Venstre sidebanner eksempel

Allan er drevet af næstekærlighed

- Det er dejligt, når Gud er med til at forløse noget, siger Allan Lund, der som 15-åirg valgte at lægge sit liv i Guds hænder. Allan blev for 5 år siden gift med Hannah. Her er de i St. Petersborg, Rusland. Privatfoto.
– Det er dejligt, når Gud er med til at forløse noget, siger Allan Lund, der som 15-åirg valgte at lægge sit liv i Guds hænder. Allan blev for 5 år siden gift med Hannah. Her er de i St. Petersborg, Rusland. Privatfoto.

Som teenager var Allan Lund Tolberg med til at yde praktisk hjælp i lokalsamfundet sammen med sin kirke. Det blev skelsættende for hans trosliv.

Den største opvask, Allan Lund nogensinde havde set, fik afgørende betydning for hans livsvalg. Både opvask og rengøring havde mildt sagt hobet sig op for en enlig mor med en lille datter.
Han tog opvasken for hende, da han gennem sin kirke som 15-årig var ude som frivillig hjælper i København:
– Kirken sendte i fire dage folk ud for at vise næstekærlighed ved at tilbyde at hjælpe mennesker med praktiske opgaver gratis. Jeg sagde ja til at være hjælper alle dagene.
– Der var en regel: Vi måtte ikke tale om kirke og tro, med mindre vi blev spurgt. Vi ønskede ikke at trække noget ned over hovedet på folk – men at komme uden bagtanker og dagsorden.
– Sammen med en anden tog jeg ud for at ordne praktiske ting for den enlige mor. Jeg startede med opvasken, og min makker satte noget film for hendes vinduer, så hun kunne få mere privatliv.
– Efter en times tid fik den lille pige desværre fat i kniven, som min makker skar film med. Pigen skar sig i fingeren, og moren måtte tage hende på skadestuen for at blive syet.
– Vi fik lov til bare at blive og smække efter os, når vi var færdige. I halvanden time fortsatte vi med at rydde op og gøre rent.

Overvældende taknemlighed

– Hver aften kunne alle, som havde haft hjælpere på besøg, komme til kirken og give respons. Det gjorde den kvinde, vi havde hjulpet. Hun var bare så taknemlig over, at vi ville komme og hjælpe! ”I har hjulpet mig milevidt”, sagde hun og græd og græd og græd. Hun kastede sig i armene på os, fordi hun var så glad over, at vi var villige til at gøre noget uden at kræve betaling.
– Det gav så stor mening for mig. Jeg glemmer aldrig, hvor glad hun blev. Det var nærmest en overnaturlig glæde. Det, at man kan smelte hjerter, er utroligt smukt.
– Vi kørte også ud til andre i de fire dage. De fleste, vi hjalp, blev overvældende glade over at blive hjulpet, fortæller han.
Den oplevelse var skelsættende for hans trosliv.

Valgte kærlighed

– Før jeg sagde ja til at arbejde frivilligt, var jeg lidt i tvivl om, hvorvidt jeg ville bruge fire dage af min ferie på det. Bagefter besluttede jeg, at det var noget, jeg ønskede at leve i. Fordi den kærlighed og varme, jeg mærkede ved det, gav mig så meget.
– Hvem har ikke lyst til at opleve, at mennesker er glade?
– Jeg er født og opvokset i et troende hjem på godt og ondt. Men jeg havde brug for at finde min egen vej og måde at leve i troen. Et er at høre og læse om tro…det er noget andet selv at beslutte, at det er noget, man vil leve i og efter.
– På grund af oplevelsen med kvinden var det her med tro nu ikke længere bare noget, jeg troede på, fordi jeg havde hørt andre fortælle om det. Jeg valgte også kort efter at blive døbt, fortæller Allan Lund Tolberg.

Aktiv hjælper

Han er dybt involveret i City Kirken – i Taastrup, hvor han også bor sammen med Hannah. De har været gift i fem år. Allan Lund Tolberg, som er 27 år, er født og opvokset i Albertslund. I dag er både han, Hannah og hans forældre med i frikirken.
Allan er en meget aktiv frivillig…på en stilfærdig, naturlig og behagelig måde. Både som musiker og lovsanger ved gudstjenesterne i Kulturcentret om søndagen – og som fast medlem af det frivillige forbøns-team i Healing Rooms i menighedshuset på Ahornsvej om mandagen. Nogle gange er han også ”lånt ud” til andre frikirker.
– Jeg har været med i Healing Rooms i fire år. Det er et tværkirkeligt forbeder-team. Min kone var også med i over tre år, men oplevede så, at hun skulle bruge sin tid på noget andet kirkeligt.
– Healing Rooms er baseret på samme tanke om at hjælpe uden at kræve noget for det. Vi ønsker at betjene folk. Det kan være noget fysisk eller psykisk, mennesker har brug for forbøn til. Uanset hvad, ønsker vi at give dem et trygt rum og støtte dem, der har brug for det. Vi ønsker også, at alle der kommer, får en berøring fra Gud.

