Multireligiøsitet kræver mere af kirken

Det har vakt opsigt, at biskop Marianne Christiansen valgte at invitere en imam til at tale ved nytårsgudstjeneste fra Haderslev Domkirke, som blev sendt på DR1. Kritiske røster mener, at det er en hån imod kristne, der er bliver forfulgt og dræbt af muslimer, og at det er endnu et bevis på, at islamiseringen breder sig, og nu også med kirkens hjælp.

Temaet i biskop Marianne Christiansens nytårsprædiken var mere accept af forskelligheder i 2016. Biskoppen ønskede at gøre op med den typiske holdning om, at religion er en kilde til ufred. Religion er en del af menneskelivet, sagde biskoppen og pegede samtidig på, at religion også er en kilde til fred. Derfor havde hun inviteret Kassan Ali Rachid, der er imam i Haderslev, til at dele et nytårsønske med danskerne. Ligesom Marianne Christiansen håbede han også, at det kommende år vil blive præget af større accept og fællesskab.
Forsåvidt er biskop Marianne Christiansens opfordring til at se religion som en kilde til fred og ikke krig forfriskende og positiv. Det er trættende i den offentlige debat altid at skulle høre på, at religion er af det onde. Men biskoppens invitation til imamen lægger også op til spørgsmålet om kirkens plads i et multireligiøst samfund.
For var det virkelig en ligeværdig dialog og god balance mellem de to religioner, nytårsgudtjenesten handlede om – eller blev den kristne kirke udstillet som vigende, hvis ikke krybende overfor andre religioner? Jeg har været vidne til adskillige dialogmøder, hvor præster og kristne er en undskyldning for sig selv og lader de andre religioner træde frem. Muslimer er stolte af deres tro, deler gerne Koraner ud. De kristne skammer og dukker sig altid lidt ved den slags møder og lader Bibelen stå på hylden.
Så er den megen dialog og ønske om forbrødning et udtryk for ydmygt kristent sindelag, eller er det i virkeligheden en leflen, hvis ikke underkastelse, for den politiske korrekthed, som har et horn i siden på kristendommen i forhold til andre religioner – og som kirken selv spiller med på?

Det er god tanke at søge freden sammen med andre religioner, men det multireligiøse handler ikke kun om at give plads til andre og være åben over for andre, men også at gøre sin stemme klar og tydelig i forhold til de mange andre. Ellers ender den med at forsvinde. Resultatet af biskoppens invitation til imamem blev jo, at det var hans budskab, der løb med hele opmærksomheden, og ikke kirkens.