Laver du selvmål?

En kvindelig tjener fortæller om en oplevelse på hendes restaurant, hvor et forældrepar sidder sammen med deres søn. Sønnen finder ud af, at restauranten ikke har hans yndlingsret. Han kaster sig skrigende ned på gulvet, spræller med arme og ben og hyler op for at få sin vilje.

Forældrene gør intet. På et tidspunkt kommer ejeren hen og taler med dem. De skælder ham ud for ikke at have sønnens yndlingsmad. Det tragiske i historien er, at drengen er ni år gammel. Han er overforkælet og får åbenbart altid sin vilje.

Den samme kvinde sidder sammen med sin veninde og hendes et-årige søn. Han hyler og vil op til mor. Men moderen siger: ”Du kommer op, når du holder op med at hyle.” Snøftende går drengen væk. Han kommer hylende tilbage og scenen gentager sig. ”Når du holder op med at hyle, tager jeg dig op.” Fjerde gang drengen kommer tilbage, rækker han armene op mod sin mor, som straks løfter ham op på skødet.

Hvem af de to får det nemmest i livet? Den store, overforkælede dreng eller den lille gut? Hvorfor er det overhovedet nødvendigt, at vi lærer at beherske os selv, vore ord, vore følelser? Det er vigtigt, at vi som kristne behersker og kontrollerer, hvad vi siger. Jamen, Gud er jo i kontrol, og hvad jeg siger betyder intet. Gud er suveræn, så hvad betyder mine ord og min selvkontrol?

Da vi lærte Guds ord, begyndte vi at tale som ham, men Satan lokker os til at tale om sygdom, mangler, katastrofer og død. Ord er skabende. Syge, giftige og negative ord giver en dårlig høst. ”Den, der mener at dyrke Gud, men ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset; hans gudsdyrkelse er intet værd.” Jak.1,26

Hvis jeg ikke behersker min tunge, fører Satan mig bag lyset? NEJ! Den, der ikke tøjler sin tunge, fører sig selv bag lyset. Sig selv! Du bondefanger dig selv, hvis du tror, at dine ord er ligegyldige. Gud kræver ikke noget af os, som er umuligt. Hvilke ord bruger du? Satans eller Guds? Hvem hersker over din tunge?