Otte køer har gjort mig stærkere i troen

Det lyder vildt, men sandheden er, at jeg har opdaget en fantastisk ro og tid til at reflektere over hverdagen. Tid til at se mig rundt, kigge op og være taknemmelig. Tid til at nyde Guds skaberværk. Tid til at bede og læse i Bibelen og bare tid til at nyde at leve. Tid jeg ikke har prioteret før. Tid jeg ikke har haft. Hold op, hvilken fantastisk følelse!

Jeg er volontør på et børnehjem i Honduras og er tilknyttet gruppen big boys, som er drenge fra 16-19 år. Blandt mine opgaver er, at jeg skal observere fire drenge, mens de malker otte køer.
I starten var jeg ikke særlig glad for denne opgave, da sprogbarrieren var en kæmpe stopklods for mig. Jeg havde også svært ved at komme af sted og udføre opgaven. Mest fordi jeg syntes, det var en alt for mærkelig opgave. Jeg taler ikke så meget spansk, og drengene taler ikke så meget engelsk. Så en kæmpe udfordring ventede, og det kan jeg normalt godt lide. Dog var denne udfordring næsten for stor en mundfuld, men nu er den taget op, og jeg har vendt den til en kæmpe oplevelse. Nu efter knap to måneder med opgaven.

På børnehjemmet er der ca. 500 børn i alle aldre. Så relationen til børnene er meget begrænset, da det er umuligt at komme ind på så mange børn. Her er det så, at min mærkelige opgave bliver til en gave. Jeg kan nu få en relation til 4 drenge, som er meget snaksalige og virkelig søde at arbejde med. Derudover gør det mig glad, at jeg har mere tid til at bede og læse i Bibelen.

Det at være volontør betyder, at man skal være åben for nye opgaver. Jeg besluttede mig for at være åben for en mærkelig opgave uden en tilsyneladende mening. Nu kan jeg kun være glad for, jeg var tålmodig. Jeg er vokset gennem min simple opgave. Som volontør er man en del af en læringsproces, og den proces er vigtig, da den former ens personlighed.

Jeg har lært ufattelig meget på kort tid. Jeg er taknemmelig og privilegeret ved at være her og ved at overvåge malkning af otte køer.