Mit trosliv er fyldt

Georg Julin går ind for teokrati. Et samfund, hvor Gud styrer. Foto: Jesper Boye

Georg Julin gjorde gospelmusikken kendt i Danmark som studievært i DR. Men han undrer sig over, at stort set ingen af de mange gospelkor i dag nævner hverken Gud eller Jesus på deres hjemmesider…

Svaret på spørgsmålet: ”Hvad er din største trosoplevelse?” kommer prompte:

– Den største tros-oplevelse er hele livet. Jeg har da kvajet mig og er trådt ved siden af… og det er også fast i min daglige bøn: ”Satan, i Jesus Kristi blods navn, vig bag mig!” Men jeg har haft et fantastisk liv, fordi jeg er troende. Jeg er taknemlig for alt det, som jeg har modtaget, siger Georg Julin.

Bøn istedet for medicin

Efter lidt eftertanke tilføjer han:
– Min seneste oplevelse med Guds kraft er efter en tilfældig opdaget uregelmæssighed i de røde blodlegemer for over et år siden. Straks skulle lægerne tilbyde stærk medicin af forskellig karakter, og jeg skulle endelig IKKE læse med småt, hvad der stod om bivirkninger.

– Efter et år med blodprøver og regelmæssige samtaler med lægen fra Rigshospitalet kunne jeg for nylig fortælle ham, at jeg fra starten havde fravalgt medicinen, men var gået i bøn til Gud om at gribe ind i de mulige uregelmæssigheder, der måtte være og – hvis det var Hans vilje – give total helbredelse.
– Derved fik jeg endnu et eksempel på, hvordan Gud ønsker, at jeg skal dele Hans ord og indgriben og henlede – også lægevidenskabens opmærksomhed – på troen, på Guds vilje. I dag er blodprøverne fuldstændigt regelmæssige igen, og jeg har det bare fantastisk.

– Jeg bruger med glæde stadig mere tid på at vidne om Guds godhed, storhed og vilje med os mennesker, siger Georg Julin.

Taknemlighed

Med årene er han blevet mere og mere taknemlig for sine gode kristne rødder.
– Jeg har haft højdepunkter med tro hele livet, fordi jeg er vokset op i en kristen familie. Som yngre var jeg dog i en periode gennem et opgør, hvor jeg stod lidt af på tro…for at finde helt min egen. Det må man gøre. Man kan ikke bare arve familiens tro. Jeg fandt mit ståsted igen i slutningen af tresserne, fortæller Georg Julin.

Bor på Bornholm

Den tidligere DR-medarbejder bor i dag på Bornholm, men rejser ca. halvdelen af året rundt i Danmark på grund af meget forskellige arbejdsopgaver. Han bor derfor også delvist i København.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Min far (f. 1913), som døde, da jeg var 27 år, kom fra Bornholm, og min mor (f. 1917) var fra Nordjylland. Folk siger, jeg mest ligner ham. Det er rigtig meget at leve op til!
– Han var kreativ, hjælpsom og et pragtfuldt menneske. Jeg samler ikke på ting mere og har ellers skaffet mig af med de fleste ejendele fra mit lange liv, men har dog nogle få af hans ting liggende.

Min far var nemlig en fantastisk fortæller og fotograferede også meget. Med en af landets første båndoptagere, som han tog med hjem fra en rejse til Japan, interviewede han bl.a. sin moster på 90 år, hvis familie var svenske fattigdomsflygtninge. Ligesom Pelle Erobreren. Disse optagelser skal jeg snart i gang med at gøre noget ved, siger han.

Tværkirkelig opdragelse

Hans far var også som ganske ung en flittig bibel-læser:
– Jeg har min fars gamle bibel, som han fik, da han var 16 år og blev døbt. Der var understregninger overalt i den. Min far var en beskeden mand og ikke medlem af noget kirkesamfund. Han var som ung også en fremragende solosanger, som tog rundt og sang i kirker sammen med øens prædikanter.
– Han meldte sig prompte ud af sin frikirke på grund af præstens opførsel, forklarer Georg Julin.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Vi skal bevare troen – ikke institutionen

Faren var en mand, der ikke kun viste sin tro med sin mund. På et tidspunkt købte han en bil og brugte den til at køre rundt med de gamle fra baptistkirken på Amager, husker sønnen.
Faren tog også familien med rundt i andre kirkesamfunds kirker, og lærte dermed indirekte børnene, at ”vi skal bevare troen – ikke institutionen!”

– Desuden oversatte min far en masse gode kristne sange til dansk – bl.a. lavede han en virkelig fin version af ”Amazing Grace” – ”Underfuld nåde”, fortæller Georg Julin, der selv gennem årene har arbejdet rigtig meget med ”moderne” kristen musik, inden det i Danmark blev kendt under genren gospel.

