Hvad er sandhed i en tid med fake news?
Det er tankevækkende, hvor aktuelt Pilatus’ spørgsmål, inden han sendte Jesus i døden: “Hvad er sandhed?” igen er blevet i vor tid.
Europa-Kommisionen har netop advaret Facebook og andre sociale medier om, at de skal fjerne de såkaldte “fake news” fra deres sider eller være forberedte på at møde retsforfølgelse. Forbuddet mod “fake news” kommer i kølvandet på det amerikanske valg, hvor politikere og mainstream påstår, at det var falske historier og usandheder, der gjorde, at Trump blev valgt.
Med de forestående valg i Frankrig, Tyskland og Holland vil man ikke risikere noget tilsvarende, og derfor strammes nettet nu om de frie alternative medier, der ikke sorterer under en chefredaktion. I Tyskland er der fremsat et lovforslag om, at en falsk nyhed på Facebook skal koste 500.000 euro i bøde, hvis ikke den tages ned indenfor 24 timer.
Alle kan være enige, at det moralsk set er forkert at fortælle løgne, men problemet er, hvem der skal afgøre, hvad der er sandhed og løgn. Facebook arbejder på en model, hvor hver opdatering er forsynet med et felt eller et flag, som brugere kan markere, hvis de mener, det er en falsk nyhed. Er der tilstrækkelig mange markeringer, vil Facebook se nærmere på sagen og tage stilling til opdateringens sandhedsværdi. Men er det ikke at lægge op til en stikker-kultur, hvor alle overvåger hinanden og rapporterer ligesom i DDR? Hvem tør fremsætte et kontroversielt synspunkt?
Og hvor ubehageligt og skamfuldt bliver det ikke, når ens venner markerer, at man lyver? Og kan majoriteten afgøre, hvem der taler sandt? Facebook annoncerede for et par uger siden, at man arbejder med et journalistisk projekt, hvor brugere kan lære at identificere de sande historier. Hvis Facebook og Europa- Kommisionen sætter sådanne organer op, som skal afgøre, hvad der er sandt og falsk, ligger risikoen for politisk manipulation faretruende nær.
Sandhed har altid været farlig for magthavere. Fake news-jagten tjener ikke sandheden, men er skabt for at kunne styre og undertrykke den, når og hvis det er nødvendigt. Fake news-hysteriet er også en måde at skaffe sig folkelig opbakning til censur på. George Orwell skrev i 1940’erne “during times of universal deceit, telling the truth becomes a revolutionary act.” (I en tid med universelt bedrag, er det at sige sandhed en revolutionær handling). I sådan en tid må man hente styrke i troen på Kristi ord om “at sandheden skal gøre jer frie”.