Hvad er da et menneske…

Kronikøren påviser, at allerede den 3.300 år gamle Moselov respekterede et foster som et menneske.

(Læsetid: 8 minutter)
Fosteret er ikke på noget tidspunkt en del af kvindens krop (som hun altså selv må bestemme over, som hun vil).
Det har sin egen blodtype, og den kan være forskellig fra moderens blodtype, og fosteret har sit eget, unikke DNA.
I dag véd vi fra epigenetikken, at der ikke går lang tid, før selv énæggede tvillinger får hver sin arvemasse. Enæggede tvillinger er to individer, trods omgivelsernes vanskeligheder med at se forskel på dem. Deres karaktertræk kan også falde højst forskelligt ud, påpeger kronikøren.
– Foto © Parker Whitson, Unsplash.com

Menneskets grundlæggende værdighed er fastlagt allerede i Moseloven. Og det gælder fra undfangelsen, eller i det gamle Israel i hvert fald fra det øjeblik, hvor en kvindes graviditet var konstateret.

Nu hvor vi lige har kunnet “fejre” 50-året for indførelsen af den “frie abort” i Danmark, har pressen taget forskellige problemer op ved denne “rettighed”, forhold som trods alt har givet anledning til bekymring her og i udlandet: Fosterreduktion (netop forbudt i Norge af den nytiltrådte regering), fra-sortering af børn med Downs syndrom, fjernelse af pigefostre, aflivning af børn der på afdelingen “ved siden af”, på neonatal, faktisk kan reddes osv. osv.

Tiden forud for vedtagelsen af loven om fosterdrab på begæring i DK var ikke just præget af den store folkeoplysning.

Allerede 7 uger efter befrugtningen ligner et foster et menneskebarn, og er det selvfølgelig også i biologisk forstand. Alle andre påstande skal blot tjene til at fjerne fokus fra det vigtigste, nemlig at det på et hvilket som helst tidspunkt efter konceptionen er menneskeliv, det handler om! mener kronikøren.
– Foto Life Issues Institute.
“Fosterdrab ingen ulykke”

Påstanden fra dengang om, at abort ikke skulle handle om menneskeliv, har vi da heldigvis fået aflivet. Alligevel er der behov for at se nærmere på et bibelord, som blev brugt mod os, som med bibel i hånd demonstrerede mod abortloven, inden den blev vedtaget. Det hævdes, Biblen ikke betegner abort som en ulykke. Som om Biblen tager let på dette samfundsproblem med de manglende børn.

Det pågældende sted i GT finder vi i 2. Mosebog, og det beskriver, hvilke forholdsregler der skal træffes i tilfælde af en utilsigtet skade på en gravid kvinde.

I den danske bibeloversættelse fra 1992 er det gengivet sådan:

Når mænd kommer op at slås og kommer til at skubbe til en gravid kvinde, så hun aborterer, men der ikke støder anden ulykke til, skal den skyldige bøde med så meget som kvindens mand pålægger ham. […] Men støder der en ulykke til, skal du betale med liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod [osv.]

Oversættelsen er siden dengang lavet om. Derfor er det også interessant at se på hvordan bibelteksten lød dengang (i 1931-oversættelsen):

2 Mos 21,22-24: Når mænd kommer i slagsmål og støder til en frugtsommelig kvinde, så hun nedkommer i utide, men der ellers ingen ulykke sker, da skal han bøde hvad kvindens mand pålægger ham, og give erstatning for det dødfødte barn. Men hvis der sker en ulykke, skal du bøde liv for liv, øje og øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod [osv.]

Det er selvfølgelig interessant at se, at selv en bibeloversættelse påvirkes af den aktuelle lovgivning, sådan at »nedkommer i utide« bliver til »aborterer« under den nuværende abortlov.

Samtidig kan man konstatere at 92-oversætterne har forsøgt at løse det gamle problem som 31-oversætterne har rodet sig ud i ved ikke at anerkende et dødfødt barn som en ulykke. Den nye oversættelse er derfor mere logisk. Men kun hvis man – smittet af 73-loven – ikke anser en provokeret abort for en ulykke.

Fig.1 Den hebraiske grundtekst. Af & til kan det betale sig at kikke en oversættelse efter i sømmene, for at se om den nu er helt retfærdig over for grundteksten. – I denne meget vigtige tekst fra Anden Mosebog om det bibelske syn på abort, er det måske særlig vigtigt at holde sig for øje hvad der rent faktisk står; at man ikke læser en eller anden moderne tolkning ind i den. – Egen illustration.
Friheder taget over for grundteksten

Det hebraiske ord der udtales “jætzæk”, bruges i GT om alt “der kommer ud”; fra soldater der drager i krig (1 Sam 8,20), over solen der stiger op (1 Mos 19,23), og en blomst der folder sig ud (Job 14,2), til fødslen af et barn (Job 1,21).

