Protester imod SVM-regeringens planer om at afskaffe Store Bededag

Vi har holdt Store Bededag siden 1686 – men nu vil DVM-regeringen afskaffe denne helligdag. Det protesterer både kirken og fagbevægelsen imod.

Ifølge en udbredt misforståelse var det Christian den 7.’s livlæge, Johann Friedrich Struensee, som indførte Store Bededag, og hans mål var at kompensere for flere andre helligdage, der blev afskaffet med reformen i 1770. Men det er et falsk rygte, fastslår Folkekirken.dk

I virkeligheden var det Sjællands biskop Hans Bagger (1675-1693), der indførte tre faste- og helligdage i sit stift. Kun den midterste af disse dage, der skulle falde om fredagen i den 4. uge efter påske, blev lovfæstet i 1686 som en Faste-, Bods- og Bededag for hele riget.

Denne ”Store Bededag” skulle forberedes godt, og aftenen forinden ringede kirkeklokkerne for at minde om, at der ikke længere måtte drives handel eller udskænkning. Folk skulle også afholde sig fra verdslige fornøjelser – i det mindste indtil efter bededagens gudstjenester.

Skikken med at spise varme hveder aftenen før Store Bededag skyldes altså, at bagerne skulle holde fri på selve bededagen.
Igennem en årrække har især indvandrerkirkerne deltaget i en samling på bededag i København. Her har fremtrædende politikere været inviteret.

Men nu foreslår SVM-regeringen at afskaffe denne kirkelige bods- og bededag. Og det protesterer ikke blot biskopper imod, men også politikere og fagforeningsfolk.

– Vi har sådan brug for den sammenhængskraft, som helligdagene er, mener biskoppen i Ribe, Elof Westergaard.

Biskoppen i Ribe Stift: ’Tag helligdagene alvorligt’

Ifølge biskop i Ribe Stift Elof Westergaard er der grund til, at politikerne ”tager helligdagene alvorligt”. Det fortæller han til TV2:

– Helligdagene har den karakter, at de er med til at understrege det fælles, vi har. Og vi har sådan brug for den sammenhængskraft. Derfor må vi simpelthen ikke begynde at gå ud ad den tangent. Ifølge biskoppen er det særligt ”uheldigt”, at helligdagen skal bruges på et øget forsvarsbudget.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– For vi mennesker har også brug for at restituere. Vi er ikke kun soldater i en konkurrencestat, siger biskoppen.

Morten Messerschmidt

’Det rene vanvid’

– At afskaffe Store Bededag, er simpelthen det rene vanvid. Det skriver Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

– Vi skal ikke ændre vores traditioner og helligdage i rationalismens navn. Og ja, det er en helligdag (!) som erstattede de tidligere katolske helgen-dage. Fingrene væk fra de danske traditioner, skriver Messerschmidt under hashtag: #dkpol #åndløshed #nejtak.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Fagbevægelsens formand: ’Som et lyn fra en klar himmel’

– Det at fjerne Store Bededag kan jo lyde meget nemt. Men det her er lønmodtagerrettigheder, som man på den måde kommer til at kløjes i, siger Lizette Risgaard til TV2.

Lizette Risgaard er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation og taler således på vegne af hele fagbevægelsen. –Vi skal snart i gang med overenskomstforhandlingerne for 2023, og det her gør det til en rigtig problematisk situation, siger Lizette Risgaard.

Hun havde gerne set, at regeringen havde indkaldt til trepartsforhandlinger i stedet for at fremlægge forslaget om Store Bededag som ”et lyn fra en klar himmel”.

Et dårligt signal


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Vores samfund skal ikke kun handle om penge, men også om værdier. Og her synes jeg, at regeringen signalerer, at kirken ikke er vigtig, siger Iben Thranholm til TV 2 og fortsætter:

– Spørgsmålet bliver jo, om det så også bliver på kant med loven at gå i kirke på Store Bededag, hvis du skal arbejde den dag?
– For mig at se er det en principsag. Selv om folk ikke går i kirke, er den stadig rigtig vigtig for samfundet. Jeg ser det mere som en regering, der udnytter, at folkekirken har været på tilbagetog, siger Iben Thranholm.

Hun er teolog, journalist og debattør og tidligere klummeskriver i Udfordringen. Hun siger overfor TV2, at regeringen i stedet skulle have afskaffet en af ”dens egne” mærkedage, eksempelvis arbejdernes internationale kampdag 1. maj.

Det er pilskævt

– Jeg synes bestemt ikke, at det er en god idé at bede danskerne arbejde mere ved at afskaffe en fridag for at kunne finansiere nogle af de her gaver til de rigeste. Det mener jeg er pilskævt.
Mai Villadsen, Enhedslisten

Konservative også imod

– I stedet for at lave nogle tydelige, klare arbejdsudbudsreformer, så vælger man den lette løsning, siger Søren Pape Poulsen. Han afviser at Konservative kan være med til at afskaffe en traditionel helligdag.