Fremtidens kirke taler også farsi
Otte provstier har ansat en iransk-født konvertit til at arbejde blandt farsitalende.
Omkring 1.400 af folkekirkens medlemmer kommer fra farsitalende lande, og fra d. 1. januar har 8 af folkekirkens provstier valgt at ansætte en koordinator for det folkekirkelige arbejde blandt farsitalende.
Det skriver Folkekirkens Migrantarbejde i en pressemeddelelse.
Blev kristen i Danmark
Den nyansatte konsulent er den 58-årige Naser Rezaeih, som selv er konvertit. Han voksede op i en sekulær muslimsk familie i Iran og rejste til Danmark som asylansøger. Her blev han kristen og for 20 år siden døbt i en pinsekirke.
Siden da har han fundet ind i folkekirken, og han startede for fem år siden et arbejde blandt farsitalende i Christianskirken i Aarhus, hvor den ene af de tre sognepræster, Anders Kobbersmed, netop har integration som fokusområde.
I Danmark har Naser Rezaeih iøvrigt arbejdet som tolk for farsitalende, dvs. typisk mennesker fra Iran og Afghanistan og deres efterkommere.
Vækkelse blandt iranere
I mange år har danske kirker og internationalt arbejde i regi af Luthersk Mission og Indre Mission oplevet vækkelser blandt især iranere i Danmark. Der er rift om pladserne på bibelcampings med undervisning på farsi.
Men også mange folkekirker bliver opsøgt af farsitalende nydanskere, og de har oplevet behovet for at ansætte en farsitalende konsulent.
Samarbejdet
De otte folkekirkelig stifter, som har ansat den nye farsi-konsulent er:
Vor Frue-Vesterbro Provsti, Københavns Stift (hjemsted),· Greve-Solrød Provsti, Roskilde Stift, Haderslev Domprovsti, Haderslev Stift, Fredericia Provsti, Haderslev Stift, Slagelse Provsti, Roskilde Stift, Sønderborg Provsti, Haderslev Stift, Lejre Provsti, Roskilde Stift, Frederikssund Provsti, Helsingør Stift.
Om behovet for især at satse på farsitalende i folkekirken hedder det i pressemeddelelsen:
”Mange af dem, som kom til Danmark under flygtningekrisen i 2015 og konverterede til kristendommen, har farsi baggrund med rødder i Iran og Afghanistan.
Det er det fortsatte behov for kristne fællesskaber, undervisning og kirkelig lederrepræsentation hos de grupper, som nu gør, at der bliver ansat en person specifikt til målgruppen.”
Det at kunne tale sit modermål og høre evangeliet på hjertesproget er meget vigtigt. Ikke mindst for flygtninge med traumer i baggagen, vurderer Naser Rezaeih.
Berigelse for hele kirken
Folkekirkens Migrantarbejde forklarer også, hvorfor man i det hele taget skal satse på en flersproglig folkekirke:
”14% af Danmarks befolkning er indvandrere og efterkommere og har derfor et andet modersmål med i bagagen. Langt de fleste farsitalende nydanskere taler – eller ønsker at tale – dansk flydende, men det mest personlige og følsomme er ofte det sværeste at oversætte.
Den kristne tro må ifølge Grundtvig forankres i det, han kalder ens ”hjertesprog” – modersmålet, man bruger i sit personlige trosliv.”
Men folkekirken vil selv blive beriget af at opleve nydanskernes tilgang til den kristne tro og kirken, påpeger Migrantarbejdet.
”Målet er altså ikke er at skabe en kirkelig sprogopdeling, men at styrke kirkens tilbud på andre sprog end dansk, netop for at fremme tilknytningen til folkekirken og det danske samfund,” hedder det i pressemeddelelsen.
Migrantsamarbejdet
Folkekirkens Migrantsamarbejde, der ledes af Søren Dalsgaard, er et ressourcecenter for kirker og andre organisationer.
Migrantsamarbejdet tilbyder blandt andet ressourcer til lokale menigheder, som ønsker at være inkluderende overfor mennesker med anden baggrund end dansk.
