Den ufuldendte

(Læsetid: 2 minutter)
Af Anna Louise Bay

I en del år har jeg haft den fantastiske hobby at male klassiske ikoner. I dag bruger vi betegnelsen ”ikon” for alle disse små billeder, vi har på vores computere og iPhones, hvilket er logisk nok, da det i virkeligheden bare betyder billede. Men en klassisk, evt. russisk ikon er typisk et bibelsk billede.

Ikoner er jo ikke noget, man på nogen måde tilbeder, og de er heller ikke specielt hellige, bortset fra at de forestiller bibelske personer og hændelser. Men de kan være et ganske vidunderligt kontaktpunkt, hvor de viser hen til den fantastiske virkelighed, de beskriver.

Noget jeg også har tænkt over, er, at ikonen gør det muligt at betragte lidelsen, fx på korset, fordi en ikon altid er æstetisk og ikke naturalistisk.

Og her har vi så en ikon, hvor motivet er Jesus, der lige er taget ned fra korset og nu ligger der omgivet af sine nærmeste. Denne ikon har jeg stående på mit skrivebord, og selvom den ikke er ”fuldendt” – eller måske netop derfor, holder jeg rigtig meget af den.

Det er sidste scene inden opstandelsen, og alle spiller deres rolle i afskeden. Forrest er der Maria, som siger et ømt farvel til sin søn. Der er den yngste discipel, Johannes, som forundret betragter scenen – kan det virkelig passe! Og det kunne godt være Peter, der står ved fodenden parat til at svøbe Jesus ind i ligklædet.

Og så må det være Jacob. Han står i hvert fald og læner sig op ad sin stige og holder sig ellers lidt i baggrunden. Hvad skal man også mene om det hele!

Så er der alle grædekonerne, men mest af alt er der Marie Magdalene. Umiddelbart ser det ud som om hun rækker hænderne i vejret i afmagt, men jeg kan godt lide tanken om, at hun som den eneste af dem alle har en anelse om, hvad der i virkeligheden foregår, og at hun derfor løfter armene i ren og skær jubel over den forestående sejr.

Et skønt billede, selvom det aldrig er blevet helt færdigt, og Maria ikke har fået sko på.

Læs også