Nå ud til folk med din kirkes facebook-opslag

Brian Duus Nørgaard arbejder til daglig med kommunikation og sociale medier og ønsker at inspirere kirker til at nå længere ud med kirkens budskaber på de sociale medier. Foto: Privat.

Med opslag på vores kirkers facebooksider kan vi indefra bryde gennem de bastante kirkemure og nå ud til folk, som ikke plejer at komme i kirke. Men opslagene skal tilpasses læsernes interesser, og sproget skal være forståeligt.

Igennem Facebook kan vi formidle gode historier om vores kirker. Opslagene kan få et langt liv, men kun hvis vi skruer dem godt sammen. For de mange indlæg på en facebookvæg er i en benhård konkurrence med hinanden om læserens opmærksomhed.

Billeder fanger opmærksomheden

Ethvert opslag skal helst indeholde et eller flere billeder, da det visuelle slår en klo i vores opmærksomhed. Billeder, der går i hjerterne på os, har en særlig effekt. De øger vores sympati for fortællingen i opslaget. På et splitsekund kan vi afkode historien i et billede, og vi bliver hængende, hvis vi finder den interessant.
Vi fascineres af billeder med mennesker. Formentligt fordi vi spejler os i hinanden. Vi leder efter ligheder og forskelle.

Det virker godt, når en af billedets personer kigger ind i kameraet. Der skabes kontakt til iagttageren, som suges ind og kan blive knyttet til fortællingen i billedet.
Handling og bevægelse i et billede tilfører liv. Fx personer, der synger. Gør rent sammen. Eller hilser på hinanden. Stemningsbilleder, hvor folk hygger sig, skvulper også over af liv.

Små videoer på højest 60 sekunder er desuden velegnede til at fange opmærksomheden. Vi skal altid have undertekster på vores videoer, for at fastholde vores modtagere. Undersøgelser fortæller, at 95 procent faktisk ser videoer uden lyd.

Visuelle og verbale taktslag

Opslagets tekst og billeder skal bindes sammen og spille sammen. En kort og præcis overskrift kan danne bro mellem det visuelle og det verbale. Opslagets ord kan både henvende sig til hjertet og hjernen. De kan sætte gang i følelserne, og ordene kan appellere til læsernes forestillingsevner, hvor de kan se det beskrevne for sig.

Små historier er eminent facebookindhold. Fx fortællingen om, at kirken har samlet ind til tre forældreløse børn i Malawi. Et bud på en tekst kunne være:
’Skolegangen sikret for tre forældreløse søskende i Malawi. Vores indsamling i kirken i august har gjort det. ’ Et foto af de tre børn i gang med bøgerne ved træpultene i skolestuen kan være et fortrinligt visuelt udtryk.

Den lille historie fortalt med tekst og billede kan appellere lidt til læsernes følelser. Den kan blive en fortælling, de husker. Teksten i et opslag skal som udgangspunkt være så kort som muligt. Ideelt under 200 anslag, inklusive mellemrum. Ligesom når vi skriver en lille besked på en gul post-it-seddel. Afsnit i teksten forbedrer overskueligheden. Et par velvalgte emojis gør opslaget mere appetitligt. Det bekræfter undersøgelser på området.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



”Ethvert opslag fra vores kirker er som visitkort.
De bærer små indtryk og historier med sig.”

Vores opslag er ét ud af hundredvis, der står i kø, og alle skriger for at blive set. Opslag med de korte, indbydende tekster og de gode billeder render med læsernes opmærksomhed.

Skarp vinkel

Opslagene skal være vinklede og tilspidsede. Det vil sige, at der kun skal være én fortælling, én hovedinformation eller en invitation i et opslag. Keep it simple.
I opslaget om Malawi-børnene vil budskabet blive svækket, hvis man tilføjede en information om, at næste indsamling går til kirkens julehjælp. I stedet kan vi lave et nyt opslag om en kommende indsamling til julehjælpen, hvor tekst og billede spiller i samme toneart.

