Bekymringer kan slå dig ihjel!

(Læsetid: 17 minutter)
Dr. Don Colberts bog Livsfarlige Følelser (norsk) koster 249 kr på Hosianna.dk
Dr. Don Colberts bog Livsfarlige Følelser (norsk) koster 249 kr på Hosianna.dk

Bekymringer og angst kan give en række alvorlige fysiske sygdomme. Det beskriver Dr. Don Colbert i dette uddrag fra bogen Livsfarlige følelser.

Af Dr. Don Colbert

En af mine patienter, Wanda, fortalte, at hun altid var bekymret og havde været pessimist hele livet. Hun var blevet klar over, at den vedvarende bekymring sikkert var skyld i mange af hendes symptomer. Derfor var det vigtigt både at behandle hendes bekymring og de fysiske symptomer.

Amerikanere er en nation af bekymrede mennesker. Job, penge og familie er en konstant kilde til stress for de fleste. Mere end halvdelen af alle voksne i USA gør sig bekymringer om arbejde eller penge.

Angstlidelser er de mest udbredte psykiske sygdomme i USA. Omkring 19 millioner lider af dem. En meningsmåling udført af Time/CNN otte måneder efter angrebet 11. september 2001 viste, at 2/3 del af alle amerikanere tænkte på terrorangrebet ”mindst et par gange hver uge”.

Ligesom frygt er angst blevet knyttet til en række dødbringende sygdomme som hjerte- og karsygdomme, forhøjet blodtryk, tyktarmsbetændelse og Crohns sygdom, irriteret tarm, mavesår, migræne, hudlidelser som psoriasis og eksem samt nedsat immunforsvar.

Men modsat Wanda ser mange mennesker det ikke som et problem at bekymre sig. Mit spørgsmål til læseren er: Ligger du vågen om natten og bekymrer dig om at miste arbejdet? Får du ondt i maven af aktiekurser eller bekymringer om din pension? Er du hele formiddagen bange for, at din chef møder op i dårligt humør? Føler du, at du går i seng lænset for energi og håb efter at have siddet foran fjernsynet i mange timer og kun set nyheder vold, terror og krig?

Er du klar over, at du måske ofrer dit helbred blot for at kravle et trin højere op på karrierestigen?

Hvad er en angstlidelse?

Angst er den ubehagelige følelse af uro ledsaget af symptomer som svedige håndflader, åndenød, hurtig hjerterytme og generel nervøsitet. Angst er en mere vedvarende følelse end frygt. Den bliver siddende i sindet længe efter, at den faktiske trussel er borte.

Angst af mindre intensitet kaldes nervøsitet eller bekymring. Når angsten er intens, kan man tale om en angstlidelse. I medicinsk forstand tales om patologisk eller sygelig angst.
Angstlidelser er temmelig udbredte. Man skelner mellem bl.a. generel angstlidelse, posttraumatisk angstlidelse, panikangst, tvangslidelser og fobier.

Nogle typer af angstlidelser er mere farlige for kroppen end andre. De værste er dem, der udløser stresshormoner gennem længere tid. Lad os se nærmere på de forskellige typer af lidelser.

Generel angstlidelse

Generel angstlidelse (GAD – Generalized Anxiety Disorder) er normalt en kronisk angsttilstand. Mennesker med GAD føler stort set hele tiden angst i forhold til en række omstændigheder eller situationer. Hvis de ikke tænker på stigende benzinpriser, bekymrer de sig måske om, hvad der kunne ødelægge deres ferieplaner, eller om de nu også huskede at låse døren, da de gik ud af huset.

Mennesker med GAD bekymrer sig altid om et eller andet. De forstår ikke, hvorfor andre mennesker ikke også gør sig disse bekymringer, og de føler nu og da, at det er helt op til dem selv at bekymre sig, når nu ingen gør det.

Posttraumatisk stress

Posttraumatiske stresslidelser (PTSD – Post Traumatisk Stress Disorder) opstår gerne i kølvandet på skræmmende oplevelser som voldtægt, tyveri og andre traumatiske hændelser. Mange Vietnam-veteraner blev ramt af PTSD. Denne angsttype ses også fx ved dødsfald i familien.

