’Gør ikke Store Bededag til store bombedag’

Biskopper og kirkeminister står skarpt overfor hinanden i sagen om fjernelse af bededag.

Tonen skærpes i regeringens udspil om at skrotte Bededag. ”Ud af det blå – eller skulle man snarere sige ud af det blå/røde regeringsgrundlag – sprang pludselig et forslag om at afskaffe en helligdag”, skriver Viborg Stifts biskop Henrik Stubkjær i Avisen Danmark. Her præciserer han, at regeringen slet ikke kan afskaffe en helligdag, for det vil være at gå imod dronningen, der har autoriseret ritualbøgerne.

Samtidigt går det imod grundlovens §4 om, at ”Den evangelisk-lutherske kirke .. understøttes som sådan af staten”.

Vil have folkeafstemning

”En uforhandlet nedlæggelse af en helligdag er et angreb på ”Den danske model” .. som har sikret et stabilt og fleksibelt arbejdsmarked og dermed tryghed i samfundet”, udfordrer biskoppen fra Viborg.

”Hvis staten nu for første gang vil lovgive, så folkekirkelige helligdage ikke længere er fridage, så vil det være et første skridt imod en splittelse af stat og kirke”. Landsformand Pernille Vermund advarer på Twitter:

”Nye Borgerlige vil aktivere grundlovens paragraf 42, når regeringen vil afskaffe Bededag. Med kun 60 underskrifter blandt Folketingets medlemmer kan vi få sendt det til folkeafstemning.” Børsens chefredaktør Bjarne Corydon kalder modstanderne ”bededagspopulister”.

Regeringens ret at ændre

Kirkeminister Louise Shack Elholm er uenig med biskopperne i, at regeringen ikke kan blande sig i helligdagene. Det er Kirkeministeriets ret at kunne tage dette skridt. Hun henviser til Højesterets kendelse i forbindelse med vielse af homoseksuelle i kirken 27. marts 2017. Udfordringen havde en aftale om interview med den nye kirkeminister Louise Shack Elholm, men kort før redaktionens slutning aflyste hun. Vi er i dialog.

Elholm understreger, at det er vigtigt at lytte til kirken, og forstår godt, at kirken reagerer. Hun vil inddrage biskopperne, når alterbogen skal ændres. Hun mener, kirkerne sagtens kan holde gudstjenester alligevel, men man får en valgfrihed, der ikke er nu. ”Det er ikke noget, vi gør med glæde. Men vi er i en usikker sikkerhedspolitisk situation og er nødt til at gøre noget ekstraordinært”, siger Louise Shack Elholm til Kristeligt Dagblad (KD).

Eneste helligdag der kan fjernes

Den nuværende overvismand siger, at det ikke har en varig økonomisk effekt at afskaffe Bededag, hvorimod den gamle overvismand mener, det vil have længere effekt. Kirkeministeren siger til Radioavisen, at der ikke er taget endelig beslutning, om det bliver Store Bededag, der afskaffes. Men professor i kirkeret Lisbet Christoffersen siger til KD, at Bededag er den eneste helligdag, man umiddelbart kan fjerne, fordi den ikke er fastsat i Danske lov fra 1683.

Landets biskopper modsiger kirkeministeren. ”Vi henstiller til, at indre kirkelige anliggender, hvorunder bestemmelsen om helligdage hører, ikke gøres til genstand for afstemninger i Folketinget.”

”Helligdage (er) væsentlige for såvel den kristne forkyndelse som sammenhængskraften i vores samfund. Helligdagene giver anledning til ro, fordybelse og eftertanke,” skriver biskopperne i en fælles udtalelse. De 10 biskopper undrer sig over sammenkædningen af afskaffelse af en helligdag og øgede forsvarsbudgetter.

Biskop Henrik Stubkjær afviser, at kirken skal være med til ”skaffe krudt og kugler”, men i stedet er sat for at tage med soldaterne på deres mission for at bede for fred og være en central del af forsvarets mentale beredskab. ”Det er en hån imod hele Jesu forkyndelse, der netop går ud på, at der er andre veje at gå end krig, had og vold”, siger Viborgs biskop.

Gør Bededag til en freds- og forsoningsdag

Biskopperne går en anden vej og opfordrer menighederne til tage fred og forsoning ind som tema i forbindelse med bededagen. ”Verdenssituationen kalder på en sådan særlig dag pga. krigens rædsler i verden og en tiltagende uro i vores samfund”, skriver biskopperne og uddyber, at denne dag vil være passende, hvor man kan bede for de mennesker, der lever under krigens gru.

Sæt stressen ned bededag

”Udgiften til stressramte medarbejdere koster samfundet over 14 mia. kr. årligt”, beretter Henrik Stubkjær. ”Undersøgelser viser, at produktiviteten ikke kan aflæses af arbejdstiden. Produktiviteten afhænger derimod af ordentlig arbejdsledelse, godt arbejdsmiljø og udhvilede medarbejdere”, udfordrer biskoppen. Han mener, det er et helt forkert signal at vise, at man byder børnefamilier at arbejde flere dage, når familien i stedet har brug for mere tid til samvær og fordybelse.

Stædighed i regeringen

Redaktionschef Mette Cramon på Jydske Vestkysten spørger: ”Hvad pokker er der dog faret i Mette Frederiksens og regeringens hoveder?” Hun påtaler, at ”bare fordi man KAN bestemme med sit flertal, så er det altså stadig en god idé at lytte og tænke sig om”. Redaktionschefen spørger, om statsministeren ”helt har glemt tvivlens nådegave”.

Hun mener, det slet ikke giver mening og er bizart at være vidne til, at regeringen stædig står fast.