Oprøret i den himmelske verden og på planeten Jorden

Ud fra det bibelske verdensbillede giver kronikøren en forklaring på, hvad der sker i vores verden.

Guds skabning er forunderlig. Den er ligesom opdelt i de fire livsformer, nemlig planten, dyret, mennesket og englene.

I planternes verden er det arten, der er fuldstændigt dominerende. Individet eksiste-rer ikke. Den enkelte plante er derfor kun et eksemplar, men ikke et individ.
Dyrene er også domineret af arten, men individet begynder at bryde frem. Tænk bare på hunden, som nogen kalder for menneskets bedste ven. Men den er stadig domineret af arten. Den er underlagt sine instinkter og må adlyde dem. Således er den programmeret, hvorfor et dyr ikke kan begå synd, dog skade, men så må mennesket gribe ind.
Anderledes er det med mennesket. Vi forholder os også til arten, idet vi skylder vore forældre vor tilblivelse. Derfor påvirkes vi i høj grad af vore instinkter, men vi er alle individer med en fri vilje, således at vi kan frigøre os fra instinkternes krav, når vor samvittighed taler til os om at gøre det.
Englene adskiller sig ved, at de er individuelt skabte, og er således alle individer. De har jo ingen forældre som os mennesker, men derimod en Skaber.

Det frie valg

Mennesker og engle har det tilfælles, at de er skabte med en fri vilje, der giver dem ret til at vælge, men denne rettighed giver dem også et ansvar, som de skal stå til regnskab for. Man kan spørge sig selv om, hvordan Gud Herren, vor Skaber, turde skabe mennesker og engle sådan, når man ved, hvad et liv kan ende med. Men kærligheden er den drivende kraft. Af kærlighed skabte han os, og derfor vil han også, at vi skal elske ham, ikke af tvang, men af vor frie vilje. Vi mennesker og englene har derfor valget. Hvem vil vi elske først? Os selv eller Skaberen?

Lucifers oprør

Lucifer er en latinsk oversættelse af det hebraiske ord, Helel, som betyder Lysbringer. Han var en salvet tronengel, en fuldendt skønhed, fuld af visdom og tilsyneladende også en musikalsk begavelse. Han har uden tvivl været beundret af sine medengle, og det skulle vise sig, at han ikke kunne tåle denne beundring. Hans hjerte blev hovmodigt på grund af hans visdom og strålende glans, og han ville være lige med Gud.

Faldet

Det medførte hans fald, og han er nu ikke længere en salvet kerub, en lysbringer, der reflekterede herlighedsglansen fra Guds trone til sine omgivelser. Han blev til en Satan, som betyder Guds modstander, og en stor del af Himlens engle tog han med sig i faldet. De lod sig besnære af hans store handelstalent, da de formentlig har fået stillet noget stort i udsigt, som langt overgik, hvad de havde kunnet forestille sig. De overskred de grænser, som Gud havde sat for dem, og de afventer nu dommedag, hvor de skal stå til regnskab for deres oprør.
For disse faldne engle er der ingen frelse. De kommer fra den himmelske verden, hvor de har opholdt sig i Guds nærhed, og de har set Guds Søn, Jesus Kristus. Da Jesus vandrede på jorden og uddrev dæmoner af mennesker, så råbte disse faldne engle: ”Du er Guds Søn” (Luk. 4,41), for de vidste, hvem han var. De havde set hans herlighed, og alligevel valgte de oprørets vej og fulgte deres forfører, Satan.

Oprøret på planeten jorden

Desværre forplantede dette universelle oprør sig til planeten Jorden, idet Satan, der jo ville være lige med Gud, fristede Adam og Eva til at spise frugten af træet til kundskab om godt og ondt, det eneste træ i Edens Have, hvis frugt de ikke måtte spise af. Når I gør det, ”så bliver I som Gud”, sagde han til dem. Adam og Eva lod sig friste, og nu var syndefaldet en realitet, og døden trådte ind i verden.
Dermed blev Satan også til en Djævel, som betyder anklager, og siden har han anklaget menneskeslægten for dens oprør mod Gud, og han har hævdet at have magt over den, hvilket han også gjorde overfor Jesus, da han forsøgte at friste ham i ørkenen.

Den sidste Adam

Men heldigvis kom ”den sidste Adam”, nemlig vor Herre Jesus, og han ”gør levende”. Når vi tror på ham, så får vi tilgivelse for vore mange synder på grund af hans udgydte blod på Golgathas kors, som renser os for al synd, og i tilgift har vi hans løfte om et evigt liv hjemme hos Gud i herligheden. Men så må vi også omvende os og ikke leve i oprør mod Gud, idet menneskelivet her på jorden indebærer mange muligheder for oprør.

