Grymers bekendelser
Det sker en enkelt gang imellem, at jeg læser en bog, der virkelig berører mig. Ikke bare en bog med et smukt sprog, en god handling eller gode pointer, men én, der rammer de dybeste strenge i mig og sætter ord på noget, jeg ikke selv har ord for. Claus Grymers nye bog ”Min dør står åben til evigheden” er én af dem.
Bogen, som er en samling meget personlige, korte tekster, er svær at genrebestemme. Der er aforismer og digtlignende tekster, og bogen har dermed skønlitterær karakter, men lægger sig samtidig op ad opbyggelseslitteraturen og den åndelige bekendelseslitteratur.
I bogen møder vi forfatteren i tiden efter, at han har fået en cancerdiagnose og er stærk præget af den kemobehandling, han er i. Stillet overfor muligheden for en snarlig død, trækkes konturerne skarpt op, og læseren tages med ind i forfatterens frygt, angst, længsel, selvopgør og erfaring af Guds nåde og troens altafgørende betydning:
”I mange år led jeg af uopfyldt længsel. Fordi jeg gik imod, hvad Gud ville med mig. Det jeg selv ville – alt det som ikke havde Gud med sig – var, hvad jeg døde af. Først nu, hvor kræften herser med mig, er jeg ved at blive levende. Mine år i trods er endelig forbi. Jeg følger Ham derhen, hvor Han vil have mig”.
Gennem sin sygdom erfarer Grymer, hvordan Gud åbner hans øjne for hans svagheder og svigt, men også hvordan Gud drager ham helt nær til sig.
Det paradoksale er, at kraftesløsheden, angsten og utrygheden ikke udelukker, at kraften, trygheden og håbet kan være til stede lige så stærkt. Han skriver således: ”Bange går jeg forventningsfuld døden i møde” (s. 37), og senere ”så nær Gud, at jeg er bange på en mere tryg måde” (s. 84) og ”Når kræfterne tager af, mærker jeg en anden kraft bag dem. Og ved hjælp af de kræfter, jeg i virkeligheden ikke har, går jeg videre. Men i Guds virkelighed har jeg dem.” (s. 80).
Grymer har en særlig evne til at sætte ord på det, der ikke er ord for. Gennem sin brug af sproget åbner han for det uudsigelige. Den, der med bæven ser frem til en kraftesløs og smertefuld tid måske som optakt til døden, får her en fornyet tillid til Pauli ord om, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud. Hvad har vi at frygte, hvis resultatet af modgang og lidelse er, at man med forfatteren kan sige:
”Jeg spekulerer ikke over, om jeg nu også tror på Gud. Dertil er Han med i for meget i mit liv, ikke mindst i forhold til min sygdom. En person, der har været tæt på at drukne, spørger ikke sin redningsmand, om han findes” (s. 124). En anmeldelse formår ikke at yde denne bog fuld retfærdighed. Den må læses!
Claus Grymer: Min dør står åben til evigheden
126 sider. Vejl. udsalgspris 224,95 kr. Forlaget Læselyst