Personer med PTSD kan tilbringe halve og hele dage med at genopleve den mentale og emotionelle optakt til den stressende hændelse, som de var udsat for. De kan plages af mareridt eller overreagere, når uskyldige begivenheder eller ting minder dem om de traumatiske oplevelser.

En af mine patienter blev engang udsat for røveri, da hun arbejdede i en kiosk. En maskeret og bevæbnet mand kom lige før lukketid og tvang hende til at lægge sig på maven på gulvet, mens han holdt en pistol op for hendes ansigt. Han tog pengene fra kassen og stak af.Mere end et år efter røveriet får hun kraftigt angstanfald hver gang, hun hører lyden af en knirkende dør, genkender duften af rengøringsmidlet i kiosken eller kører forbi en kiosk.

Hos nogle optræder den posttraumatiske stressreaktion først mange år efter hændelsen. En mand fortalte om en sådan PTSD-hændelse, der indtraf, da han var på ferie i Israel. Han hørte en test-raket blive affyret, da han befandt sig i den nordlige del af Golan højderne, og kastede sig straks ned og blev liggende. Her lå han som lammet i flere minutter, før han endelig kunne rejse sig igen. Han var overrasket over, at han stadig kunne opleve frygten så intens mere end tredive år efter tiden som soldat i Vietnam. For nogle forsvinder PTSD aldrig helt.

Panikangst

Forbløffende mange amerikanere (2,4 millioner voksne) plages af panikangst. Cirka 1 af 20 kvinder og 1 ud af 50 mænd bliver ramt af lidelsen i løbet af deres liv. Under et anfald bliver man pludselig og uden varsel overvældet af angst og skræk. Det kan ramme en person, der kører bil i tæt trafik på motorvejen eller midt i et vigtigt møde. Angsten forøges af, at man ikke ved hvor og hvornår det næste panikanfald kommer.
Et panikanfald udløser en typisk stressreaktion og spreder adrenalin ud i blodet. Under et panikanfald kan en person få så kraftig hjertebanken og brystsmerter, at han tror, han er ved at få et hjerteslag. Man kan også få våde håndflader, tør mund, kvalme, mavesmerter, rysteture, svimmelhed og kvælningsfornemmelser.

En mand ved navn Mike var et ekstremt tilfælde. Han havde panikanfald mindst en gang om ugen, og det skete ofte, når han kørte bil. Pludselig kunne han få smerter i brystet, hjertebanken og åndenød. Da han var bange for at få et hjerteslag, kørte han ind på det nærmeste hospital.

Under et panikanfald kan blodtrykket stige ekstremt. En af mine patienter havde et blodtryk på 220/140 under et anfald på mit kontor. Da det var ovre, faldt blodtrykket til 120/80. Sådanne ekstreme stressreaktioner kan på sigt give patienten et permanent højt blodtryk, hjerte- og karsygdomme samt hjerteslag.

Tvangslidelser

En anden type angstlidelse er tvangslidelser eller OCD (Obsessive-Compulsive Disorder), hvor personen overvældes af plagsomme tanker eller billeder. Det er den obsessive del af lidelsen. Patienten pålægger sig rutiner og gentager ritualer for at blive fri for tankerne eller de indre billeder. Lady MacBeth i Shakespeares teaterstykke så mentale billeder af sine blodige hænder efter at have begået et drab. Hun vaskede hænder om og om igen for at slippe for skyldfølelserne, hvilket selvfølgelig ikke hjalp. Sådanne rutiner og gentagne ritualer udgør lidelsens anden halvdel (den compulsive).

En af de mest almindelige former handler om angst for bakterier. Mennesker med denne lidelse vasker hænderne rutinemæssigt og rituelt, hver gang de har fået noget på hænderne eller rørt fx dørhåndtag, kuglepenne eller telefoner. Enkelte patienter isolerer sig for ikke at risikere at give andre hånden. Nogle vasker hænder op til flere hundrede gange om dagen.

Mange af disse mennesker er sig deres handlinger bevidst og ved, at de ikke giver nogen mening. Alligevel kan de ikke stoppe.
Disse nævnte lidelser – generel angstlidelse, post-traumatisk angstlidelse, panikangst og tvangslidelser udløser alle stressreaktioner.

