Vi rystes igen

Måske er du, ligesom jeg, spændt på den tid, vi lever i lige nu, fordi vi mærker, at noget stort er under opsejling. Spotlampen fra himlen drejes i disse dage og lyser i Danmarks retning.
Må den der har ører, høre hvad Ånden siger til menigheden – i Danmark.

I Hebræerbrevet 12:26-27 står der; ”endnu en gang vil jeg få ikke blot jorden, men også himlen til at rystes… for at de ting som ikke kan rokkes, skal bestå.”

Nogle kristne i Danmark er trådt ud i floden og har forladt ”det gamle”. De står med fødderne i det stærkt brusende vand. Det når kun til anklerne, og det dybere vand ses forude. Men vi ved også, at ”mælk og honning” venter os på den anden flodbred…

En ny reformation?

Der har længe lydt et trompet-signal fra profeterne om at ruste sig til en NY tid, om at bryde op og gå med… men gå med hvad og hvorhen? Vi har afventet Herren, tålmodigt. Men nu mærkes rystelserne. Og de mærkes i den tryghed, vi har haft i vores traditioner, i de gamle tankemønstre og i ”alt det vi plejer” at gøre i vores kirke- og trossamfund. For Gud ryster alt det, som KAN rystes. Alt det vi har bygget på i årtier, ja endda i århundreder. Og rystelserne mærkes ved – om der er ”liv” i de gamle traditioner og tankemønstre. Er der LIV og saft, i den frugt vi bærer? For de rigtige spørgsmål ryster det, som kan rystes.

Og Gud siger til Danmark, som han sagde til profeten Samuel: ”Hvor længe vil du sørge over Saul… Fyld dit horn med olie og tag af sted; jeg sender dig…”

Da Reformationen brød igennem for 500 år siden, blev grundvoldene også rystet. Trosoverbevisninger og deres traditioner blev udfordret på det kraftigste. Gud rystede Europa.

Jesus har budt sin Nordiske Brud op til dans. Han har udvalgt hende og taget hendes hånd, for at lede hende væk fra ”bænkevarmerne”, som sidder og VENTER på at blive ”gode nok” til udvælgelsen. For Gud har udvalgt dig og mig, til at LEVE fuldt ud i Ham, men kun i Ham, Jesus Kristus, den eneste faste grundvold. Og alt som ikke er i HAM, må rystes af.