Kære præster, gør det svært at blive kristen
En nyt DR2 programserie med titlen “Tro til salg” vil sælge gammel vin på nye flasker. Tre reklamefolk er sat på den opgave at gøre de gamle religioner attraktive for den moderne forbruger. Forsøget med at give kristendommen et mere moderne udtryk på markedets og tidsåndens præmisser, for at trække flere folk i kirke, er der intet nyt i.
Det er prøvet mange gange før, og det har ikke virket. Derfor er det også sognepræst Lars Gustav Lindhardts ønske i seriens første afsnit, at reklamefolkene skal hjælpe kirken med at skaffe 15 procent flere kirkegængere, for ellers vil der ikke være nogen folkekirke, når jeg går på pension, siger han.
Reklamefolkene kommer på noget af en opgave. De finder kirkens udtryk gamle, trætte og umoderne.
Prædikenformen, mener de, er en lang bedrevidende, moraliserende og dogmatisk enetale. Som fast kirkegænger er det let at lave himmelvendte øjne over en sådan udmelding, men faktum er, at reklamefolkene overhovedet ikke følte sig berørte over præstens konstante budskaber om kærlighed.
Det er bekymrende. Især fordi reklamefolkene ellers var rørende enige om, at kristendommen er af et verdens stærkeste “brands”, og at enhver virksomhed ville ønske at have bare halvdelen af, hvad kristendommen har.
De er heller ikke i tvivl om, at der aldrig har været mere brug for det, som kirken “sælger”.
Da reklamefolkene spørger præsten om, hvad troen går ud på, er svaret, at Gud elsker os, og vi skal elske hinanden. Kærligheden er der, uanset hvad vi gør eller ikke gør.
Selvom det er sandt, at mennesker aldrig kan få kærlighed nok, så er der noget omklamrende i, at mange præster i dag nærmest presser kærligheden ned over hovedet på folk. Kærligheden er på en måde blevet for billig.
Når mange folk, ligesom reklamefolkene, heller ikke bliver berørte af den megen kærlighed, der prædikes, er det fordi, der ikke er noget på spil.
Der er ikke noget at vinde og heller ikke noget at tabe. Der bliver hverken talt om sjælens frelse eller dens fortabelse. Om himmel og helvede.
Måske er det netop, hvad der mangler. For det er jo dommedagsprædikanter, moderne mennesker lytter intenst til, hvad angår klima og pandemier. Så hvorfor ikke skrue mere op for den retorik også i kirken?
I Det Nye Testamente bruges der flere steder militærsprog. Troslivet omtales som en voldsom kamp, om at nå i mål og at få sejrskransen som en anden topatlet.
Man bør lave træningsprogrammer til moderne forpinte sjæle, så de når i mål, og tale om, hvor uhyre svært det faktisk er at blive kristen.
Jo sværere det er, desto mere attraktivt vil det også være for mange. Sådan fungerer menneskers psykologi.
