Nina ved at forbøn virker

Slut med rungen for øret og smerte ved halebenet. Nina Ettrup var til forbøn og oplevede endnu engang, at Gud greb ind i hendes liv og helbred.

Nina Ettrup har senest oplevet helbredelse af både gammel øre- og fødselsskade efter forbøn i Healing Rooms.

For over ti år siden sprang en sovsetermokande med låg tæt ved øret på Nina Ettrup. Det blev starten på mange års problemer med ”rungende lyde” i øret. I perioder så voldsomme, at hun næsten ikke ”kunne holde ud at være til”.

– Jeg fik især ondt, når der var høj musik – for eksempel når jeg var til lovsang, fortæller Nina Ettrup, der kommer i Roskilde Baptistkirke.
Det var dog heldigvis ikke hver gang, det gjorde meget ondt.

Da Nina denne sommer deltog i stævnet i Lindenborg, var den gal igen. Derfor gik hun til forbøn i Healing Rooms, der deltog på stævnet.
– Da de bad for mig, var det som om, der faldt en korkprop ud af mit øre. Og så gjorde det ikke ondt mere, siger hun.

Senere samme aften, som ”kork-proppen” faldt ud, mærkede hun forskellen, da hun var til lovsangskoncert. Hun hoppede og dansede af lutter glæde. For første gang i årevis føltes lydstyrken passende – og generede ikke spor. ”Er musikken meget lavere i dag, end den plejer at være?” spurgte hun andre deltagere. Det var den ikke. Men hendes hørelse var blevet bedre.

– For nogle uger siden var jeg igen i en stor hal med lovsang, og det rungede stadig slet ikke i mit øre, fortæller hun taknemligt.

Da Nina Ettrup for 28 år siden fødte sin yngste søn, brækkede hun halebenet. Lige siden har hun haft ”mere eller mindre ondt”. For nogle måneder siden faldt hun, og efterfølgende gjorde det endnu mere ondt.

– Det blev der også bedt for en aften på stævnet. Jeg røg i gulvet og var væk, da de påkaldte Helligånden. Halebenet hoppede op og ned i gulvet, som om det blev skubbet tilbage. Mange af mine smerter forsvandt, men ikke alle. Så derfor gik jeg over i Healing Rooms igen bagefter. ”Dine ben er ikke lige lange”, fik jeg af vide. Og det er sandt, at jeg havde haft en forhøjning på venstre ben, siden jeg var barn. Det blev rettet ud under forbønnen. Jeg har ikke haft smerter ved halebenet siden. Nu kan jeg sidde ligeså længe, jeg vil, uden at det gør ondt i mit haleben. Før havde jeg smerter hele tiden, og det blev værre og værre, jo længere tid jeg sad, fortæller en glad Nina Ettrup.

Hun har efterhånden oplevet en del helbredelser, som hun tilskriver Helligånden:
– For fem år siden fik jeg et nyt knæ. På et stævne var der for to år siden en mand, der kunne se, at jeg ikke kunne bøje mit knæ ordentligt. Jeg havde døjet med det i tre år efter operationen. Jeg var kun i stand til at bøje det 70 grader. Derfor kunne jeg hverken gå normalt på trapper eller ligge på knæ. Men da han havde bedt for mig, kunne jeg både gå på trapper og ligge på knæ igen, forklarer hun.

Det er syv år siden, Nina Ettrup blev kristen. Omstændighederne var dramatiske og har tidligere været beskrevet i et dagblad.

Jesus var havnen

Nina Ettrup følte, hun var lykkeligt gift. Men efter 32 års ægteskab forlod manden hende helt uventet, fordi han var forelsket i en 15 år yngre kollega. Det skete få dage efter, at hun havde fået et afslag på førtidspension pga helbredsproblemer.

– Jeg blev så ked af det, at jeg besluttede at tage mit eget liv. Da jeg havde hånden på dørhåndtaget i mit hus, ringede mobilen. Det var en veninde, som havde fået en indskydelse til at ringe til mig. Hun havde ellers aldrig – hverken før eller siden ringet til mig, mens hun var på arbejde. Jeg er sikker på, at det var Gud, der handlede, men det vidste jeg ikke dengang.
– Der var en meget dårlig mobil-forbindelse, så samtalen trak ud. Vi talte stadig, da jeg nåede ned til havnen i Jyllinge, hvor jeg vil tage mit eget liv, fortæller hun.

Nina Ettrup er oprindeligt uddannet blomsterdekoratør, men mistede sit job i forbindelse med barselsorlov og blev herefter dagplejemor. Efter 19 år med børnepasning var hun sygemeldt.
I telefonsamtalen på havnen i Jyllinge siger veninden netop det, der skal til for at stoppe hende: ”De, der finder dig, vil være mærkede for livet. Tænk hvis det er børn”. Dét fik hende til at ombestemme sig. Som tidligere dagplejemor kunne hun slet ikke bære den tanke.

Et nyt liv

Kort tid efter kom veninden forbi Nina på vej hjem fra gospel i baptistkirken i Roskilde. Hun afleverede en seddel til Nina om, at der startede et kursus i mønsterbrydning næste dag – og opfordrede hende til at deltage. ”Hvorfor ikke? Jeg kan jo ikke få det værre”, tænkte Nina og tog derhen.

