Kvoteflygtning fra Rwanda fik Integrations-prisen 2017

– Det er noget af en præstation, at du har taget eksamen i Danmark og nu skal tage en ph.d. i udlandet, sagde Bent Melchior ved overrækkelsen af integrationsprisen til Nadege Uwamahoro.

Nadege flygtede som barn fra folkemordet. Nu er hun kandidat fra Aarhus Universitet.

Den 29-årige kandidat i folkesundhedsvidenskab, Nadege Uwamahoro, har modtaget Tværkulturelt Centers integrationspris Årets Krus – Årets Knus 2017.

Prisen blev overrakt af tidligere overrabbiner Bent Melchior på Tværkulturelt Centers forårskonference i København i marts med temaet ’Jeg var fremmed – og I blev bange for mig’.

Fra flygtning til kandidat

Nadege Uwamahoro kom til Danmark som FN-kvoteflygtning i 2005, da familien blev udvalgt til genbosættelse i Danmark gennem UNHCR.
I 2005 var hun 17 år og havde været på flugt i 11 år, siden familien overlevede folkemordet i hjemlandet Rwanda i 1994. I Danmark lærte Nadege Uwamahoro hurtigt dansk og afsluttede sidste år en kandidatgrad i folkesundhedsvidenskab fra Aarhus Universitet. I april begynder hun et ph.d. studium i Newcastle.

Aktiv i kirke og asylcenter

Nadege Umawahoro er medlem af den katolske kirke i Danmark og var aktiv i Vor Frue Kirke i Aarhus i studietiden.
I 2015 tog hun initiativ til et solidaritetsprojekt ud fra kirkens ungdomsgruppe Mount Tabor med tilbud om forskellige aktiviteter for og sammen med asylansøgere på Center Langå og senere Center Voldby. Projektet fik navnet Solidarity Project og fortsatte indtil udgangen af 2016, da centrene lukkede.

Om projektet siger Nadege Uwamahoro, at hun gik i gang, fordi hun ønskede at give andre flygtninge håb. Af personlig erfaring ved hun, hvor meget det betyder, at nogen interesserer sig for én, når man kommer til et nyt land som flygtning.

Usædvanligt overskud

I sin tale til Nadege Umawahoro understregede Bent Melchior, at prisen både blev givet for en imponerende personlig indsats for at blive integreret i det danske samfund, og for et usædvanligt overskud til at se ud over sig selv, hjælpe andre og sprede glæde og tro på fremtiden:
”Kære Nadege. Du er en person, som det er værd at stoppe op for. Du har været meget igennem. Men du har også haft held. Du har haft gode forældre, der selv i de mørkeste timer har hjulpet deres børn igennem. Det er mirakuløst, at de har haft kræfter til det.

Dansk er et svært sprog. Du har lært det på rekordtid, og efter bare 4 år i Danmark tog du en studentereksamen. Nu er du på vej til udlandet for at tage en ph.d. Det er noget af en præstation. Vi håber, at du ikke vælger at blive i udlandet på sigt, men vender hjem til Danmark igen!”


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Kan man elske fremmede?

– Du skal elske din næste som dig selv, står der i Bibelen. Men kan man elske en fremmed som sig selv? Jeg mener, man skal forstå det sådan, at man skal solidarisere sig med den fremmede og sætte sig i den fremmedes sted. Det gjorde du, så snart du selv var integreret her. I solidaritet begyndte du at hjælpe med at integrere andre og give dem håb.

Jeg har selv været flygtning, da jeg var 14 år gammel, og kan identificere mig med det at være fremmed, ligesom du kan. Det er nemlig den, der har skoen på, der ved, hvor den trykker, sagde Bent Melchior i sin tale til prisvinderen.

Mange hjalp miraklet på vej

Efterfølgende rettede Nadege Umawahoro en tak til familie, venner og ungdomsgruppen Mount Tabor:
– Det er en stor og uventet ære at modtage prisen. Når man har gennemgået, hvad jeg har, er det et mirakel at stå her. For mig er det vigtigt at bruge livet uselvisk som den gave, det er.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Jeg overlevede på grund af andre mennesker, og det er deres fortjeneste, at jeg står her i dag og kan give videre til andre, hvad jeg selv har modtaget.

Jeg vil gerne sige tak til mine forældre, til min menighed i Aarhus og til ungdomsgruppen, der har været med til solidaritetsprojektet. For det er i høj grad en gruppeindsats.

Tak til alle, der har bekræftet mig i, hvad det er godt at bruge sit liv på – de mange gode mennesker, jeg har mødt, men også de onde, for det er dem, der har vist mig, hvilken vej jeg ikke skulle gå, sagde Nadege Uwamahoro.