Corona sender kirken tilbage til katakomberne

Forrige søndag brød fire bevæbnede politibetjente ind i en katolsk kirke i Paris for at stoppe, hvad de anså for at være en illegal messe under landets nedlukning på grund af coronavirus. Det har udløst et ramaskrig blandt franske katolikker. Ærkebiskoppen i Paris har udtalt, at gentager det sig, vil kirken svare igen og skrue bissen på.

Politiet stormede kirken efter nogle naboer havde “stukket” kirken, fordi de havde hørt orgelmusik inde bare murene. Messen foregik ellers helt efter corona reglerne. Den var ikke åben for offentligheden, men var en privatmesse på under 20 personer.

Kun præsten, en ministrant (altertjener), en korsanger og tre personer fra menigheden til at læse dagens tekster, var til stede. Alligevel beordrede politiet præsten til at afbryde messen. Han valgte ufortrødent at fortsætte, da det er hans ret.

I følge den franske lov om adskillelsen af stat og kirke er præsten suveræn herre i sin kirke og politiet har ikke ret til at bryde ind. Og slet ikke med våben som i dette tilfælde.

Et medlem af den franske nationalforsamling har derfor også skrevet et brev til den franske indenrigsminister, hvor hun påpeger, at selv ikke en sundhedskrise kan retfærddigøre sådan et overgreb på trosfriheden.

Også i Italien og Polen er der eksempler på, at politiet er brudt ind i kirker under helt lovlige messer for at stoppe dem. Her har præsterne også nægtet at afbryde messen. Fordi de ikke foretaget sig noget ulovligt.

For mange ser det ud som om, myndighederne under corona krisen er begyndt at udøve en form for forfølgelse af kirken. Hvis regeringer nægter kirken de samme rettigheder, som de giver til supermarkeder og andre butikker, er der reelt tale om diskrimination. Og for mange er kirken dog stadigt noget, der står over et supermarked.

Hvis forfølgelsen fortsætter, sendes nu kristne – selv i vestlige lande – tilbage i undergrunden ligesom i Romerriget og Sojvetunionen, eller dagens Kina. De vender tilbage til katakomberne.

Til hemmelige husmesser med nedrullede gardiner for ikke at blive anmeldt af naboerne.

Men i disse dystre tider er det værd at huske på, at det netop var i katakomberne, at kirken voksede sig stærk, og at Gud gav rigeligt med åndelige frugter til kirkens fornyelse.

Måske vi bør se denne uventede og pludselige forfølgelse som en renselse i en tid, hvor troen er slumret hen og er blevet glemt af mange. Historien viser, at det ofte er under forfølgelse, at den kristne tro blomster op.