Mildere former for angst

Omkring 19 millioner amerikanere lider af angstlidelser, men endnu flere lider af mildere former af frygt. Alvorlig eller langvarig frygt er ikke nødvendigvis en sygdomstilstand. For mange er det at bekymre sig blot blevet en mental vane. De oplever og ser automatisk begivenheder i det værst tænkelige lys. Når teenageren har lånt bilen, tilbringer hans far resten af aftenen med at bekymre sig for, at sønnen skal blive dræbt i en ulykke. Eller en bedstemor, som skal besøge sine børnebørn, frygter, at der er terrorister på flyet.

Disse mennesker kan ligge vågne natten lang og spekulere. Ligesom andre mentale vaner har generel bekymring en tendens til at blive værre med tiden.

Ængstelse fører til forvirret og forstyrret tænkning, og det kan lede til håbløshed og fortvivlelse. Jo mere angst og ængstelse, jo højere produktion af stresshormoner.

Bekymring for ting

Mange mennesker bekymrer sig ikke for deres medmennesker, men derimod for ting. Folk i Vesten lader til at være fuldstændig optaget af konsum. Nogle af os køber lagerplads for at få plads til ting, vi sjældent bruger, og køber hele tiden nye ting som opgradering af noget, vi allerede har. Mange har et overbeskyttende forhold til deres ting og genstande og bruger oceaner af tid på at sortere, rengøre og hygge sig med materielle ejendele.

En kvinde fortalte, at hun altid vidste, når hendes teenage-søn var stresset. Enten tog han på fisketur, som virker afslappende, eller han brugte mange studie-timer på at sortere sine blink, kroge og fluer. Han overbeskyttede sine materielle ting – og denne adfærd afspejlede hans stress. Den var ikke kilden til stress.

Bibelen taler klart til den, som kærer sig for meget om penge og ejendele. Jesus sagde: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal I få alt det andet i tilgift”.

At søge Guds rige betyder også sige at være taknemlig for alt det, Herren har givet en. Det handler om at tilbringe kvalitetstid alene med Gud i bøn og reflektere over hans ord. At søge Guds rige først står i kontrast til at stræbe efter penge, status og stillinger. Det står i stærk kontrast til at prøve på at kontrollere andre mennesker eller situationer.

Angst skaber stress, der kan give spændingshovedpine og migræne. Men Bibelen minder os om, at vi ikke skal være bekymrede. I stedet må vi sige Gud tak og lægge problemerne over til ham.
Angst skaber stress, der kan give spændingshovedpine og migræne. Men Bibelen minder os om, at vi ikke skal være bekymrede. I stedet må vi sige Gud tak og lægge problemerne over til ham.
Angst og sygdom

Et stort antal fysiske symptomer og alvorlige sygdomme som hjerte- og karsygdomme, mavesår, irriteret tarm og sygdomme relateret til nedsat immunforsvar bliver sat i forbindelse med angst. Et af de allermest udbredte symptomer er hovedpine – både spændingshovedpine og migræne.

Spænding er årsag til omkring 90% af alle hovedpineanfald. Hovedpinen optræder gerne i stressende perioder på arbejdet, i et forhold eller i økonomisk svære perioder. Mange mennesker, der sidder halve og hele nætter for at udfylde selvangivelsen, vil dagen efter døje med hovedpine.

Angst skaber stress, der især rammer musklerne øverst i ryggen og i nakken. Når disse muskler strammes og bliver trætte, indtræder krampe, og man får hovedpine.

Migræne har derimod ofte oprindelse i blodsystemet, når blodkar i hovedet strammes. Den samme stress, der fører til spændingshovedpine, kan udløse en voldsom migræne.

Hvis man ofte døjer med hovedpine, er det kroppens signal om, at noget er galt, og at man bør gøre noget. Mange gange er synderen for meget stress. Man er måske for ængstelig eller gør sig for mange bekymringer. Ofte kan det være tilstrækkeligt at prøve nogle enkle afspændingsteknikker eller nye tankemønstre for at slippe for hovedpinen, før den for alvor sætter ind.

