Tyveknægt leverede tyvekost retur

Wayne Simmonds blev sat på plads af Gud – og blev prædikant og bibellærer i bl.a. Roskilde efter nogle kriminelle ungdomsår. Han er et bevis på, at uanset hvor langt ud vi kommer, kan vores liv vende på et øjeblik.

Teenageren Wayne skød en politimand i benet for at slippe væk efter et tyveri og stjal bl.a. også fra en metodistkirke. Men da han en dag provokerende udfordrede Gud, fik han en overvældende oplevelse.

Wayne Simmonds, som er bibellærer og har været forstander for Impact School i Roskilde siden 2010, er født i 1969 i Sydwales – i en kulmineby, hvor de fleste af mændene arbejdede i minerne.
Wayne var næstyngst i en familie med otte børn plus mor og far, der delte tre værelser.

Da han var seks år, døde hans far af komplikationer efter et uheld i minen, hvor et stykke klippe faldt ned på hans ben. Også en af hans ældste brødre døde, mens Wayne var lille.
– Min mor arbejdede fra kl. 14 til 22 for at forsørge familien. Så vi børn var alene og kunne gøre, hvad vi ville efter skole.

Vores nabo var en tyv, der var berømt i det kriminelle miljø for at kunne åbne alle døre, fortæller Wayne, der som teenager kom i ”mesterlære” hos naboen, fordi han var velegnet til at klatre gennem små vinduer.

Tre hårde uger

– Som 15-årig havde jeg min egen bande med drenge fra skolen. Vi stjal fra biler og huse. Alligevel søgte jeg ind i den britiske hær og håbede at komme ind, når jeg fyldte 16. Jeg klarede alle tests, men fik nej, siger Wayne.

”Der er noget galt med dit hoved. Hvis vi giver dig våben, vil du også skyde vore egne folk”, lød det i begrundelsen.

– Jeg havde faktisk allerede skudt på mennesker. Fx havde jeg såret en politimand i benet, så han ikke kunne fange os efter et tyveri. Og været i knivkamp – og begået et røveri, hvor vi holdt en gammel mand fast, mens vi stjal fra hans hus… fortæller han.

Ugen efter beskeden om, at han ikke kom ind i hæren, blev Wayne smidt ud af skolen. Forstanderen sagde: ”Vi ønsker dig ikke på skolen mere” og tilføjede: ”Du er værdiløs. Ingen ønsker at have dig som ven. Hvis ikke du forandrer dit liv, så lever du ikke til du er tyve år”.

En uge senere døde hans onkel, der havde været som en far for Wayne. Onklen var kun 39 år og ved at flække et træ, da han pludselig faldt død om.

– De tre ting gjorde, at jeg havnede et meget mørkt sted. Bitter og ligeglad med livet. Og meget ensom. Jeg trængte virkelig til en at tale med. I stedet kastede jeg mig endnu mere ud i tyverier, siger Wayne, der som ung også spillede rugby på landsholdet.

En ven med præstefar

En ven, hvis far var præst i en metodistkirke, inviterede Wayne med i kirkens ungdomsklub. Wayne lagde mærke til, hvor præsten låste pengene inde. Bagefter brød han ind og stjal penge, nadvervin og alle biblerne.

– Jeg deltog også i en ungdomslejr i England, hvor vi var en bande på 30 drenge og ti kristne fra Wales – sammen med 200 unge kristne.

Vi kom kun for at spille rugby. Under kampene var der fire, som endte på sygehuset med brækkede ben pga os. Og vi blev vrede over, at vi skulle deltage i et kristent møde. ”Hvordan kan vi ødelægge det?” tænkte vi.

Under mødet kunne prædikanten se, at Wayne var ballademagernes leder – og sagde til ham:” Jeg udfordrer dig! Bed Gud om at vise sig for dig”.

Forbandet…?

Wayne tog arrogant imod udfordringen med ordene: ”Gud, du eksisterer ikke, men hvis du gør, så vis mig, at du er ægte”.