– Det minder mig om historien om Moses, Aron og Hur i 2. Mosebog. Vi skal være som Aron og Hur, der støtter folk, så de kan få lov at opleve deres sejr. Vi støtter og hjælper med at løfte deres arme. Det bygger på Guds dybe kærlighed, som er meget rørende, understreger han.
Allan sætter stor pris på at give mennesker forbøn og profetiske ord. – Det er så dejligt, når man modtager et ord til folk, og det så rammer noget i dem. Det skaber en følelsesmæssig reaktion…enormt smukt. Og det er bare endnu bedre, når mennesker bliver helbredt… den glæde og taknemlighed!
– Det profetiske tiltaler mig. Det afspejler sig også i de profetier og ord, der er talt ind i mit eget liv. At ramme folk på den måde er en let måde at give Guds kærlighed videre på.
– Man skal elske folk og overøse dem med Guds kærlighed. Det er dét, Healing Rooms og livet handler om, siger Allan.

Lovsangen

Mest hjemme ser Allan Lund ud til at befinde sig, når han finder guitaren frem og leder lovsangen. For eksempel når forbederne samles om mandagen for at forberede sig på en omgang Healing Rooms. Eller i forbindelse med arrangementer og spændende foredrag i det lille, men rummelige menighedshus.
– Jeg finder min ro og fred i lovsangen. Lige fra barnsben har jeg været glad for musik. Det er mit frirum. Her finder jeg fred – og her kan jeg gå ind i det stille og sårbare eller det støjende og glade.
– Gud taler tit til mig gennem musikken. Én akkord, så er jeg væk i min egen verden. Jeg oplever det også, når jeg beder for folk – at jeg er væk, og Gud taler, forklarer han.

Gud styrer arbejdet

Allan har en kandidatgrad i socialvidenskab, økonomi og ledelse, og han arbejder som lønkonsulent. Også i denne del af hans liv er Gud til stede:
– Jeg står selv midt i en proces lige nu. Gud kaldte mig i sin tid til mit nuværende arbejde, som der var en, der anbefalede mig at søge. Og der blev åbnet døre. Først blev jeg ansat som studenterhjælper. Sidste sommer var jeg færdig med mit speciale og skulle finde et arbejde. Jeg fik et tilbud, som jeg følte var at sælge mig selv for billigt. Med bævende knæ takkede jeg nej.
– Kort tid efter fik jeg et profetisk ord af en ven: ”Gud skal nok give dig det, du behøver” fik jeg af vide. Hvilket ikke hjalp synderligt på min nervøsitet og frustration. Jeg troede, at jeg havde forstået, hvor jeg skulle hen.

– Jeg var lidt sur på Gud, fordi jeg havde en forventning om, at Han havde åbnet en dør. ”Du har lovet, at du vil velsigne mig!” sagde jeg til Gud. ”Jeg giver dig min økonomi, og så vil du velsigne den”. 14 dage senere fik jeg et telefonopkald, og pludselig havde jeg et job og kunne starte i en fuldtidsstilling, som jeg ønskede. Gud åbnede døren alligevel – bare ikke lige da jeg syntes, at det passede.

– Jeg har siden prøvet at komme videre i virksomheden et par gange. Igen blev jeg lidt sur og frustreret. ”Nu må du åbne den næste dør”, bad jeg til Gud.
– Nogle gange ordner Gud ting med et trylleslag. Andre gange kan det – for et struktureret menneske som mig – føles, som om Guds timing er forfærdelig. Nogle gange er jeg nok lidt utålmodig. Jeg snakkede med min chef om, at jeg ikke længere var så glad, hvor jeg var. Det endte med, at vi blev enige om at stoppe samarbejdet.
– Jeg søgte masser af jobs, men i første omgang kom jeg kun til én job-samtale på seks måneder. Så fik en fra Healing Rooms et billede til mig, hvor jeg hamrer løs på en lukket dør. Pludselig åbner Gud døren, og jeg nærmest vælter ind, så smiler Gud og siger: ”Nu må du godt komme ind”. Og i sidste uge, ni måneder senere – og en måned inden min kontrakt udløber, kom der pludselig svar. Fire jobsamtaler til fire forskellige jobs på en uge – og alle var begejstrede for mine kvalifikationer! Nu har jeg fået et jobtilbud. Igen er det Guds timing… og ikke altid som jeg ønsker det.

– For mig er det ofte praktisk, når Gud taler. Handling og konsekvens. Jeg giver min økonomi, og Gud velsigner, jeg beder Gud om et profetisk ord – og Gud taler. Det er ikke, fordi jeg hører nogen stor rungende stemme. Ofte er det de små tanker, eller helt konkret den følelse jeg har i maven, der kommer fra Gud.
– Nogle gange kan jeg da opleve det, som om jeg bliver ført ind i en blindgyde. Jeg er meget struktureret, og når jeg oplever, at jeg ikke kan kontrollere min tålmodighed, så tager jeg den med Gud:
– ”Herre jeg lægger det i dine hænder, og du har lovet at velsigne mig.” Jeg lægger mit arbejdsliv, økonomi og liv i Guds hænder. Når jeg en sjælden gang imellem er lidt sur og frustreret, så tror jeg, det er sundt at være ærlig over for Gud og fortælle ham det, ikke kun tale med ham, når det hele er skønt.