Hjerte-karsygdomme

En angstlidelse – enten en posttraumatisk stresslidelse eller en generel angstlidelse – sætter en stressereaktion i gang, der pumper adrenalin ud i blodet. Ved for høje værdier af adrenalin kan blodtrykket skyde i vejret. Når det sker, kan de glatte, indre årevægge få bittesmå sår. Sådanne skader opstår der, hvor årene forgrener sig, og det er specielt i pulsårerne og kransarterierne.

Hvis blodet har et stort indhold af fedtrester, der gør blodpladerne mere seje, er vejen banet for forkalkning og hjerte- karsygdomme.

Flere forskningsprojekter har påvist, at angstlidelser øger risikoen for blodkarforsnævring. En undersøgelse over fire år viste, at mænd, der i lange perioder var plaget af angst, ofte havde en større forkalkning i halsarterierne end andre.

Forskning har også påvist forbindelse mellem kransarteriesygdomme og panikangst, og mellem kardiovaskulær sygdom og bekymring. En undersøgelse påviste en sandsynlig forbindelse mellem angst og brat død. Forskerne konkluderede, at ventrikulær arytmi (en farlig hjerterytme) kan have udløst en brat død hos personer med angstlidelser – modsat hjerteslag, der ofte skyldes blodfortykning.

Angst og mavesår

I flere hundrede år har kinesiske akupunktører ment, at maven og milten er forbundet med angstfølelse. Det er meget muligt, at de har ret. Vi opdager stadig mere om forbindelsen mellem sind og krop. Når det gælder mavesår, lader denne teori til at passe overens med aktiviteten hos en bestemt bakterie. Medicinske forskere mener, at op til 95% af patienterne med mavesår er smittet med bakterien Heliobacter pylorio. Men hvad har angst og en bakterie med hinanden at gøre?

Stress har en bremsende effekt på tilførslen af fordøjelsesvæsker som saltsyre (mavesyre) og fordøjelsesenzymer. Kroppen dirigerer blodet fra fordøjelsessystemet til musklerne for at forberede dem på en kamp – eller flugt-reaktion.

Man kan også sige, at stress sætter sig på det sympatiske nervesystem, der træder i funktion, når en person er rolig og afslappet. Derfor er det meget vigtigt at være afslappet, når man spiser. Ellers får maven og fordøjelsessystemet tilført mindre fordøjelsesvæske, så Heliobacter-bakterien får gode livsbetingelser.

De fleste mennesker, der har denne bakterie, udviser ingen symptomer. Men når slimhinden i mavesækken eller tyndtarmen skades af aspirin, ibuprofen eller andre betændelsesdæmpende midler, alkohol eller infektioner, kan disse bakterier gøre stor skade og danne sår. Når der først er opstået sår og irritation, kan bakterien føre til endnu mere betændelse.

De fleste sår i fordøjelsessystemet skyldes kombinationen af Heliobacter-bakterien og betændelsesdæmpende medicin.

Hvad har alt det med angst at gøre? Vi ved, at befolkningen i USA har en større andel af mavesår og duodenalsår end mennesker i den tredje verden. Man mener, at amerikanerne er meget udsatte for stress og angstlidelser – hvilket giver symptomer som smerter på grund af stress-hormoner, der pumpes rundt i kroppen. For at kompensere for smerterne anvender man mere smertedæmpende medicin.

Angst og irriteret tarm

En anden udbredt lidelse knyttet til angst er irriteret tarm, der er den mest almindelige gastro-intestinale lidelse/fordøjelseslidelse i USA. Den rammer omkring en ud af fem amerikanere. Symptomerne er blandt andet mavesmerter og – kramper, opsvulmet mave, forstoppelse og diarré, slim i afføringen og et unaturligt behov for bevægelse i tarmen.

Når kroppens stressreaktioner sættes i højeste gear, reagerer de store indvolde øjeblikkeligt med diarré. Tyktarmen øger sammentrækningssekvensen for at slippe af med indholdet og mindske personens vægt som forberedelse på kamp eller flugt.

Samtidig med at hjernen giver besked til tyktarmen om at tømme sig, sender den det modsatte signal til tyndtarmen. Nu og da kan stressreaktionen føre til ubalance mellem aktiviteter i tyktarm og i tyndtarm, hvilket giver forstoppelse. Det er ikke ualmindeligt, at personer med irriteret tarm skiftevis har diarré og forstoppelse.