Samfundets normer og Guds Ords normer

Når vi kristne betragter vore medmennesker i samfundet og ser, hvordan de lever deres liv, må vi altid huske på ikke at dømme dem. Gør vi det, har vi dømt os selv, for vi har jo alle syndet mod Gud.
På grund af vor tro på det eneste menneske, der aldrig har begået nogen synd, nemlig Jesus, Guds Søn, har vi fået absolut tilgivelse for vore synder, og han vil aldrig mere i al evighed huske på dem. Men at advare er noget ganske andet end at dømme. Verdensdommen kommer, derfor behøver vi ikke at fælde nogen dom.

Mange slags oprør

Oprøret mod Gud kan ske på mange måder. Da Jesus talte med den samaritanske kvinde ved brønden i Sykar, sagde han bl.a. til hende, at hun skulle gå hjem og hente sin mand. Men kvinden svarede, at hun havde ingen mand.
Jesus sagde: ”Det har du ret i, for du har haft fem mænd; og ham du nu bor sammen med er ikke din mand. Dér sagde du noget sandt” (Joh. 4,18 hv). Hun var altså ikke gift med ham. At have en samlever kan ikke sidestilles med at have en ægtefælle, uanset hvor almindelig denne samlivsform er i dagens Danmark.
Jesus bekræftede, at ægteskabet er indstiftet af Gud, da han og hans disciple deltog i brylluppet i Kana. Ja, da vinen pludselig slap op, og gæsterne ikke havde mere at drikke, så forvandlede han endda vand til god vin, så bryllupsfesten ikke blev øde lagt.
Vi må også huske på, at ordene brudgom og brud er billedet på Jesus og hans menighed i Det Nye Testamente. Vi må derfor vise ham vor respekt og ikke gøre oprør mod ægteskabets guddommelige indstiftelse ved at leve, som det passer os.
Ligeledes påpegede Jesus, at Skaberen fra begyndelsen skabte mennesket som mand og kvinde, og videre sagde han: ”Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød” (Matt. 19,5). Altså ikke to mænd eller to kvinder skulle blive ét kød! Bibelen tager klart afstand fra homofili både i Det Gamle Testamente og i Det Nye Testamente. Desværre er mange præster villige til at se bort fra, hvad Bibelen siger om denne sag, og de føjer sig efter det omgivende samfunds normer, og de er villige til at ”vie” to personer af samme køn. Det er et klart frafald fra den levende Guds Ord.
Ligeledes er der ledende politikere, der åbent vedgår deres homoseksualitet. De behøver ikke længere at skjule den, da samfundet er blevet mere large på dette område.
Der kan i vor tid være andre etiske spørgsmål, som vi må forholde os til, såsom provokeret abort, aktiv dødshjælp, transseksualitet, sæd- og ægdonation m.m. Men det vil være klogt af os, at vi undersøger, hvad Bibelen har at sige om disse emner, så vi kan fortsætte vor livsrejse med en god samvittighed.

Får løn – eller mister den

Livet her på jorden er undertiden særdeles svært og vanskeligt. Vi er omgivet af en ekstrem ondskab, som søger at ødelægge os. Men vi kristne må se hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, så vi ikke bliver trætte og modløse i vore sjæle. Han gennemførte sit livsløb her på jorden, og i hans navn og hans dynamiske kraft kan vi også gøre det.
Kun må vi vogte os for de såkaldte ”kødets gerninger” (Gal. 5,19-21), så vi ikke bliver oprørere mod de normer, som Gud har sat for os mennesker.

“Lønnen herfor er ”Åndens frugt”, som vi kan læse om i samme skriftafsnit, og det er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Og det er meget bedre end at have en dårlig samvittighed.”

Lønnen herfor er ”Åndens frugt”, som vi kan læse om i samme skriftafsnit, og det er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Og det er meget bedre end at have en dårlig samvittighed.
Når vi livet igennem holder os til Jesus, så kommer vi aldrig for dommen på dommedag. Jesus siger:
”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” (Joh. 5,24).
Men vi kristne skal alle fremstilles for Kristi domstol, hvor vi skal have en samtale om det liv, vi har ført her på jorden, men her kan vi ikke gå fortabt. Vi kan få løn, og vi kan miste løn.
Lad os derfor lægge oprøret bag os og satse på lønnen i Jesu navn.