– I samme sekund mærkede jeg frygt dybt indeni… Og jeg råbte højt ”aaargh” og løb ud af bygningen. Men jo mere jeg løb, des værre blev frygten indeni. Til sidst stoppede jeg op og faldt ned på knæ. Nu kunne jeg på en komprimeret måde mærke alle de onde ting, jeg havde gjort – som en tung, stærk og uren følelse indeni. Jeg kunne mærke, at alt, hvad jeg havde gjort, var forkert.

Først troede jeg, at de kristne havde forbandet mig. Min onkel havde sagt: ”Pas på de kristne, hvis de kan høre stemmer”.

Og nu hørte jeg selv en stemme: ”Wayne, alt hvad den mand (præsten) har sagt om mig er sandt”. Så jeg blev endnu mere bange. Jeg råbte og skreg. Jeg troede, jeg skulle dø af de vrede følelser. Jeg lå skiftevis på ryggen og på maven i græsset, rullede rundt… og trak græsset op med fingrene.

Jeg vil være din Far

– Jeg var fuldstændig magtesløs. Al styrke var drænet væk. Jeg svedte, rystede og sitrede.

Så sagde Gud til mig: ”Hvis du giver dit liv til mig, så vil jeg tage det hele væk og rette dit liv, og jeg vil være din Far”.

– Jeg tænkte: ”Hvem er det, der taler, og hvordan kender han mine følelser? Jeg var helt ærlig og sårbar – helt mig selv, da jeg svarede: ”Gud, hvis det er dig, så tag det hele væk”.

Jeg fik en åbenbaring: Jesus ville være den far, jeg havde grædt efter. Nu føltes det som om, der var en, der tog en prop ud af min fod, og så forsvandt det hele. Alt det forkerte indeni sivede ud af mig og ned i jorden.

Fyldt op af kærlighed

– Ved 22- tiden vendte jeg mig bagover og kiggede op. Det var mørkt. Jeg kunne se stjerner. På det tidspunkt var jeg fuldstændig tom. Alt var drænet væk. Jeg kunne ikke engang tale. Kunne ikke bevæge mig.

Så pludselig blev jeg ramt af en bølge af kærlighed, der fyldte mig op. Det fik mig til at føle og mærke: ”Jeg er elsket”. Det havde jeg aldrig prøvet før. Jeg havde manglet nærvær og kærlighed i mange år. Det var det, jeg havde længtes sådan efter. Jeg græd lydløst. Bare masser af tårer.

Lidt efter blev jeg ramt af en bølge af kraft. Jeg sprang op og begyndte at gå rundt og rundt og begyndte også at grine. Jeg var glad for, at jeg var alene… Det var for pinligt for en ”sej” teenager, der løb marathon og spillede rugby. Men dette var styrke indeni – i mit hjerte. En accept, en identitet. Jeg var elsket. Alt andet betød ingenting længere.

Jeg faldt på knæ igen. Jeg kan ikke forklare hvordan, men jeg vidste, det var Jesus, der nu kom og gav mig et kram. Det var en fysisk oplevelse, som satte alt på plads. Mine følelser, al min vrede, min identitet…alt skiftede, forklarer han.

Lidt efter gik en ny Wayne tilbage til de andre unge, der nu sad og drak kakao.

– Drengene var bange, fordi jeg havde råbt og var løbet ud fra mødet. Men præsten kom mig i møde og vidste, hvad der var sket: ”Velkommen Wayne, til Guds familie”, sagde han.

– ”Jeg har lige mødt Jesus. Han er ægte. I har også brug for at give jeres liv til Jesus”, sagde jeg til de andre drenge. Alle begyndte at græde. Nogle gemte sig under bordene, for at andre ikke skulle se dem græde. Jeg kunne mærke, hvad de følte. Vi blev alle helt forandrede, fortæller Wayne.

Jubel

Det blev en meget usædvanlig aften og nat, hvor hele Waynes bande tog imod Jesus.

– De andre kristne heppede, dansede og tilbad Herren. De var taknemlige over vores omvendelse. Om natten på vores sovesal var der en helt anden atmosfære. Det meste af natten græd vi alle på skift – af glæde. Der var en stærk, god åndelig atmosfære.