Der er intet i selve ordet der siger noget om barnets fysiske status – om det er uskadt, har lidt overlast eller er dødt. Fx beskrives Esaus og Jakobs fødsler sådan (direkte oversat): »Og den første kom rødt ud. Derefter kom hans bror ud.« (1 Mos 25,25-26). Kun de nærmere detaljer beskriver barnets tilstand.

Følgelig har de oversættelser der gengiver den hebraiske tekst med “aborterer” eller noget med “et dødfødt barn” i 2 Mos 21,22, taget sig nogle gevaldige friheder over for grundteksten. Så hvis 92-oversættelsen havde holdt sig til “nedkommer i utide” i stedet for at snige en abort ind i billedet, ville den være mere korrekt end den gamle fra ’31.

For havde der været tale om en decideret abort, ville der på hebraisk være brugt et andet, mere velegnet ord. Det møder vi fx hos Job da han klager over sin vanskæbne: »Hvorfor var jeg ikke som et dødfødt barn der bliver gravet ned, som børn der aldrig ser dagens lys?« (Job 3,16). Eller hos salmisten der forbander de uretfærdige dommere: »De skal flyde ud som vand siver bort […] som sneglen der opløses i slim, som et dødfødt barn, der aldrig får solen at se« (Sl 58). Det hebraiske ord der anvendes i disse vers [og som udtales nef’al], beskriver netop “en for tidlig fødsel som falder fra livmoderen, en abort.”

I øvrigt er det heller ikke det ord, Jakob bruger, da han taler om fødsler i utide blandt småkvæget til sin svigerfar Laban (i 1 Mos 31,38). Der findes i det hele taget flere eksempler i den hebraiske bibel på præcise udtryk for en abort eller et Misfald (se ODS bind 14, 1933; altså et dødsfald blandt børn i mors mave), men ingen af dem bliver brugt i 2 Mos 21,22.

Er alene moderens død en ulykke?

Vi bør også bemærke næste sætning i verset:
De ord, der i 92-oversættelsen er oversat til “ellers ingen ulykke”, gengives i forskellige engelske oversættelser som “ingen vedvarende skade” (NKJV), “ingen alvorlig skade” (NIV) og “ingen skade følger” (ASV). – Men vi bemærker at Amplifieds (AMP) oversættelse har en vigtig tilføjelse, sådan: »[…] and injure a pregnant woman so that she gives birth prematurely [and the baby lives] …«

Vi må dermed konstatere at der ingen tekstlig begrundelse er for at opfatte “ulykke/skade” som noget, der kun vedrører moderen. Ulykken i forbindelse med det opståede slagsmål går selvfølgelig på både mor og barn. Pointen er, at selvom både mor og barn overlever overfaldet, skal skadevolder udbetale erstatning til skadelidte. Hvorfor? Fordi slagsbrødrene har optrådt uansvarligt.

Sagen opsummeret

ERGO: I 2 Mos 21 beskrives en situation, hvor to mænd kommer op at slås. Og ved et uheld kommer de til at ramme og skade en gravid tilskuer. Skaden får kvinden til at gå i for tidlig fødsel, altså bliver barnet født før tid.

Hvis hverken kvinden eller barnet bliver skadet ved den for tidlige fødsel, kræver Moseloven bødestraf til den, der har ansvaret.

Men hvis skaden pga. slagsmålet medfører dødsfald, så taler loven om en helt anden straf: Hvis moderen og/eller det for tidligt fødte barn dør, skal den, der har forårsaget ulykken, henrettes; her gælder som ellers i Moseloven liv for liv.

For at forårsage et spædbarns død regnedes dengang for mord, og mord straffes med døden.

– Det er faktisk også interessant at bemærke, at der i denne forbindelse ikke er nævnt noget om tilflugtsbyer; en regel som ellers er gældende i det gamle Israel for folk, der uforvarende er kommet til at begå drab.

Så den grundlæggende respekt, der hersker i den jødisk-kristne kultur for det ufødte barn, har vi grundlagt allerede i Moseloven, hvor også barnet i sin mors mave er omfattet af retslig beskyttelse.

Kilder:
Artiklen er en omskrevet version af en ORIGO-artikel. Denne artikel er i et vist omfang inspireret af følgende nethenvisning:

http://www.biblearchaeology.org/post/2012/02/20/Abortion-and-Exodus
Strong’s Exhaustive Concordance, Complete & Unabridged Compact Edition with Dictionaries of Hebrew & Greek Words af James Strong, BBH 1981

The New Chain-Reference Bible, 3rd Improved Ed. af Frank C. Thompson, D.D., Ph.D, 1957 https://www.bible.com/da/bible/1588/EXO.21.AMP

Læs også