Peter Bastian fandt Jesus – til sidst

Han var kendt som musiker, filosof og alternativt søgende.

Før påske døde multikunstneren Peter Bastian i en alder af 73 år efter flere års kræftsygdom.

Peter Bastian udgav i 1987 bogen »Ind i musikken«, hvor han markerede sig som alternativ og new age’er. Han medvirkede i tv og radio, han havde mediteret siden ungdomsoprøret i 1968 og opfattede musikken åndeligt.

Det passede ind i tiden, og bogen blev rost, og Peter Bastian fik – naturligvis også på grund af sin musikalske dygtighed – en strålende karriere. Han blev interviewet i aviser og tidskrifter, tv og radio, holdt utallige foredrag og modtog prestigefyldte hædderspriser, bl.a. Jacob Gades Musikpris, Danmarks Radios Rosenkjærprisen og Gyldendals faglitterære pris. Han blev også Ridder af Dannebrog.

Han var oprindelig uddannet i teoretisk fysik på Københavns Universitet, men uddannede sig sideløbende som klassisk fagottist på musikkonservatoriet. Ved siden af at være professionel musiker underviste og komponerede han.
Men den store anerkendelse og hans musikalske og filosofiske dygtighed var ikke nok – for ham selv.

I de senere år bevægede han sig i retning af kristendommen. Selv om han havde mediteret siden 1968, ville han nu hellere i kirke! Han var dybt betaget af Jesus og hans betingelsesløse kærlighed, og Peter blev som 72-årig døbt i Løgumkloster, hvor han boede til sidst sammen med hustruen Helle Skaarup, der bestyrer Refugiet.

Længslen
– Længslen har jeg haft fra barnsben, men tærsklen til kirken har været høj for mig, fortalte han til DR.
– Mine forældre var kommunister, og jeg har læst teoretisk fysik, så jeg mente nærmest per automatik, at jeg ikke kunne tro på Gud.
Men da jeg tillod mig at mærke efter, blev jeg klar over, at jeg hele livet har fornemmet, at jeg aldrig var alene, fortalte han til DR.
Midt i frygten for at dø erfarede han en stor taknemmelighed over at være i live – og en stærk længsel efter Jesus.
Han gjorde sig klart, at der var mange forskellige kristne opfattelser, og gjorde også op med det, han kaldte for ”den forvredne kristendom”, men han fastholdt, at hvis man blot koncentrerede om det centrale – om Jesus – så kunne alle kristne forstå hinanden.
På grund af sin kulturradikale opvækst søgte Peter Bastian i øst og vest, han gik med sine egne ord ”over åen efter vand”, før han til sidst opdagede, at det, han havde længtes efter hele livet var – Jesus.