Hvordan læser vi Bibelen? III

I den sidste af Iver Larsens tre kronikker om Bibellæsning handler det om den sproglige, tekstmæssige og kulturelle sammenhæng.

Enhver tekst skal fortolkes ud fra sin sammenhæng på flere måder:

1. Den sproglige sammenhæng. Teksten skal fortolkes ud fra et grundigt kendskab til det sprog, den oprindeligt blev skrevet på.
2. Den tekstmæssige sammenhæng. Enhver sætning skal fortolkes på baggrund af de foregående sætninger, den tekst, som sætningen er en del af.
3. Den kulturmæssige sammenhæng, inklusive religiøse sammenhæng.

Metonymer

Under punkt 1 hører blandt andet det, som fagfolk kalder et metonym. En journalist sagde: ”Der var ikke et øje i toget.” Her bruges ”øje” i stedet for ”person”. Man kan bruge en del af en helhed i stedet for at nævne helheden eller en helhed i stedet for en del af helheden, eller et ord kan stå i stedet for et beslægtet begreb. Mat 3,5 fortæller, at: ”Da drog hele Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham.” Metonymer er meget almindelige i Bibelen, men problemet er, at de ofte bruges på en anderledes måde end på dansk. Det kan skabe mange misforståelser, især i en ordret oversættelse, som i meget ringe grad tager hensyn til den kulturmæssige sammenhæng.
I næste afsnit nævner jeg, at ”født (ud) af vand” er et metonym for at blive født. Baggrunden er, at det ufødte barn ligger i vand, og fødslen går i gang, når ”vandet går”. Men det er ikke et metonym, som bruges på dansk. Jesus bruger udtrykket som en kontrast til ”født af ånd”. Metonymer bruges tit, fordi man derved kan udtrykke sig kort og fyndigt.

Kulturel baggrund

På grund af punkt 3 er det derfor af interesse at studere jødisk tradition og fortolkning.
Der er også mellemøstlige traditioner, som er mere generelle end det jødiske. For eksempel er det en tradition at slå sig for brystet for at udtrykke dyb sorg og smerte (Luk 18,13). En sådan symbolsk handling vil ikke kommunikere det samme i en anden kultur.
To steder ser vi, at folk slår sig på låret (Jer 31,19; Ez 21,12), men det kommunikerer heller ikke på tværs af kulturer. På dansk kan man slå sig på låret af grin, men det er præcis det modsatte af den oprindelige mening. Den autoriserede oversættelse taler om at slå sig på hoften, men det giver ingen mening på dansk, fordi denne symbolske handling ikke bruges i vores kultur.

Jødisk baggrund

Mange kristne (messianske) jøder (og nogle få ikke-kristne jøder) har skrevet om den jødiske baggrund for Bibelen. En kendt forsker er Alfred Edersheim. En anden er Arnold Fruchtenbaum (www.ariel.org). Som et eksempel lad mig citere lidt af, hvad Fruchtenbaum skriver om samtalen mellem Jesus og Nikodemus:
”At blive født af vand var et jødisk udtryk for den fysiske fødsel. Ifølge farisæisk teologi var det at blive født af vand, eller det at blive født som jøde, nok til at komme ind i Guds rige. Men Jesus fortalte ham, at det ikke var nok at blive født af vand, for ’man må fødes af vand og ånd for at komme ind i Guds rige.’ Han forklarede det nærmere, da han sagde: ’Det, som er født af kød, er kød, og det, som er født af ånd, er ånd.’ Her forklarede Jesus tydeligt de to slags fødsler. Den kødelige (kropslige, fysiske) fødsel er ikke nok til at sikre indgangen til Guds rige. En åndelig fødsel er også nødvendig.”
Den fortolkning passer ikke ind i mange kristnes traditioner, selv om det er den mest logiske fortolkning i sammenhængen. Derfor er det værd at tænke over, om man er villig til at se på Bibelen ud fra dens egen baggrundsforståelse, eller man foretrækker at se den gennem sin egen traditions briller i visheden om, at ens egen tradition står over Bibelens ord (selv om man gerne siger det modsatte).

Fra ydre til indre styring

Hvordan skal Bjergprædikenen forstås?
Jesus talte til en skare af jøder. Fruchtenbaum forklarer i sin gennemgang af Jesu bjergprædiken først, at den ikke er et regelsæt for det kristne liv, for da ville vi være tilbage i lovtrældom. Den er heller ikke et middel til frelse. Var det muligt at følge disse ”skærpede regler”, ville det alligevel ikke frelse en.
Hovedformålet med Bjergprædikenen var at dreje fokus fra en ydre, lovmæssig styring til en indre, åndelig styring, fra handlingen til tanken bag handlingen.
Fruchtenbaum nævner nøgleordet fra Mat 5,20 i Bjergprædikenen: ”Men det siger jeg jer: Hvis I ikke opfylder Guds vilje på en ny og bedre måde, end de skriftlærde og farisæerne gør, så kommer I slet ikke ind i Guds rige.” (BPH).
Problemet med lovregler er, at man fokuserer på en ydre, bogstavelig overholdelse af reglerne fremfor ånden og hjertet bag reglerne.
Et stort problem i kulturkristendom, folketro, andre religioner og langt ind i kirken er, at man bytter om på rækkefølgen. Man vil gerne gøre gode gerninger for at blive accepteret af Gud (eller Allah). Men Jesus siger noget andet. Man må først blive født på ny og modtage åndelig kraft, før man kan begynde at gøre de gode gerninger, som Gud har lagt til rette for en.

Paradigmeskift fra den gamle til den nye pagt

Det er et stort problem i kirken, at mange står med det ene ben i den gamle pagt med lovtrældom og det andet ben i den nye pagt med åndelig frihed. Mange har ikke forstået, at der skete et paradigmeskift fra den gamle til den nye pagt.
Jesus forsøgte at forklare det i Bjergprædikenen, men blev næppe forstået af sine tilhørere dengang. Paulus kommer ind på det mange gange, især i Galaterbrevet og 2 Kor. kapitel 3. Også Hebræerbrevet klargør, hvordan den nye pagt har afløst den gamle pagt, og at den nye er så meget bedre end den gamle. Lad mig skitsere paradigmeskiftet i følgende tabel:
Den gamle pagt er karakteriseret ved lovens virke, hævn, fordømmelse og nederlag.
Den nye pagt er karakteriseret ved Helligåndens virke, tilgivelse, forsoning og sejr.
Det er også interessant at se på paradigmeforskellen ud fra perspektivet om motivation og dagligliv som kristen:
Forskel i motivation: frygt kontra kærlighed
Forskel i strategi og magt: trusler og straf kontra opmuntring og bedrøvelse
Forskel i kraft: menneskelig kontra åndelig
Forskel i følelser: elendighed kontra glæde
Forskel i sejr: besejret af det onde og omstændighederne kontra sejr over det onde og omstændighederne ved Åndens kraft.