Gode forældre

– Begge mine forældre har betydet alt i mit liv. Far opdragede mig fast, men med kærlighed. Jeg har arvet nogle af hans kreative evner og hans ukuelige vilje. Min far var den yngste i en større søskendeflok, og hans far og mor døde meget tidligt, så han måtte kæmpe for et godt liv på trods af sin barndom, hvor han var efternøleren og nærmest uønsket.
– Det lys, som mine forældre havde, gav de videre til mig, siger han.

Georg Julin har sammen med hustruen Tamara skrevet bogen ”Den fjerde alder”, hvor han bl.a. opfordrer til, at ældre ikke stagnerer. Det giver energi at skaffe sig af med overflødige ejendele, har han erfaret – og det er godt at være varsom med overdreven materialisme, opfordrer han i bogen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



At samles om tro

Georg Julin opfordrer også til, at man i alle menigheder ind i mellem tager op til revision: Hvilke oprindelige motiver havde vi til at samles? På Jesu tid havde man bare små husmenigheder, hvor man dagligt kom sammen og delte Ordet og troen.

– Det skal ikke bare være en social klub eller et sted, hvor man kommer for at blive set. Der er omkring 250 små migrant-menigheder i Danmark. Når man besøger dem, kan man virkelig mærke, hvad tro betyder, siger han.

Musik har været en rød tråd i hans liv

– Siden slutningen af 60’erne og i 70’erne har jeg været dybt involveret i rytmisk kristen musik. Jeg rejste meget i USA i 60’erne, fordi min far arbejdede for SAS, så jeg kunne rejse billigt dertil. Og jeg var med til at danne kor med amerikansk inspireret musik i Danmark.

Hvis folk er mest optaget af kendis-effekten og af at udnytte det til egen vinding, så er det deres sag. Folk må gøre, som de vil. Vi står alle til regnskab i sidste ende. Jeg anklager ingen.

– Vi startede bl.a. et tværkirkeligt ungdomskor, TUK, med medlemmer fra 14-15 forskellige menigheder. Dengang var enkelte af sangernes menigheder nervøse over, at de unge mennesker samledes på tværs af kirkerne, husker han.

Negerlandsbymusik?

Det var nyt og anderledes dengang. En dag, hvor de havde spillet og sunget i en kirke, kom organisten bagefter hen og spurgte: ”Hvor har i den afrikanske negerlandsbymusik fra?”
Siden er det rytmiske – i dag kaldet gospelmusik, jo også blevet en helt naturlig del af kirkelivet herhjemme.

– Det er dog lidt slående, at stort set INGEN af de mange gospelkors hjemmesider nævner et eneste ord om Gud eller Jesus. Mon det for nogen er blevet en ny form for social sammenkomst – uden det centrale i hjerterne? siger Georg Julin.

Godt brugt navn

Da Georg Julin for mange år siden startede i Danmarks Radio, irriterede det vist Satan, mener han.

– For jobbet og tilknytningen til Danmarks Radio, åbnede døre til mange steder – også til både amerikanske og danske kristne kor.

– Kan jeg bruge kendis-effekten til at fremme Jesu navn, så gør jeg det, tænkte jeg dengang. Og jeg fortæller også altid i dag, at jeg er kristen, uanset hvilken sammenhænge jeg arbejder i. Melder klart ud. Gud har udstyret mig med store gaver. Dem har jeg brugt til at fremme Hans navn. På min kontaktside på min hjemmeside står der “For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.”
Matthæus kap- 6, v. 21 (Jesu Bjergprædiken)

– Hvis folk er mest optaget af kendis-effekten og af at udnytte det til egen vinding, så er det deres sag. Folk må gøre, som de vil. Vi står alle til regnskab i sidste ende. Jeg anklager ingen, siger Georg Julin.

Vi er Hans tempel

For ham handler tro i høj grad om at handle godt over for andre – og følge Hans vilje.

– Man skal bare vise, hvad man vil. Vi behøver ikke sige så meget. Vi er Hans tempel. Jeg vil gerne argumentere, men jeg gider ikke diskutere så meget. Jeg gør det bare…det jeg føler, jeg skal.
– Nuet er her og nu… hele tiden. Vi er her som et knips i universet og skal væk herfra om ”et kvarters tid”. Indtil da er vi her for at lære en hel masse om evigheden.

– Og som min far sagde, da han døde: ”Nå, nu skal jeg op til den store læge, hvor der ingen sygdom og lidelser er”.

– Glamour har aldrig sagt mig noget. Demokrati, hvor alle skal positionere sig og tilpasse sig hinanden… Jeg går ind for teokrati. Et samfund, hvor Gud styrer, tilføjer han.