Fund af mur om Davids By bekræfter Bibelen

Israelske arkæologer har fundet to hidtil manglende dele af Jerusalems gamle mure fra den bibelske kongetid. For første gang bekræfter arkæologiske fund, at der virkelig var mure omkring Jerusalem, som Bibelen beskriver det.

I en pressemeddelelse henviser Israels antikmyndighed til 2. Kongebog 25, 9-10: «Han nedbrændte Herrens tempel …, hvorefter han beordrede sine tropper til at rive Jerusalems bymur ned.»

Muren er bygget i slutningen af det ottende århundrede i jernalderen. Det var en hovedforsvarslinje for at beskytte den østlige del af Jerusalem. De to dele af muren, som nu er fundet, er omkring 2,5 meter høje og op mod fem meter brede. Muren er bygget af store og små sten i en skråning på 30 grader. Skråningen er sandsynligvis årsagen til, at muren ikke blev revet ned.

– Da vi fandt den første del af muren, forstod jeg straks, hvad dette var. Jeg næsten græd, sagde Filip Vukosavovic fra Ancient Jerusalem Research Center til Jerusalem Post.

– Vi har alle de beviser, man kan ønske sig, for kongedømmet Juda mellem det ottende og det sjette århundrede f.Kr. Det er umuligt at benægte dette. Vi har arkæologi, Bibelen og andre tekster ud over Bibelen, som bekræfter kongetiden, svarer dr. Filip Vukosavovic på spørgsmål fra Udfordringen.

Foruden Vukosavovic har også dr. Joe Uziel og Ortal Chalaf fra Israels antikmyndighed ledet udgravningerne.

Da vi fandt den første del af muren, forstod jeg straks, hvad dette var.
Jeg næsten græd, sagde Filip Vukosavovic

Største fund i årtier

Det er et lille arkæologisk mysterium, som nu er opklaret.

– Jeg skal fortælle, hvorfor dette fund af mure er så vigtigt, siger Filip Vukosavovic, og fortsætter:

– De første udgravninger i Jerusalem blev gjort i 1867. De næste 150 år har der været gravet over hele området. Der er gjort mange fund, som hjælper os til at forstå Jerusalem.

I 1960-erne kom den berømte britiske arkæolog Kathleen Kenyon til Jerusalem, som da var under jordansk herredømme. Hun fandt 30 meter af muren, som hun daterede til slutningen af jernalderen og det første tempels tid. Dette var den første indikation på, at Davids By var omgivet af en mur på denne tid, mest sandsynligt i slutningen af det ottende århundrede f.Kr. eller for 2.600 år siden.

Ti år senere kom den berømte israelske arkæolog Yigal Shiloh. Han fandt 90 meter af den samme mur på en anden side. De troede med det samme, at dette var en stor bymur, som havde omringet Davids By og Jerusalem.

Men det største problem var, at der var et stort gab mellom de to mure, som Kenyon og Shiloh fandt. 70 meter er et stort område i arkæologien.
Siden man ikke fandt rester af muren, som knyttede Kenyons og Shilos mure sammen, begyndte flere lærde at tvivle på, om det nu var en bymur.

Det fortsatte, helt til vi fandt to nye sektioner af denne mur. Den første del er på 40 meter. Det er fortsættelsen af Kathleen Kenyons mur, som ligger bare nogle få meter derfra. Længere sydpå har vi fundet en anden del af muren på tre meter.

– For første gang nogensinde kan vi nu sige, at der rundt om Davids By absolut var en stor stenmur bygget i den første tempelperiode og sandsynligvis i slutningen af det ottende århundrede f.Kr. Dette var en forsvarsmur omkring Jerusalem, forklarer Filip Vukosavovic.

Ødelæggelsen af Jerusalems tempel skete den 9. i den jødiske måned Av i år 586 f.Kr. I år faldt denne dato i den jødiske månekalender på den 17. juli i solkalenderen. Derfor blev det opsigtsvækkende fund af de gamle mure fra det ottende århundrede f.Kr. præsenteret på en pressekonference foran murene i Jerusalem lige før fastedagen Tisha B’Av.

– Da babylonerne kom hertil, halvandet år før de ødelagde Jerusalem, var det denne mur, de så.

Stenene taler

–Hvilke beviser har I for, at babylonerne var her?

– Overalt i Jerusalem finder vi beviser for, at den babylonske hær var i byen. I de områder som babylonerne brændte, er der aske fra ødelæggelserne. Vi ser det også i en by som Lakis. Der er ingen tvivl om, hvorvidt babylonerne var her.

Filip Vukosavovic fortæller, at en kollega udgravede et rum i et hus, som var fuldstændig udbrændt. Han siger, at babylonerne ødelagde med ild. Templet blev også sat i brand og ødelagt.
Arkæologerne har fundet en babylonsk pilespids, som kan have været brugt under angrebet på Jerusalem.

– Vi har også fundet et segl, som er typisk babylonsk. Det kan have tilhørt enten en fra Babylon eller en jøde, fordi den slags segl blev brugt fra generation til generation.
På krukker og kar er der babylonske stempler. Der er blandt andet billeder af afguderne Marduk – også kendt som Bel – og Nabu.

Filip Vukosavovic mener, at Jerusalem og Judæa blev næsten helt ødelagt. Men i Benjamins område, nogle kilometer uden for Davids By, regerede kaldæerne.
– Jeremias fortæller, at folk fra Samaria kom til Jerusalem for at bede. Det må have været ved det ødelagte tempel.

– For første gang nogensinde kan vi nu sige, at der rundt om Davids By
absolut var en stor stenmur bygget i den første tempelperiode

Bibelhistorie

– Har dette fund nogen betydning for påstanden om, at David og Salomo aldrig har eksisteret, samt at der aldrig har været noget stort bygningsværk her?

– Når det gælder David, tror jeg ikke, der er nogen tvivl om hans eksistens. Vi har fundet skrifter om ham, men den slags historisk materiale har man ikke om Salomo.

– Var her mure, før David kom?

– Denne mur er nok bygget omkring 200 år efter David.

Yigal Shiloh sagde, at der var mure, som blev bygget på ældre mure. Den mur, som nu er afdækket her, kan have ændret rute. Den ligger på grundfjeldet. Det er en massiv struktur. Det er vanskeligt at sige, hvem der har bygget den.

Templernes historie

Historien om det jødiske tempel er både en stor fortælling om jødernes optur og en sorgens fortælling om jødernes nedtur.

Fortællingen begyndte i 1004 f.Kr. Da erobrede kong David Jerusalem. I 954 f.Kr. begyndte hans søn, Salomo, at bygge det første tempel.
I 586 f.Kr. ødelagde Nebukadnesar fra Babylon templet. I 538 f.Kr. lod kong Kyros jøderne vende hjem fra fangenskabet.
Det andet tempel blev bygget i 521 f.Kr., og i 444 f.Kr. genopbyggede Nehemias bymurene.

I 167 f.Kr. vanhelligede Antiokus Epifanes templet med afgudsdyrkelse. Så kom Herodes den Store. Han sørgede i år 20 f.Kr. for at udvide Tempelpladsen, så den blev endnu mere storslået.

I år 70 e.Kr. ødelagde romerne templet. Fra 132 til 135 fik man det jødiske Bar Kokba-oprør. Det blev slået ned af kejser Hadrian. For at straffe jøderne gav han Jerusalem et nyt navn, nemlig Aelia Capitolina. Jøderne blev sendt i landflygtighed og spredt over hele jorden. Men nu i vor tid finder jøderne de gamle mure i deres eget land, Israel.