Friskoler frygter politisk sindelagskontrol

”Fortsætter vi i dette spor, er der på sigt ikke plads til friskoler,” advarer de kristne friskoler, som spørger hvilke politikere, der vil kæmpe for frihed.

Nogle uheldige sager på muslimske friskoler er årsagen til, at kristne friskoler og landets øvrige friskoler kan få indskrænket friheden. Regeringen og Dansk Folkeparti danner lige nu fælles front for at få strammet op i friskoleloven.

I alt otte forslag til stramninger overfor friskolerne har regeringen og Dansk Folkeparti med til forhandlingerne, som begyndte i denne uge.

De foreslåede stramninger vækker dog bekymring i friskolekredse, der frygter, at de historiske frihedsrettigheder for friskolerne trædes under fode.

De foreslåede stramninger skal gøre det sværere at oprette friskoler og nemmere at lukke friskoler, der ikke lever op til friskolelovens krav. Der lægges også op til indførelse af en whistleblower-ordning, ligesom det skal være muligt helt at udelukke bestemte personer fra ansættelse på en fri grundskole i en tidsbegrænset periode, hvis vedkommende fx har udtrykt støtte til en terrororganisation.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) sagde forud for forhandlingerne til Berlingske:
”Vi ønsker ikke at finansiere skoler, som ikke lever op til loven, og som modarbejder den demokratiske kultur, der ellers ligger i de frie skolers DNA. Det er som liberal og brændende tilhænger af muligheden for at oprette frie grundskoler meget trist og ærgerligt, at det er nødvendigt at skærpe lovgivningen”.

Forslagene til stramninger er kommet efter flere måneders medieomtale af problemer på særligt muslimske friskoler.

Hvilke politikere?

Forslagene møder dog bekymring i danske friskolekredse.

Foreningen af Kristne Friskoler, der tæller 35 kristne friskoler, skriver i sit seneste nyhedsbrev en kommentar med overskriften ”Friskoler og frihedsbegreber i modvind”:
”Hvem er det i folketinget, der vil kæmpe for, at frihedsrettigheder og bærende værdier i vores demokrati ikke bliver kastet over bord i konkurrencen om at have den mest vidtgående udlændingepolitik?

Hvis vi fortsætter i dette spor, er der så på sigt plads til friskoler og samfundsorganisationer, der bygger på religiøse værdier og fundamentale menneskerettigheder?” spørger foreningen.

Forhandlingerne om friskoleloven ventes at fortsætte i den kommende uge.

Peter Bendix, der er formand for den større Dansk Friskoleforening, er bekymret.

Forslaget om at udelukke enkeltpersoner fra at virke på en friskole alene på grund af de holdninger, de måtte lufte, kalder han i Berlingske for ”sindelagskontrol”. Også forslaget om at kunne lukke en friskole uden først at sætte den under skærpet tilsyn, bekymrer ham.

”Skal en skole så bare kunne lukkes efter en ministers forgodtbefindende eller en lokal stemning? Det er jo ikke Nordkorea det her. Vi må insistere på at holde fast i sagligheden, og de seneste sager har jo netop vist, at tilsynet rent faktisk virker, siger Peter Bendix til Berlingske.

Del artiklen! (Klik på ikonerne nedenfor)
Share on FacebookTweet about this on TwitterEmail this to someonePrint this page