Omskæring mindre smertefuldt end dåb?

Der er igen blevet fyret godt op under debatten om omskæring efter at tidligere folketingsmedlem Özlem Cecic har skrevet en novelle om omskæring i en gratis undervisningsbog til folkeskolen.

Det har vakt en storm af kritik især på de sociale medier, hvor mange mener, at der mangler oplysning om, at omskæring er forbundet med fysisk lemlæstelse. Den vinkel mangler helt i Özlem Cecics fremstilling, og mange er af den opfattelse, at omskæring slet ikke hører hjemme på dansk grund. Forleden var Özlem Cecic i Aftenshowet og forsvarede sig med at sige, at hun har skrevet omskæringshistorien, fordi stort set alle muslimske og jødiske drenge er omskåret og går i folkeskolen, men der er ikke én eneste historie, som lærerne kan bruge som redskab til at snakke om, hvorfor de er det.

Özlem Cecic kan have en pointe i, at der er behov for en øget forståelse af kulturelle og religiøse skikkes betydning for det at være menneske. Vi lever i en tid, hvor de fleste mest er optaget af rettigheder, men ikke af, hvad det vil sige at være en del af traditioner, som skaber fællesskaber. Mange politisk korrekte har ikke blik for at en praksis, der har eksisteret i tusinder år, kan have stor værdi for en gruppe mennesker og være med til at skabe de værdier, som er kernen i en kultur. I stedet handler det for de politisk korrekte om, at vi blot skal være individer uden spor af arv, tradition, slægt eller religion. Det er et umenneskeligt syn på mennesket.

Hvad der derimod er mindre godt ved Özlems Cecic’s novelle er dens illustration. Her vises et barn, der bliver døbt under store lidelser. Angstens svedperler springer fra barnets pande ved synet af kanden med vand og kors på. Barnet græder. Ved siden af står en lille dreng, der lige er blevet omskåret og smiler glædestrålende. Özlem Cecic ikke bare sammenligner dåb med omskæring, men illustrationen viser kristendom som noget negativt og islam som noget positivt. Det er djævlen i detaljen. Under overfladen foregår der en kamp om religionernes plads i samfundet. I stedet for at være optagede af, hvorvidt omskæring er lemlæstelse eller ej, burde kristne – og alle, der har vestlig kultur kær – tale langt højere om dåbens betydning i stedet for.