– Jeg har altid syntes, at jeg var grimmere og dummere end andre. I skolen blev jeg drillet med, at jeg havde for stor næse, siger hun.
Der var kort sagt grund til at få arbejdet med selvværdet og få nyt indhold i tilværelsen.

Da Nina havde været til mønsterbrydning tre gange, sagde de andre deltagere til hende, at hun var blomstret op. Den positive respons var guld værd i den sårbare tid.
– De lærte mig, at når Gud kan elske og acceptere mig, som jeg er, så kan jeg også selv, forklarer hun.

Syv måneder efter kurset valgte Nina at blive døbt. Det var i 2010.

– Jeg blev inviteret til gudstjeneste og har været med næsten hver søndag lige siden. Under en dåb i kirken hørte jeg i ånden ”Det er det, du skal. Døbes”, forklarer Nina Ettrup, der også hørte ordene: ”Du er kommet hjem, mit barn”, den første gang hun deltog i en gudstjeneste.

I starten var det lidt overvældende at høre den slags beskeder, men hun kom hurtigt til at elske det:
– Gud taler stadig meget til mig. Og jeg ser billeder. Jeg har også set Jesus, siger Nina.

Nina fotograferet før hun blev kristen og lige inden hun fyldte 50 år.

”Skønheds-operation”

Ved et kristent stævne for nogle år siden spurgte præsten, om hun ville fortælle, hvad mønsterbrydning er.

– Så blev der vist et billede af mig fra før og efter, jeg blev troende. ”Hende her har ikke fået en skønhedsoperation. Hun har ”bare” lært Gud at kende” blev der sagt.
Det er to meget forskellige billeder af Nina.

– Jeg håber ikke, at folk begynder at stille for høje forventninger og bliver skuffede, når de hører om mine oplevelser og forvandling. Jeg er meget taknemlig for den store forvandling, der er sket for mig. Men det er forskelligt, hvad man oplever, understreger hun.

Jesus i Netto

Nogle få måneder efter, at Nina var begyndt at komme i kirken, var hun på en usædvanlig indkøbstur:
– Da jeg var i Netto, så jeg pludselig Jesus komme gående imod mig. Jeg tænkte først: ”Nu rabler det for mig”. Så sagde Jesus: ”Kom til mig, mit barn”.

Netop i det øjeblik ringede en veninde. Da hun hørte Ninas stemme i mobilen, sagde hun: ”Du lyder mærkelig?”. Nina svarede: ”Jeg er i Netto. Jeg har lige set Jesus”.
– Du skulle lige se de andre handlende i Netto, da de hørte mig sige det. ”Nå, nu ringer de nok efter den blå vogn”, tænkte jeg.

”Den nye Nina”. Der er mange, der siger, de kan se Guds forvandling i hende.

Varsom med ønsker

For 2½ år siden havnede Nina i fire måneders depression. Den kom lige efter, at hun til forbøn bad Gud om følgende: ”Jeg vil gerne endnu mere kunne se, hvad folk har brug for, og kunne mærke deres smerter”. ”Er du sikker på det”? spurgte den, der bad for hende. ”Ja, ja”, svarede Nina.

Da der blev bedt for det, røg hun lige i gulvet. Dagen efter var hun dårlig og så træt, at hun næsten ikke kunne hænge sammen. MEN når hun efterfølgende mødte folk, kunne hun ofte tydeligt mærke, forstå eller se deres smerte:

– Jeg har altid været et omsorgsfuldt menneske, og nu følte jeg afmagt. For hvad skulle jeg gøre ved det?
En dag fik hun forståelse og medfølelse i en Kiwi-forretning,

– Der stod en kvinde i køen, og jeg fik et billede af et brudt hjerte. ”Gud, hvad vil du fortælle mig med det”? tænkte jeg.
– Da kvinden nåede frem til kassen, spurgte ekspedienten hende: ”Har du Kiwi-kort”? ”Næ, det har jeg ikke, for det har min mand, og vi skal skilles”. Så bad jeg Gud om at hjælpe den kvinde, fortæller Nina Ettrup.

I de år var det svært for hende at administrere den store åbenhed og forståelse for andre. Hun følte sig både magtesløs og ude af stand til at hjælpe nok.

– Jeg bankede mig selv i hovedet med, at jeg ikke gjorde alt det, som jeg syntes, jeg skulle gøre, forklarer hun.
Så besøgte præsten Jørn Hyldgaard, der selv kender til depression, hendes kirke. Da han havde talt, gav han forbøn.

– Mens jeg stod og ventede på, at han skulle bede for mig, fik jeg et billede af Jesus, der holdt om mig. Da der blev bedt, røg jeg igen i gulvet og var helt væk. Jeg vågnede op helbredt.
– Jeg har oplevet så mange ting, efter at jeg blev troende. For nogle år siden fik jeg ligesom en strimmel for øjnene, hvori jeg så en blanding af lyn, torden og ild. Så tænkte jeg over, hvad det mon betød? Klokken 18 samme aften så jeg i TV Avisen, at der var faldet en meteor ned i Rusland….og så genså jeg på tv-skærmen, hvad jeg havde set i synet nogle timer tidligere, tilføjer hun.

 

Tina Varde

Om Tina Varde

Freelance journalist
Del artiklen! (Klik på ikonerne nedenfor)
Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page