt, fortæller Leiv.
Så snart han kom inden for døren, besvimede han foran spisebordet. De andre fra Kimerud bad til Gud, og han blev helbredt på stedet. Fra dette øjeblik var det ikke længere rusen, der var hans største kærlighed, men Jesus.

Jesus elsker dig

Josef tænkte meget på sin søn, Joe, som hovedsageligt levede som rusmiddelbruger i Danmark, og han måtte prøve at hjælpe ham.
– Jeg måtte bare fortælle ham, at Jesus er god, og at han er frelst ved nåde og tro. Jeg følte mig medskyldig for Joes misbrug, for vi tog stoffer sammen i perioder. Det var for hårdt at se ham leve det liv, siger Josef.
– Jeg begyndte at hænge ud med de forkerte mennesker. Pludselig var jeg medlem af en bande, fortæller Joe. Han blev en del af en større organiseret bande.
På et tidspunkt hældte jeg benzin over min arm og tændte. Jeg havnede på lukket afdeling og lå i bælter længere end nogen har gjort før eller siden i Danmark, fortæller Joe.
Efter nogen tid lykkedes det Josef at få Joe til Norge og ind i rehabilitering på Kimerud.
– De var skeptiske i forhold til, at jeg skulle komme, for jeg ville måske smadre alt, fortæller Joe. Men han blev på Kimerud Gård i 11 måneder og oplevede som sin far at blive fri for misbruget der.

Arbejde gjorde godt

Joe begyndte at arbejde i Maritas genbrugsbutik i Mjøndalen, mens han var på Kimerud, og han blev der i to år.
– Mit arbejde i genbrugsbutikken har haft stor betydning for, hvor jeg er i dag. Det hjalp mig til at komme op om morgenen, til at få disciplin og komme til rette tid.

Nære relationer trods svigt

Hvorfor blev I begge misbrugere?
– Jeg var ensom, og morfinen fjernede den følelse, siger Josef.
Jeg oplevede at blive svigtet. Min far valgte morfin frem for mig. Min mor valgte alkohol. En anden grund var, at jeg vidste, at det jeg gjorde var forkert, og jeg brugte rusen til at dæmpe den følelse.

Hvordan kunne I have en nær relation midt i dette?
– Jeg har altid set op til far, uanset hvordan han har været, svarer Joe. Min far har søgt megen tilgivelse hos mig, men jeg har sagt, at der ikke er noget at tilgive.
– Jeg var en god far for Joe de første år, så det kan være, at det lagde et grundlag for vores relation, siger Josef.
Joe er meget ærligere end mig, så han skal have meget af æren for, at vi er så tætte. Men selvom vi altid har haft en nær relation, så har vi også elsket stofferne meget højt. Det har selvfølgelig været udfordrende for vores forhold.
– Vi har altid været åbne over for hinanden og sagt tingene, som de er. Måske er det derfor, at vi ikke har haft behov for noget stort opgør. Vi småskændes næsten aldrig. Jeg har altid vidst, at han var glad for mig, siger Joe.
– Følelsen af at være elsket er jo det største, tilføjer Josef.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Et nyt liv i Norge

Både Josef og Joe er blevet i Norge og har startet et nyt liv med blanke sider i bogen. Joe har fået arbejde, er gift med en norsk pige og har fået barn.
– At være gift har lært mig, at jeg må lægge noget af min vilje til side, det er som en rehabilitering nummer to. Det koster meget, men det er værd at stå fast, svarer Joe.
Alt dette skete jo på kun tre år, men jeg finder tryghed i, at Gud er med os, fortæller Joe.
Far Josef arbejder på et rehabiliteringscenter i Nappane i Bergen, hvor han er med til at hjælpe narkomaner ud af misbruget.

Jesus gør forskellen

Hvad betyder troen på Jesus for jer?
– Jesus har betydet alt, svarer Joe.
– Jesus har reddet vores liv, tilføjer Josef.
– Ja, og Jesus har brugt Maritastiftelsen både i Danmark og Norge til at hjælpe os. De folk som arbejder her og giver deres liv til det, er fantastiske, siger Joe.
Maritastiftelsen er grunden til, at vi er i live og sidder her i dag.
Jeg indså på et tidspunkt, at hvis jeg lever ud fra de principper, som står i Bibelen, så får jeg det godt, siger Josef.
Det betyder ikke, at man ikke har dårlige dage. Som tidligere misbruger må man altid være forberedt på, at man kan komme til at tænke på rusen igen. Det forsvinder ikke automatisk, når man bliver kristen.
Jeg oplever ofte Jesus gennem mennesker. At være sammen med mennesker, som har dedikeret sig til Jesus, har lært mig meget om, hvem Gud er. Jeg ved, at Jesus elsker mig. Gud er jo den vigtigste grund til, at jeg og min far er, hvor vi er, slutter Joe.

Maritastiftelsen

Blev dannet i 1984 på baggrund af det forebyggende arbejde, som Leiv O. Holstad startede i 1975.
Det er en tværkirkelig, diakonal stiftelse rettet mod personer med rus-adfærdsproblematik.
Målet med arbejdet er at forhindre, at ungdommen begynder at tage stoffer, og at hjælpe mennesker med baggrund i rusproblematik til et liv uden rusmiddelafhængighed, prostitution eller kriminalitet.
Maritastiftelsen arbejder med forebyggelse, opsøgende og rehabiliterende virksomhed, arbejdspraksis, efterbehandling og værdiformidling.


Artiklen fortsætter efter annoncen: