Kristendommens aftryk i samfundet

Ólavssøka er færingernes nationaldag. I to dage, d. 28. og 29. juli, fejrer man den norske konge Olav den Hellige, som regerede i Norge i årene 1015-1028. Han døde i slaget ved Stiklestad i Norge d. 29. juli 1030, og historien giver ham æren for, at den kristne tro fik fodfæste på Færøerne.

Den 29. juli starter med, at præster og politikere går i procession fra Lagtingshuset til Domkirken, en strækning på få hundrede meter. I Domkirken deltager disse, sammen med kirkefolket, i gudstjenesten – og præster holder på skift en prædiken, som på den måde bliver starten på Lagtingsåret.

Efter gudstjenesten går vejen tilbage til Lagtingshuset, hvor færinger i tusindtal er mødt op for at synge national- og fosterlandssange, før Lagtingsåret formelt starter i lagtingshuset. Der holder lagmanden lagtingsårets første politiske tale, som sidenhen bliver behandlet af lagtingsmedlemmerne i dagene derpå.

Årets prædiken i Domkirken var bl.a. bygget over Jesu ord i Johannes-evangeliet kap. 12, vers 24- 26. I disse kendte ord læser vi bl.a. om hvedekornet, som må dø, hvis vi skal forvente nogen vækst. Præsten benyttede eksemplet om kartoffeldyrkning, idet mange på et eller andet tidspunkt har benyttet sig af muligheden for af at dyrke deres egne kartofler.

På mesterlig vis beskrev præsten frugterne af, at universets hvedekorn nr. 1, Jesus, frivilligt gik i døden for os mennesker. Bl.a. mindede han os politikere om nogle af disse frugter, da han nævnte, at ved Jesu død:

– Fik livet værdi, fra undfangelsen og til graven! Tidligere blev børn sat ud i naturen for at dø, hvis de blev født med sygdomme eller misdannelser. Man vedtog love, som forbød denne praksis!

– Blev næstekærligheden sat i højsædet.

– Blev blodhævn skiftet ud med tilgivelse og kærlighed, mens gengældelse og hævn tidligere var en ret og en pligt.

– Blev forbud sat ind mod slaveri – og slaver blev sat i frihed.

Her sluttede præsten, men han kunne sagtens være fortsat med andre eksempler på, hvordan den kristne tro, den ultimative frugt af Jesu død, ændrede, og satte sit afgørende aftryk på vores samfund. Nogle klassiske eksempler på dette er vores sygehusvæsen, socialvæsen og skolesystem, som alle er naturlige følger af det kristne opstandelsesbudskab, som giver os kristne styrke til at elske, hjælpe og række hånden ud til vores næste.

Og præsten fortsatte med at minde os om, at hvis vi vil af med de værdier og den arv, som kristendommen har givet os, så har vi ikke forstået den rigdom og den ballast, vi har fået ved denne.

Det var en prædiken, som påvirkede os alle. Den mindede os om, hvilken rig og kærlighedsfuld fader vi ejer. Han rækker ind i samfundet med sin helbredende og kærlige hånd, og til hver enkelt af os med sit tilbud om personlig hjælp i alle livets gøremål.

Læg din hånd i hans, og oplev den ultimative tryghed, som kun livet sammen med ham kan give.