Verden er vred. Meget vred.

Som jeg sætter mig ned for at skrive denne klumme, fornemmer jeg, at verden er gået fra forstanden og er spundet ind i en spiral af vrede, had og ondskab, som den ikke kan komme ud af. Eller måske ikke ønsker at komme ud af.

Jeg har netop set nyheder. Storbritannien vil udvise 23 diplomater, fordi man mener, at Rusland står bag forgiftningen af den tidligere russiske dobbeltagent Sergei Skripal og hans datter, som begge blev fundet livløse på en bænk i den engelske by Salisbury.

Rusland afviser at have noget med forgiftningen at gøre og den britiske regering har indtil videre ingen beviser for deres påstand. Skripal er ikke nogen betydningsfuld person, men alligevel reagerer den britiske regering som var det et angreb på selve nationen.

Under den kolde krig ville et forgiftningsforsøg på en eks-spion have forgået i det skjulte og være blevet forbigået uden alt for megen mediebevågenhed for at undgå, at situationen kom ud af kontrol. I dag gør stormagterne alt, hvad de kan, for at provokere hinanden, hidse gemytterne op og opildne til konflikt.

Man fremsætter rask væk anklager uden bevis og uden først at forsøge at ordne sagerne ad diplomatiets vej. Og medierne er villige tjenere. Det er som om verden vil en ny total krig.

Samtidigt ruller #Metoo skandalerne, hvor seksuelle krænkelser og overgreb i stort omfang bliver afsløret. Det vidner om en kultur, hvor respekt, omsorg og kærlighed næsten er forsvundet. Mange kvinder er ikke bare sårede, men også vrede. De ønsker et opgør med det, som de kalder den patriarkalske samfundorden, og det er drevet af noget, der ligner et had mod den “hvide magtfulde mand”.

Det er forståeligt, at krænkede kvinder er vrede og forurettede, men #metoo bevægelsen risikerer at grave så dybe grøfter mellem kønnene, at det vil sig udvikle til en reel krig, der ville trække spor ind i mange parforhold og familier, der allerede er mere splittede end nogensinde før.

Verden er vred. Meget vred. Hvad skal bringe den tilbage til fornuft, forsoning og fred? Der er ikke mange andre svar end Guds kærlighed, som hvert enkelt individ må vende tilbage til i sig eget personlige liv.

Hvordan samfundet, det politiske system, reagerer på det store plan, har at gøre med hvad der bor i det enkelte menneskes hjerte.