Stress kan opildne andre sygdomme i mave og tarmsystem som blødende tyktarmsbetændelse og Crohns sygdom. Man får det ofte bedre, når det lykkes at bringe ens stress under kontrol.

Kronisk angst udløser stress, og resultatet er et nedsat immunforsvar. Det øger risikoen for infektioner som fx. ganske almindelig forkølelse.

Dødelig angst

De fleste angstanfald er ikke dødelige, men ekstrem angst kan være det. Bibelen fortæller en dramatisk historie om alvorlige angstanfald, nemlig beretningen om ægteparret Ananias og Safira.

Dette par havde skænket en meget generøs gave i påsyn af alle deres venner på den tid, da den kristne kirke netop var startet op i Jerusalem. Guds nærvær og kraft blev åbenbaret blandt de første troende. De kristne, herunder Ananias og Safira, troede på og fulgte Jesus som Messias, men mange af deres jødiske familiemedlemmer gjorde det ikke. De nye troende blev udstødt af samfundet. For at overleve bidrog de til fællesskabet ved, at mange solgte deres ejendomme og ejendele for at dele med trosfæller uden midler. Ananias og Safira havde lovet, at de ville sælge alt, hvad de ejede til gavn for menigheden.

Men parret afleverede ikke alle pengene til menigheden. De lod, som om de videregav hele salgssummen, mens de i virkeligheden løj for deres medkristne. Som historien bliver fortalt i Bibelen, virker det, som om de mest var ude efter den anerkendelse, de troede at få ved at skænke en så generøs gave. Men gaven var ikke givet med rene motiver som kærlighed og velvilje.

Med guddommelig indsigt gennemskuede Peter bedrageriet. Da Ananias lagde gaven foran apostlens fødder, sagde Peter: ”Ananias, hvorfor har Satan fyldt dit hjerte, så du kunne lyve for den Hellige Ånd og tilbageholde en del af salgssummen for din landejendom? Da du selv havde den, var den da ikke din egen? Og efter at den var solgt, havde du ikke retten til at bestemme over pengene for den? Hvorfor gav du denne gerning plads i dit hjerte? Du har ikke løjet for mennesker, men for Gud!” Da Ananias hørte disse ord, faldt han om og døde. (Apg 5,3-5).

Da Safira dukkede op uden at vide, hvad der var sket, konfronterede Peter også hende, men hun fastholdt sin løgn. Peter fortalte hende da, hvad der var sket med Ananias, hvorpå også hun faldt om for hans fødder og udåndede.

Ananias og Safiras bratte død skyldtes sikkert arytmi eller et hjerteslag efter et panikanfald. De befandt sig i en situation, hvor de følte sig blottede og udstillet for dem, som de havde forsøgt at imponere. De var blevet konfronteret af en åndelig kæmpe med stor autoritet. Det er en situation, som kan frembringe voldsom angst.

Gør noget ved kilden til din angst, før den slår dig ihjel

Mark Twain sagde engang: ”Jeg har oplevet en del forfærdelige ting i mit liv, hvoraf noget rent faktisk skete!” Mange af os andre bruger for meget tid og kræfter på at bekymre os om fremtiden, eller vi tænker for meget på tidligere fejltagelser.

I Filipperbrevet 4,6-7 står der: ”Vær ikke bekymrede for noget, men sig altid Gud tak og læg jeres ønsker frem for ham i bøn. Så vil I opleve, at Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, vil beskytte jeres tanker og hjerter og bevare jeres tillid til Jesus Kristus.”

I Matthæus 6,25 lærer Jesus os om frihed for angst. ”Det er derfor, jeg siger, at I ikke skal bekymre jer for, om I nu også får mad og drikke og tøj at tage på.” I vers 34 siger han: ”Lad altså være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen, for morgendagen skal nok komme med sine problemer helt uden hjælp. Dagen i dag har problemer nok i sig selv.”

Med andre ord: Lev i nuet. Gør dig ingen bekymringer for fremtiden, og lad dig ikke gå på af fortiden. I stedet for at bekymre os burde vi bede og sige tak. En taknemlig indstilling får kroppen til at slappe af og giver ro i sindet.

Følg rådene i Peters første brev 5,7: ”Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.”

Læs også