Venstre sidebanner eksempel

Dansk-amerikansk ægtepar fik et kald til mission i Danmark

– Vi vidste, at alt for mange danskere ikke går i kirke og ikke har en levende tro, siger Debora Cogburn, som mødte danske Palle i USA.

Missionærparret Debora og Palle Cogburn med deres fire børn, hvoraf de tre er adopterede.

Debora og Palle Cogburn er et dansk-amerikansk ægtepar, som flyttede fra USA til Midtjylland i sommer. De har drømme om at gøre en forskel for Palles hjemland og har allerede haft åbent hus for at skabe kontakt. Og familiens minibus, ”The Blessing Bus” skal bruges til det, som Gud måtte minde dem om, fx flygtninge.

Debora og Palles hjemmemenighed i USA, ”The Summit Church”, har fokus på, at det er mere vigtigt at være disciple og gå ud til folk, end det er at få dem ind på kirkebænkene.

– At være disciple er dét, der er vores primære fokus, indleder Debora, som er amerikaner og ikke endnu mestrer at tale så meget dansk, men snart skal på sprogskole.

Palle sagde Ja – både til Debora og til Jesus

For 16 år siden mødte hun den unge dansker, Palle, som havde en arbejdskontrakt i hendes område, og de to blev forelsket. Palle var ikke selv så troende, men han var klar over, at den kristne tro betød meget for Debora, så han gik gerne med i hendes store baptistkirke. Formen og forkyndelsen gik lige ind hos ham.

– Jeg havde kun oplevet en stiv, liturgisk kirkeform i Danmark, og det havde ikke sagt mig så meget. Derfor blev jeg overrasket over, hvad jeg oplevede i Deboras kirke, siger Palle.

Efter en måned tog han beslutningen om at invitere Jesus ind i sit liv. Det var en kæmpe glæde for dem begge – nu havde de samme fundament i livet.
Ikke længe efter blev parret gift, og de blev snart en familie på tre med en lille dreng.

Forældre og plejeforældre

– Jeg blev hjemmegående og følte hurtigt, at jeg havde så meget tid og overskud, at jeg havde lyst til, at vi skulle blive plejeforældre, fortæller Debora.

– Jeg havde på min egen krop oplevet, hvordan det var at være uønsket, misbrugt og forladt, så jeg havde stor medlidenhed med børn, der var i samme situation.
Vi var plejeforældre i 14 år og adopterede tre af børnene. Med tiden lærte vi, at det bedste var, hvis vi kunne få børnene, når de var helt små, fortæller Debora.

Udsendte missionærer til Danmark

Efter de 14 år mærkede Debora og Palle og især deres biologiske søn, at de skulle lukke kapitlet med at tage flere børn ind i familien. Men kort tid efter fornemmede de Guds kald igen, og denne gang til noget helt andet.

– En dag i kirken følte både Palle og jeg, at Gud kaldte os til at rejse til Palles hjemland, Danmark. Vi vidste, at alt for mange danskere ikke går i kirke og ikke har en levende tro. Palle ville gerne tilbage til Danmark for at forkynde evangeliet for sine landsmænd; og jeg havde altid vidst, at Gud en dag ville kalde os – men for at være helt ærlig, så håbede jeg det ikke. Men Herren arbejdede på mit hjerte, og jeg blev mere og mere villig til at gøre det, som Han ønskede. Vi blev forbundet med en organisation, der træner missionærer, og der skete en masse ting, som bekræftede det, vi fornemmede som Guds vilje.

– I løbet af fire uger solgte vi huset, bilerne og alle vore ejendele. Vi fandt et hus i Herning, og igennem en kontakt fandt vi frikirken Åbenkirke.
Efter en samtale med en af præsterne blev vi klar over, at kirkens tro og forkyndelse passede med det, vi var vant til. Vi oplevede, at Gud håndplukkede skolerne til vores børn og de mennesker, der er omkring os. Den 16. juli ankom vi, og det føltes som at komme hjem – mere end vi nogensinde har oplevet før. Tre uger efter vores ankomst blev jeg tilbudt job på en lokal skole. Så når jeg får mit danske cpr.-nummer, har jeg et lønnet job, fortæller Debora. Palle arbejder hjemmefra som programmør.

Palle ville gerne tilbage til Danmark
for at forkynde evangeliet for sine landsmænd
– men for at være helt ærlig, så håbede jeg det ikke…

– I starten var jeg bange og følte mig utryg ved vores missionærprojekt, men vi ved, at frygt ikke er fra Gud, men fra fjenden, der ønsker at stjæle, slagte og ødelægge (Johs. 10:10).
Nu mærker jeg hver dag, at vi er midt i Guds vilje. Vi har oplevet, at når vi vandrer i lydighed over for Ham, så gør han resten, siger Debora glad.

En særlig kærlighed til muslimer

Familien har en særlig kærlighed til muslimer – så meget, at de i løbet af muslimernes ramadan hver dag har bedt for verdens muslimer.

– Kristne opfordres til at bede meget for muslimer under ramadanen, og statistikker viser faktisk, at mange muslimer får åbenbaringer om Jesus netop i den tid. Vi tror, at Gud vil bruge os til at nå nogle af de muslimer, der er her på egnen, og vi vil gerne stille vores bus til rådighed til det formål, fortæller Debora og Palle.

Bedre end forventet

Familien har købt hus i Herning. Børnene er kommet i skole, og de nyder at kunne cykle mere her i Danmark end i USA. Familien er også ved at vænne sig til danske madvaner såsom rugbrød og leverpostej med agurker.

– Danmark er langt bedre for vores familie, end jeg havde regnet med. Vi har aldrig boet i nærheden af familie, så det er skønt at være tæt på Palles aldrende forældre. Vi er spændte på, hvordan Gud vil bruge os. Det brænder i vore hjerter efter at række ud til mennesker og gøre en forskel, slutter Debora og Palle Cogburn.