Det gælder i alle opslag, at vi nævner det vigtigste først. Vi kan have længere historier. Fx fortællingen om en ny medarbejder i kirken. Her kan vi i opslaget formulere en teaser på tre til fire linjer om personen, og så ellers linke til en hjemmeside med en artikel om medarbejderen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Indhold tilpasses læserne

Vi kan med vores opslag nå mennesker, der ikke slider kirkebænkene op. For at lykkes her, skal vi sætte os i læsernes sted og forestille os, hvad de kunne se sig selv i. Fx i et jazz-arrangement i kirkens lokaler: ’Er du til Jazz? Jep, så kom og oplev en intimkoncert med gruppen Riff. Sammen kan vi hænge ud, nyde de blå toner og lækker tapas. Det sker i kirken fredag 27. oktober, 19.30. Køb din billet her.’

Tonen i teksten er positiv og indbydende. Vi gør opslaget personligt med et ’du’, en direkte henvendelse til den enkelte læser. Med et stemningsfuldt foto fra en lignende event i kirken kan opslaget vække genklang blandt kirkefremmede. Et opslag om babysalmesang kan også appellere til mange, som normalvis ikke har deres gang i kirken:

’Babysalmesang og sanglege i kirken. Vi synger, leger og drikker kaffe sammen. Kom og vær med, du og din baby i alderen 2-12 måneder. Hver onsdag klokken 10-12. Helt gratis.’ Vi kan desuden poste opslag fra vores søndagsgudstjenester. Vi kan vise handlingsbilleder, hvor kirkens musikgruppe fører an i sangen, eller præsten, der er i gang med forkyndelsen.

Vi kan gengive stemningsbilleder af folk, der drikker kaffe og hygger sig efter gudstjenesten, men vi skal være opmærksomme på vores sprog.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Skriv i et hverdagssprog

Vi skal altid formulere vores tekster i et hverdagssprog, hvor vi undgår indforståede religiøse ord og vendinger. I et opslag om en gudstjeneste er det muligt, at vi som vante kirkegængere forstår sætningen: ’Herren besøgte os ved gudstjenesten i dag. Han åbenbarede sig for os og virkede med mirakler’. En kirkefremmed vil drukne i teksten. Budskabet vi forekomme uforståelig, uvirkelig og derfor uinteressant for hende.

Hun tænker måske endda: ”Hvis det er sådan, de taler i den kirke, skal jeg i hvert fald ikke på besøg der. Jeg fatter jo ikke det sprog.” I stedet kan vi i et opslag fx gengive prædikenens vigtigste pointe med helt almindelige ord.

Opfordring til handling

I opslagene om jazz-arrangementet og babysalmesang har vi et call-to-action. Det vil sige en opfordring til, at modtagerne skal gøre noget, fx købe en billet eller dukke op til et arrangement. Vi kan af og til i vores call-to-action-opslag bruge udtryk som ’Gå ikke glip af ’ eller ’Begrænset antal pladser’. Undersøgelser inden for adfærdspsykologien fortæller, at man er mere motiveret til at slå til i situationer, hvor man kan miste noget fremfor at få noget tilbudt.

Måske kan vi hive lidt flere folk til vores events, hvis vi nu og da i opslagene leger med vendingen om, at de går glip af en oplevelse ved ikke at møde frem.

Algoritmer belønner

Naturligvis har vi et ønske om, at mange facebook-brugere skal hoppe ombord i netop vores opslag. Det sker, når de støder på opslag, der stikker af på den gode måde. Her vil de interagere med opslagene ved at læse videre og gå på opdagelse i billederne eller videoen, og de vil ’like’, kommentere eller dele opslaget.
Facebooks algoritmer belønner, når læserne bruger tid på et opslag.

Opslaget sparkes ud til endnu flere modtagere. 24-7 vil de kunne kigge ind til os gennem et lille virtuelt vindue på deres facebook-væg.

Opslag som visitkort

Ethvert opslag fra vores kirker er som visitkort. De bærer små indtryk og historier med sig. De mange historier kan blive til en positiv fortælling om den lokale kirkens aktiviteter, liv og mennesker. Facebook kan være et betydningsfuldt redskab til, at fortællingerne om vores kirker når vidt omkring. Men det sker kun, hvis vi gør os umage og bliver dygtige til at skabe opslag, der gør indtryk og derfor når ud til mange. Helt ud til mennesker, der ikke plejer at komme i kirke.