– Næste dag gik vi en tur, og de andre sagde til mig: ”Du har ikke brugt ét bandeord i dag”. Jeg plejede ellers at bande hele tiden. Vi gik forbi en grønthandler. Normalt plejede jeg så at stjæle et æble, men jeg havde ikke længere spor lyst til at stjæle. Jesus havde fjernet lysten.

Præsten sagde: ”Ja, Jesus forandrer livet” og begyndte at græde og danse af glæde. For han kunne se, at en hel flok af unge mænd var anderledes.

Tyvekoster retur

Efter at have givet biblerne tilbage til kirken gik Wayne i gang med at rette op på de skader, han havde forvoldt som tyv.

– Jeg kunne mærke, at Helligånden ønskede, at jeg skulle give tyvekosterne tilbage, men jeg ønskede ikke at komme i fængsel, så vi brød ind i husene igen for at aflevere tingene. En hel nat lirkede jeg døre op for at returnere ting. Nogle vidste godt, at det var mig. Og nogle fik forkerte ting. De havde mistet et tv, men fik en video i stedet. Der blev skrevet om det i avisen, og der blev grinet lidt af det rundt omkring.

Gadedrenge i kirke

De ca. 30 unge omvendte mænd begyndte at komme i en 100 år gammel metodistkirke, hvor der normalt kun plejede at sidde ti gamle på kirkebænkene.

– Pludselig kom 30 unge gade-drenge, der intet vidste om sange og traditioner. Vi var bare helt uventet blevet frelst. Vi var tre gange så mange som dem, og de vidste, at jeg havde stjålet alle deres bibler. Jeg var 16 år, da jeg returnerede biblerne og sagde undskyld.

– Der blev spillet gamle salmer om Jesus på orglet, og vi sang så højt, vi kunne. De troede i starten, at vi gjorde grin med dem, fortæller Wayne, der griner en del, mens han genfortæller det.

– Gud tog alt væk. Han tog også sorgen. I starten var jeg ked af alt det, jeg havde gjort, men meget kunne jeg slet ikke huske. Jeg kan grine, når jeg taler om det i dag – af lettelse over, at alt er forandret, forklarer han.

– Hvorfor går du i kirke nu Wayne? spurgte folk mig dengang. Og snart begyndte den ene efter den anden også at komme i kirke. 300 voksne i byen kom til tro. Efter tre måneder var begge byens kirker fyldt op.

– Den åndelige atmosfære var så stærk. Vi så, og vi forventede mirakler, for Gud var på spil. Vi troede, det var normal kristendom. Et år senere skiftede vi kirke, og så fandt vi ud af, at det ikke var normalt.

Dengang var vi ofte 200 unge drenge og piger, der stod en hel time og ventede på at komme ind i kirken, siger han.

Bibelskole og ægteskab

Wayne tog et år på bibelskole, hvor han mødte sin kommende hustru, Gwenda, som betyder hellig. Hun var født i en baptistfamilie. Parret blev gift, da han var 18 år, fik sønnen Benjamin, da han var 19, Michael, da han var 21 og Joseph, da han var 27.

Bagefter kom Wayne i lære som pinsekirkepræst. Han var fem år i en kirke i England.

Herefter blev ægteparret inviteret til Mariager i 1994. Efter fem år i Danmark følte de et kald til at være missionærer i Østeuropa. I de følgende ti år var de missionærer i 17 forskellige lande.

I 2008 kom familien Simmonds tilbage til Danmark og bor i dag i en tjenestebolig, der tilhører pinsekirken Impact Church i Roskilde.

Interessen for rugby har han bevaret. Wayne er i dag rugbydommer. Det giver ham god kontakt med mange unge.

De sidste 30 år har han først og fremmest brugt til at hjælpe unge mellem 15 og 25 år til at forstå, at ”Gud har en plan for deres liv” … at der er en anderledes vej, en anden måde at leve livet på.

Wayne har sammen med hustruen Gwenda været involveret i at plante 17 kirker og to missionsorganisationer i Østeuropa. Han har også medvirket til lederskabstræning rundt om i Europa i 16 år – og rejser stadig meget for at tale på ungdomslejre, konferencer og seminarer. Han har prædiket i 36 lande.