”Hop, og jeg vil gribe dig”…

Af Allan Wiinberg

Denne sætning siger forældre nogle gange til deres børn, for at få dem ned fra et højt sted. De er frygtløse kravlet op i højt æbletræ, og pludselig indser de, at der er langt ned. Den slags kan de ikke bedømme, inden de går i gang.

De ser eventyret og de saftige æbler. Og det lokker dem op ad stammen, med hænder og fødder klatrende op af grenene. Og nu sidder de der. Højt oppe, og kigger ned.

Så bliver sirenen tændt… Sådan kan barnegråd i hvertfald lyde. Et hyl, der tilkalder forældrene. Og kan høres i en radius af mange kilometer. For at berolige dem og hjælpe dem ned, siger man så: “Hop, og jeg vil gribe dig”…

Barnet er måske lidt utrygt og tør umiddelbart ikke bare kaste sig ud. De mærker måske en frygt, som de ikke havde, da de muntert klatrede op af grenene på æbletræet. Hvis det var her, de var kravlet op. Men vi ved jo, at vi kan gribe dem. På et tidspunkt springer de ned til os. Eller vi må i gang med at slæbe vores halvgamle legeme op til dem og hjælpe dem ned. Men forældrene skal nok hjælpe deres børn.

Dét er helt sikkert. Sådan kan vi også med Gud. Gud vil også gerne gribe os, når vi er kravlet for højt op. Når vi er bange, vil han også gerne hjælpe os. Beskytte os.
Som voksne kan vi også kravle for højt op og lade os lokke af eventyret og de saftige æbler. Måske ikke i et rigtigt æbletræ, men du ved: Billedligt talt. Vi kan begive os hen mod noget, som virker sjovt og spændende for os, og pludselig står vi et sted og mærker, eventyrlysten bliver erstattet af frygt.

Hvem skal så gribe os? Hvem kan vi kalde på? Vi kan kalde på Gud. Gud er vores himmelske far, en far, som vil øse sin uendelige kærlighed udover os, og som ønsker at gribe os, hver gang vi kravler et sted hen, hvor vi ikke længere selv kan klare os. Når voksenlivet bliver svært og fyldt med utrygge veje.

Når regningerne hober sig op, skolen eller jobbet er dumt, og vores relationer knirker. Dér, lige dér, har vi brug for hjælp. At nogen hjælper os ned fra æbletræet.
Vi skal bare hoppe ud til Gud, så griber han os. ”For jeg er Herren din Gud, der griber din højre hånd og siger til dig: Frygt ikke, jeg hjælper dig.” (Esajas 41, 13)